Jamen, vi havde +1100!

Dagens spil stammer fra en holdturnering med deltagelse af 30 hold. Her er fordelingen:

I åbent rum kom N-S fra hold nr. 19 alt for højt og gik 4 ned i 4♣‑D. Det kostede −1100, og slangudtrykket “de har 110 … store” var passende under opgørelsen, når +110 på Ø-V’s kort var en almindelig score.

Imidlertid opstod der forvirring under opgørelsen, for holdmakkerne sagde “vi lægger 140”. Vores helte forstod ikke, hvordan man kunne lave +140 på N-S’s led, og det blev klart, at hold nr. 19 havde siddet N-S ved begge borde!

Modstanderne fra hold nr. 4 blev kontaktet, og der var enighed om, at man havde siddet rigtigt i alle andre spil end dette. Turneringslederen undersøgte de mapper, der var blevet brugt, og alle indeholdt den korrekte fordeling. Ingen af spillerne huskede noget specielt om forløbet, så den eneste mulige forklaring var, spillerne måtte have lagt mappen forkert op.

Hvem er fejlende?

Alle spillere har ansvar for, at de sidder ved det rigtige bord og i den rigtige retning. Derfor skal vi regne begge sider som fejlende, medmindre særlige forhold taler for andet – fx hvis det ene par over for modstanderne har insisteret på, at de sidder rigtigt, og det viser sig, at de alligevel sidder forkert.

Måske fortæller klubbens meget rutinerede spillere dig, at ansvaret primært er Nords. Men det er flere årtier siden, at Nord havde en særlig status i lovene.

Hvordan afgøres spillet?

Vi skal anvende § 86B2, der har følgende indledning:

Når turneringslederen justerer scoren i en holdkamp og der er opnået to eller flere usammenlignelige resultater mellem de samme deltagere, eller når disse love i øvrigt kræver, at turneringslederen justerer mere end én score i det samme spil, gælder følgende:

Og her har vi netop to usammenlignelige resultater, fordi holdmakkerne sad på samme led. Hvis der er spillet med forskellige fordelinger ved de to borde, vil man også have to usammenlignelige resultater.

§ 86B2 er opdelt i undertilfælde, alt efter hvem der er fejlende. Når begge sider er fejlende, anvendes § 86B2c:

Hvis begge deltagere er fejlende, skal turneringslederen annullere spillet (eller spillene) og tildele kunstig score i de berørte spil (§ 12C2).

Ganske enkelt – begge sider får −3 imp. Vi skal således se helt bort fra resultatet i åbent rum. Hold nr. 4 vil utvivlsomt sige “jamen, vi havde +1100”, men det er sådan set bare ærgerligt!

Hvad betyder spilresultatet for kampen?

Det kan være forvirrende, at begge sider får minus på spillet – hvordan gør vi kampen op?

Lad os antage, at kampen går over 12 spil, og at hold nr. 4 har vundet de øvrige 11 spil med 21‑10.

Hvert af holdene skal noteres for et tab på 3 imp. Dermed oplever hold nr. 4 at have vundet kampen med 21‑13, mens hold nr. 19 oplever at have tabt kampen med 10‑24. Når vi slår op i KP‑tabellen for 12 spil, ser vi, at en gevinst på 8 imp (21‑13) svarer til 12,61 KP, mens et nederlag på 14 imp (10‑24) svarer til 5,78 KP. Hold nr. 4 vinder således kampen med 12,61‑5,78.

Den kunstige score på −3 til begge hold medfører, at der er mindre end 20 KP til uddeling i kampen. Er der tale om en pokalkamp, kan vi komme i den pudsige situation, at begge hold har tabt kampen! Men vi skal jo have et hold videre, og det er holdet med det bedste resultat. Da begge hold har opnået samme resultat på spillet, er det let at se, at spillet skal noteres som lige, og det er også hvad § 12C4 siger:

Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.

Kan der gives om?

Som udgangspunkt tillades det kun, at ødelagte spil gives om, hvis ingen af siderne er fejlende. Men § 86B3 tillader forbundet at definere andre regler, og det vil være fornuftigt for forbundet at tillade omgivning, når fejlen opdages i tide.

Alligevel er omgivning ikke tilladt i vores aktuelle sag, og det skyldes § 86A:

Turneringslederen må ikke udøve sine beføjelser efter § 6 til at kræve ét spil spillet om, hvis det endelige resultat af en kamp uden dette spil kunne være kendt af en deltager. Turneringslederen justerer i stedet scoren.

Når fejlen opdages i forbindelse med opgørelsen efter kampens afslutning, er det således ikke tilladt at give et enkelt spil om, da spillerne måske kender slutresultatet – der skal være tale om flere spil! Hvis kampen afvikles over 2 halvlege, og fejlen opdages under opgørelse af 1. halvleg, er det dog også tilladt at give et enkelt spil om – her kan spillerne jo ikke kende slutresultatet.

Vi kan altså sammenfatte og sige, at spillet kan gives om, hvis alle følgende betingelser er til stede:

  • Det skal være praktisk muligt at afvikle erstatningsspil. Næste kamp bør ikke blive forsinket væsentligt.
  • Hvis det kun drejer sig om ét spil, må kampen ikke være gjort op, når erstatningsspillet sættes i gang.
  • Omgivning er tilladt ifølge forbundets turneringsbestemmelser.

Hvis ikke alle er fejlende

Det er naturligvis langtfra altid, at vi har to fejlende sider i forbindelse med spil, der ikke kan gøres op. Det ser vi nærmere på i næste uge.

Fjendens farve

Begrebet “fjendens farve” hentyder som bekendt til en melding i en farve, som fjenden har vist. I denne uge skal vi imidlertid se på et spil, hvor N-S ved et uheld kom til at melde den farve, der var fjendens bedste farve.


Hvis Øst havde set på sine fine værdier med lidt større interesse, havde han meldt 2♣, hvorefter Ø-V var kommet i den temmelig gode og aktuelt vindende 4.

Men Øst passede til 1ut. Det er vi glade for på bridgeregler.dk, fordi det førte til et lovproblem.

Syd havde glemt systemet og meldte 2♣ ind. Nord alertede og forklarede på Vests forespørgsel, at 2♣ viste hjerter og klør. Da Nord præfererede til 2, var det svært for Ø-V at komme tilbage og finde deres hjertertilpasning!

Kontrakten vandt, da Vest efter forklaringen aldrig fik spillet hjerter. Derfor var han lidt utilfreds efter spillet. Der er tale om et spil fra en klubaften, hvad der var medvirkende til, at turneringslederen ikke blev tilkaldt, men lad os se på, hvordan en turneringsleder ville have behandlet sagen.

Turneringslederens fremgangsmåde

I lyset af spillets kontekst må det være passende at kopiere dette afsnit fra En almindelig klubaften:

Som forklaret i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger skal turneringslederen finde svarene på følgende spørgsmål, når kortene ikke passer til forklaringen:

  • Hvad er den korrekte forklaring i systemet?
  • Er modstandernes meldinger påvirket af en forkert forklaring?
  • Har en spiller meldt ulovligt i lyset af de ubeføjede oplysninger fra forklaringen?

Den korrekte forklaring

På N-S’s systemkort stod der “Brozel”, ifølge hvilket 2♣ viser hjerter og klør, og Syd havde helt enkelt glemt systemet.

Ø-V har kun krav på at få at vide, hvad N-S har aftalt, og ikke hvad Syd har bildt sig selv ind under meldingerne. Syd har meldt forkert, og det er der ingen lov imod. Vi kan således ikke justere scoren med henvisning til, at Ø-V har fået forkert forklaring.

Men vi skal også huske at se på aspektet med ubeføjede oplysninger – også selvom Ø-V ikke er opmærksomme på dette.

Ubeføjede oplysninger

Syd har fået ubeføjede oplysninger fra Nords forklaring af 2♣.

Hvis Syd ikke havde hørt Nords forklaring, ville valget have stået mellem pas og 3♣. Men når man tager forklaringen med i overvejelserne, er 3♣ klart bedste melding, for makker har sandsynligvis 3‑4 hjerter og 2‑3 klør.

Med andre ord har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at melde 3♣ frem for det logiske alternativ pas, og derfor er det ulovligt at melde 3♣.

Lad os se på, hvad dette betyder for turneringslederens afgørelse.

Justeret score

Som du også kan læse i artiklen Tilkald efter ubeføjede oplysninger, kan en sag med ubeføjede oplysninger kun løses med justeret score. Dette sker, hvis en spiller har afgivet en melding, der er ulovlig på grund af de ubeføjede oplysninger, og spilleren har draget fordel af dette.

Som forklaret ovenfor skulle Syd have meldt pas for at holde sig inden for lovens rammer. Var dette sket, ville slutkontrakten være blevet 2 spillet af Nord, og den går sandsynligvis præcis 5 ned.

Turneringslederen skal derfor justeret scoren til N 2 3 = −500.

Vægtet score?

Det er sikkert rimeligt at sige, at der uden ubeføjede oplysninger ville være 75% sandsynlighed for, at Syd havde meldt pas, og 25% for 3♣. Vi har tidligere set mange eksempler, hvor turneringslederen benytter en sådan usikkerhed til at give vægtet score.

Men det kan vi ikke gøre her! Vi benytter sandsynlighederne uden ubeføjede oplysninger til at vurdere, om pas er et logisk alternativ – hvad der ikke er tvivl om her – men når vi vurderer den justerede score, skal udgangspunktet altid være “hvad ville der være sket, hvis der ikke var begået en ulovlighed?”

De ubeføjede oplysninger fra Nords forklaring er ikke en ulovlighed – tværtimod. Ulovligheden er Syds 3♣‑melding. Uden denne havde Syd altid meldt pas. De 25% sandsynlighed for 3♣‑meldingen fører jo til en ulovlighed.

Modspillet

Det er let at tænke, at Ø-V bare kunne have sat kontrakten. Det kunne de da også, men det ændrer ikke på, at N-S har fået et bedre resultat ved bordet, end de ville have fået efter en lovlig melding fra Syd. Derfor skal turneringslederen justere scoren som netop beskrevet.

Turneringslederen kan fratage Ø-V noget af deres kompensation (uden at ændre scoren for N-S), hvis der er tale om en ekstremt alvorlig fejl. Men det er der ikke her – Vest har muligvis spillet lidt søvnigt, men modspillet er bestemt ikke udtryk for en ekstremt alvorlig fejl.

Den justerede score skal derfor gælde for begge parter. Dette er næsten altid tilfældet for justerede scorer.

Forkert afgørelse af spillerne

I denne uges spil kom spilfører til at begå kulørsvigt, og han kunne se, at dette ville give ham et stik, som han ikke kunne have fået ellers. På grund af manglende kendskab til reglerne blev problemet imidlertid større end nødvendigt.


Vest spillede 2 ud (1/3/5). Hvis Syd falder fra, vinder Øst med D og slår E ud. Vest har ♣K i behold, og spilfører har kun 7 stik klar inkl. sparknibningen, så kontrakten kan ikke vinde.

Men Syd gik op med E, hvilket blokerede farven for modspillet, og i stik 2 kneb han med ♣D til Vests ♣K. Vest fortsatte i ruder, og Øst vandt med D og skiftede til D. Syd stak, tog sine tre klørstik, trak ♠E og kneb i spar med bordets ♠B.

Nu var det bare at indkassere ♠K og E for at nå op på 9 stik. Men Syd opdagede, at han stadig havde en klør tilbage på hånden, så han måtte have svigtet kulør, da han trak bordets sidste klør.

Her plejer jeg at skrive “turneringslederen blev tilkaldt”, men det skete ikke i dagens spil. Ved bordet rettede Syd sin kulørsvigt, idet han forklarede, at det måtte være det etisk korrekte at gøre for ikke at få fordel af kulørsvigten i form af et ekstra klørstik til sidst.

Modstanderne accepterede rettelsen. Der blev spillet til ende, og Syd endte med de 9 åbenlyse stik. Herefter tilkaldte spillerne turneringslederen for at få at vide, hvad de skulle stille op med kulørsvigten.

Spillernes egen afgørelse

Spillerne er ved bordet blevet enige om en afgørelse, nærmere bestemt at spilfører kunne rette sin kulørsvigt, selvom den var etableret.

Men det er en forkert afgørelse! Som du sikkert ved fra artiklen Overførsel af stik efter kulørsvigt, var det ikke tilladt at rette kulørsvigten. Når det alligevel er sket, anvender turneringslederen § 10B:

Turneringslederen kan godkende eller annullere enhver berigtigelse eller ethvert afkald på berigtigelse, som spillerne har bestemt uden turneringslederens anvisninger.

Paragraffen er noget vagt formuleret, men her er spillernes afgørelse helt forkert, og turneringslederen bør annullere den og erstatte den med en korrekt afgørelse.

Den korrekte afgørelse

Hvis turneringslederen var blevet tilkaldt, da Syd opdagede sin kulørsvigt, ville han have forklaret, at kulørsvigten ikke kunne rettes.

Det ville have medført 10 stik til Syd – de samme 9 stik, som han aktuelt fik, plus den ekstra klør. Herefter skal turneringslederen overføre 1 stik pga. kulørsvigten. Det giver Syd 9 stik.

Hvis Ø-V er skadet af kulørsvigten efter indregning af eventuelle overførte stik, skal turneringslederen justere scoren. Men Syd ville også have fået 9 stik, hvis han ikke havde svigtet kulør – som forløbet ved bordet viste – så Ø-V er ikke skadet af kulørsvigten.

Når turneringslederen erstatter spillernes afgørelse med den korrekte, bliver resultatet således 9 stik til Syd, og det noteres i regnskabet som det endelige resultat.

Etisk?

Syd rettede sin kulørsvigt ved bordet for at være etisk – han ville ikke drage fordel af sin kulørsvigt. Det er forståeligt, men det kan ikke betegnes som etisk korrekt at rette en kulørsvigt, når dette ikke er tilladt.

Det etisk korrekte er at tilkalde turneringslederen og få de rigtige regler anvendt – og reglerne for kulørsvigt sikrer netop, at den fejlende ikke får fordel af kulørsvigten.

I praksis var der således intet godt formål med at rette kulørsvigten ved bordet. Den selvstændige rettelse af kulørsvigten løste ikke det opståede problem, og det skabte blot yderligere et lovproblem for turneringslederen.

Syd handlede naturligvis ud fra de ædleste motiver, men det skyldtes kun held, at ingen kunne forlade bordet med sure miner bagefter.

En almindelig klubaften

Turneringslederne i klubberne er på hårdt arbejde i år. Her er et tilsyneladende uskyldigt eksempel fra en parturnering, hvor turneringslederens arbejde er ganske kompliceret, og der er flere faldgruber at passe på.


Da Øst havde meldt 2, spurgte Syd om betydningen af 1ut. Øst forklarede – fejlagtigt – at det viste en hjerterfarve. Syd konkurrerede herefter i 2♠.

Kontrakten gik 3 ned, hvorefter Syd tilkaldte turneringslederen og forklarede, at han ikke ville have meldt 2♠, hvis han havde fået den korrekte forklaring.

Turneringslederens fremgangsmåde

Som forklaret i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger skal turneringslederen finde svarene på følgende spørgsmål, når kortene ikke passer til forklaringen:

  • Hvad er den korrekte forklaring i systemet?
  • Er modstandernes meldinger påvirket af en forkert forklaring?
  • Har en spiller meldt ulovligt i lyset af de ubeføjede oplysninger fra forklaringen?

Den korrekte forklaring

Det blev hurtigt klart, at Østs forklaring skyldtes almindelig forvirring. Ø-V spillede som næsten alle andre med, at 1ut var en naturlig melding.

Skyldes Syds 2♠‑melding forklaringen?

For at vurdere, om Syds 2♠‑melding skyldes forklaringen, skal vi se på, om han ville have meldt anderledes, hvis han havde haft den korrekte forklaring i stedet for den forkerte.

Vi interesserer os således ikke for, hvad Syd ville have meldt, hvis han havde vidst, at Øst havde misforstået Vests melding.

Med den aktuelle forklaring kan vi let forstå Syds melding. Det lyder, som om styrken er fordelt nogenlunde lige mellem siderne. Der kan meget vel være 8 stik i både 2 og 2♠, og med den gode sparfarve forekommer det oplagt at melde 2♠.

Hvis Syd havde fået korrekt forklaring, ville han have sat Vest til cirka 6‑9 HP samt sparhold, og Øst til en revershånd. Trods en fornuftig 6‑farve ville det være risikabelt at genmelde sparfarven – fjenden har hovedparten af styrken, N-S er alene i zonen i parturnering, og Vest har mindst 1 sparstik bagpå.

Mange vil dog genmelde den gode sparfarve. Lad os sætte sandsynlighederne således med korrekt forklaring: 60% for pas, 40% for 2♠.

Hvad var der sket, hvis Syd havde passet?

Hvad havde Vest meldt, hvis Syd havde meldt pas i stedet for 2♠? Her skal vi huske, at meldeforløbet for Vest tyder på, at Øst har 16+ HP. Dermed kan Vest kan ikke stå under udgang.

Det er rimeligt at antage, at Vest ville hoppe til 3ut med det solide sparhold, og den ser ud til at tage præcis 8 stik i praksis.

Oplysningen om, at Øst opfattede 1ut som visende hjerterfarve, og at Øst dermed har minimum, er en ubeføjet oplysning for Vest, som han ikke må benytte. Dermed kommer det ikke på tale at melde 3, som Vest ville gøre, hvis han måtte benytte oplysningen om Østs hånd.

Benyttede Vest ubeføjede oplysninger?

Vi bør også tage stilling til, om Vest benyttede de ubeføjede oplysninger i det faktiske meldeforløb. Det ser det ud til. Med ♠K1086x bagpå samt et sidees har Vest en soleklar strafdobling – 2♠‑D må blive en bekostelig affære, når Ø-V har 25+ HP tilsammen.

Når Vest ikke doblede, kan det meget vel være, at han havde Østs forklaring i tankerne. Det er en mere nervøs affære at strafdoble på 2‑trinet, når man kun har 20‑22 HP tilsammen.

Det er ulovligt for Vest at melde pas, fordi de ubeføjede oplysninger har hjulpet Vest til dette. Men N-S er ikke skadet af Vests pas – tværtimod betød det −300 for N-S i stedet for −800 – og derfor har det ingen betydning for scorejusteringen.

Den justerede score

Vi er nu klar til at give en afgørelse. Syd er skadet af den forkerte forklaring, dog kun med 60% sandsynlighed, og hvis Syd havde haft den korrekte forklaring, havde vi haft følgende mulige resultater:

  • Ø-V 3ut 8 = +50, med 60% sandsynlighed.
  • N-S 2♠ 5 = −300, med 40% sandsynlighed.

N-S er ikke skadet af en ulovlig melding pga. de ubeføjede oplysninger, og resultatet i 2♠ er derfor upåvirket.

I det første tilfælde, som er baseret på pas fra Syd og 3ut fra Vest, kan man argumentere for, at Øst kunne finde på at melde 4 efter makkers 3ut. Det har jeg valgt at se bort fra i denne artikel, og vi efterlader det som en øvelse til de særligt flittige.

Hvis Øst havde forklaret korrekt

I vurderingen af, hvad der ville være sket, hvis Syd havde passet, har vi taget højde for de ubeføjede oplysninger, som Vest fik fra Østs forklaring.

Det er måske overraskende, at vi skal gøre dette. Hvis Øst havde forklaret 1ut korrekt til Syd, havde Vest jo ikke haft ubeføjede oplysninger. Men når vi vurderer, om den forkerte forklaring har påvirket Syds melding, er udgangspunktet ikke “hvis Øst havde forklaret korrekt”, men “hvis Syd havde haft den korrekte forklaring”. Derfor er vi nødt til at vurdere situationen under hensyntagen til de ubeføjede oplysninger.

Af samme grund vurderer vi heller ikke, hvad Øst ville have meldt, hvis han havde forstået 1ut korrekt, selvom dette er en forudsætning for at forklare korrekt.

Afsluttende bemærkninger

Spillet forekom på klubniveau, hvor det store flertal af spillere ikke er opmærksomme på reglerne om ubeføjede oplysninger. Dette bliver Vests pas til 2♠ dog ikke lovlig af, men det var heldigvis uden betydning i dagens spil.

Som det fremgår, kan de problemer, der opstår i forbindelse med meldemisforståelser, være ganske komplicerede at udrede. Men det er helt almindeligt forekommende i klubben, at en spiller glemmer sit system, og at der både kan være problemer i form af, at modstandernes meldinger bliver påvirket, og at makker får ubeføjede oplysninger. Det problem kan jeg ikke løse – men jeg kan hjælpe med at forklare, hvordan reglerne virker!

Find damen!

Der har altid været mange points at tjene på at finde trumf dame i spilføringen. Her skal vi se, hvordan man også kan klare den sag:


Vest spillede ♠K ud til frafald og fortsatte med spar til bordets ♠E. Syd spillede ♣B fra bordet, og Øst stak sig ind og spillede ♠D gennem spilførers hånd.

Syd har 4 faste tabere i sidefarverne og er nødt til at finde D for at vinde sin kontrakt, og der skal desuden trumfes en klør. Det er svært at sige, om Syd bør trumfe den sidste spar højt og knibe Vest for D, eller om Syd i stedet bør trumfe med en mellemruder og tage knibningen gennem Øst.

Ved bordet svigtede Syd imidlertid kulør ved at trumfe ♠D med 7, selvom hun havde en spar tilbage, og Vest kastede hjerter af. Herefter opdagede Syd sin kulørsvigt, og efter turneringslederens mellemkomst blev tilspillet rettet til en spar, mens Syd tog 7 tilbage på hånden – spilfører kan jo ikke få strafkort.

Øst fortsatte med sin sidste spar, men efter at Vest ikke havde overtrumfet efter kulørsvigten, krævede det ikke den store eksamen at gennemskue, at Vest ikke besad D, så Syd trumfede igen med 7 og vandt sin kontrakt.

Hvad siger reglerne?

Dette snedige trick (hvor vi dog må gå ud fra, at Syds kulørsvigt var utilsigtet) er også kendt som Alcatraz‐kuppet. Som navnet antyder, er der noget fordækt ved kuppet, og inden du tager det på repertoiret, vil jeg citere § 62C1:

Hver spiller på den ikke‐fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før der blev gjort opmærksom på den (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).

Foruden at Vest må ændre sit tilspil, fordi det skete efter Syds kulørsvigt, betyder dette, at det er en ubeføjet oplysning for Syd, at Vest ikke overtrumfede 7. Da det er et logisk alternativ for Syd at trumfe den sidste spar højt og knibe Vest for D, hvilket ville føre til 1 bet, skal turneringslederen justere scoren til dette resultat.

Med andre ord kan Syd ikke få fordel af de oplysninger, der fremkommer på grund af kulørsvigten – tværtimod er disse oplysninger ubeføjede for Syd (og beføjede for Øst, hvis det skulle blive relevant).

Turneringslederen bør selvfølgelig gøre opmærksom på forholdet omkring de ubeføjede oplysninger i forbindelse med, at Syd retter sin kulørsvigt.

Hvis Vest ikke havde spillet til

Da spillet forekom i praksis, tænkte Vest en 5‑10 sekunder over sit afkast. Herefter gjorde Syd opmærksom på sin kulørsvigt.

Når Vest ikke har spillet til, kan vi ikke anvende § 62C1, men alligevel har Syd gennem sin kulørsvigt fået oplysning om placeringen af D.

Reglerne udtaler sig ikke klart om dette tilfælde, men det er mest i tråd med lovene i øvrigt, at man stadig betragter oplysningerne som ubeføjede. Afgørelsen bliver således den samme.

En kompliceret kulørsvigt

Velkommen til en ny sæson i bridgeklubberne og på bridgeregler.dk!

Sæsonen startede ligepå og hårdt for den turneringsleder, der skulle tage stilling til følgende problem. Øst svigter kulør, først ved at kaste af, siden ved at trumfe. Skal der overføres 1 eller 2 stik?

Efter et meldeforløb, som vi lader N-S diskutere færdig selv, er Syd blevet spilfører i 5♣.

Vest trækker ♠E og skifter til hjerter. Syd spiller trumf til ♣K og ♣E, Vest returnerer endnu en hjerter, og Syd trækker ♣D og ser den skæve trumfsits.

Syd spiller nu en lile ruder mod bordet. Vest stikker for med K. Øst kaster hjerter af, så Vest forsætter i ruder, trumfet af Øst. Syd ender med 7 stik, og kulørsvigten bliver opdaget, så spillerne tilkalder turneringslederen.

Hvor mange stik skal overføres?

Normalt skal vi overføre 2 stik, når en spiller vinder det stik, hvor der svigtes kulør, men så enkelt er det ikke her.

Betragter vi den første kulørsvigt, skal der kun overføres 1 stik – her trumfede Øst jo ikke. Hvad den anden kulørsvigt angår, skal vi anvende § 64B2:

(Der skal ikke ske automatisk overførsel af stik …) Hvis der er tale om en efterfølgende kulørsvigt begået i samme farve af den samme spiller, hvor den første kulørsvigt er etableret.

Selvom Øst trumfede og vandt stikket, fører dette således ikke til overførsel af stik denne gang. Der skal altså kun overføres 1 stik!

Turneringslederens afgørelse

Det betyder imidlertid ikke, at turneringslederens afgørelse skal være 8 stik, for Syd er skadet af Østs anden kulørsvigt.

Lad os betragte positionen efter stik 6, altså efter Østs første kulørsvigt, hvor parterne hidtil har taget 3 stik hver:

Vest spiller ruder. Hvis Øst bekender med B i stedet for at trumfe, bliver der siden 2 stik til Øst. Der er kun ét stik på trumflængden, men Syd har ikke forbindelse til at trække trumf.

Hvis Øst bekender til den anden ruder, bliver der således 8 stik til Syd. Hertil skal der overføres et stik for den første kulørsvigt, så det bliver i alt 9 stik til Syd.

Vi kan derfor se, at Syd er skadet af Østs anden kulørsvigt, og turneringslederen justerer scoren til 9 stik til Syd, svarende til at Øst ikke havde svigtet kulør anden gang.

Sherlock Holmes melder udgang

The Diogenes Club havde arrangeret en parturnering, og Dr. Watson havde inviteret Sherlock Holmes til at spille turneringen med ham.

Lad os først høre Dr. Watson berette om et af spillene, hvorefter vi vil se på, hvad bridgelovene siger om det:


Da Holmes lagde sin hånd ned, undrede jeg mig over hans hårde melding, men det lønner sig sjældent at kritisere ham ved bridgebordet, eller for den sags skyld noget andet sted. I stedet koncentrerede jeg mig om spilføringen. Med ♣K i plads vandt jeg kontrakten, og vi fik et godt spil, da ikke alle havde meldt udgangen.

På hjemturen besluttede jeg mig dog for at spørge ham om meningen med hans melding.

“Det var et hårdt spring til 4♠. Det ligner dig ikke at tage sådan en chance. Det havde været klogere at nøjes med at invitere, og selv pas kunne forsvares, når din hånd var helt uden esser og konger. Du var heldig, at jeg havde gode kort, og at ♣K sad i plads.”

“Det var på ingen måde held. Tværtimod var jeg sikker på, at kontrakten ville vinde.”

“Du siger da ikke, at du havde hørt resultatet fra et af de andre borde og benyttede dig af det?”

“Naturligvis ikke. Efter anvendelse af logisk deduktion var det klart, at vi kunne vinde 4♠, selv med dig som spilfører.”

“Man kan da ikke bruge logisk deduktion til at afgøre, om en udgang vil vinde, mens man befinder sig i meldeforløbet.”

“I dette tilfælde kunne man. Da jeg tog kortene ud af mappen, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at de allerede var sorteret. Deraf sluttede jeg, at spillerne ved det foregående bord havde diskuteret spillet, før de lagde kortene i mappen. Medlemmerne af The Diogenes Club undgår som regel at tale sammen, både ved bridgebordet og alle andre steder, så spilleren med mine kort må have ærgret sig ekstraordinært, siden han alligevel vovede sig ud i en samtale. Da du meldte 2♠, var det klart for mig, at ærgrelsen måtte skyldes en brændt udgang. Elementært.”

Hvad siger lovene?

På Sherlock Holmes’ tid var problemerne med udefra kommende oplysninger ikke ordentligt forstået, og vægtet score var en by i grevskabet Kent. Men lad os se, hvordan sagen skal behandles ifølge de nugældende bridgelove.

Uvedkommende oplysninger er omtalt i § 16D. Først og fremmest bør Nord tilkalde turneringslederen, så snart han bliver opmærksom på, at han har fået en uvedkommende oplysning. Derved kan han få at vide, hvordan han skal forholde sig, samtidig med at turneringslederen har det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere, hvad der skal ske med spillet.

Nord må naturligvis ikke basere sine meldinger på oplysninger, som han har fået fra et andet bord, men vi kan ikke anvende de sædvanlige regler om ubeføjede oplysninger og logiske alternativer. I så fald ville Nord være tvunget til at passe, da pas er et logisk alternativ, og det ville være urimeligt, når N-S er helt uskyldige.

I stedet skal Nord forsøge at melde det, han tror han ville have meldt uden den ekstra oplysning. Efter spillet vurderer turneringslederen, om oplysningen har haft indflydelse på spillet, og justerer i givet fald scoren.

Her er det klart, at oplysningen har haft indflydelse på meldeforløbet, men måske havde N-S meldt 4♠ alligevel. Derfor er vi forberedt på at give en vægtet score, og da begge sider er uden skyld i, at Nord fik den ekstra oplysning, bliver vægtene sandsynligvis forskellige for hhv. N-S og Ø-V.

Lad os se nærmere på, hvordan turneringslederen skal gå frem for at fastsætte en fornuftig justeret score på spillet.

Hvad melder Nord efter 2♠?

For at få en fornemmelse af, om N-S ville melde 4♠, har jeg givet Nords meldeproblem til 8 spillere. Jeg gav dem de relevante oplysninger om N-S’s system, herunder at 2ut ville være kunstigt udgangskrav og 3♠ spærrende efter Syds 2♠‑melding, mens 3♣// ville være langfarvetrialbid med “noget i farven”.

6 spillere ville passe, mens 2 ville invitere, hhv. med 3♣ og 3 som langfarvetrialbid. Ingen overvejede 4♠.

På denne baggrund forekommer det klart, at 4♠‑meldingen er baseret på de uvedkommende oplysninger, og dermed er den ulovlig. Men det er ikke udelukket, at N-S ville have meldt 4♠ alligevel, idet det var en reel mulighed at invitere, selvom de fleste passede.

Tager Syd imod en invitation?

Syd har gode kort, og det ser fornuftigt ud at acceptere en invitation. Men også her har jeg spurgt en række spillere, 6 i alt (som ikke kendte Nords kort, naturligvis).

Jeg gav dem de samme oplysninger om N-S’s system og spurgte, hvilke af de mulige invitationer – 3♣, 3 og 3 – de ville acceptere. 4 ville acceptere enhver invitation, og 1 ville kun acceptere 3. Den sidste ville acceptere 3 og ville reinvitere, hvis Nord meldte 3♣ eller 3.

For fuldstændighedens skyld kunne man undersøge sandsynligheden for, at Nord ville acceptere en reinvit, men til denne artikel har jeg valgt at lade det gå ind under den almindelige usikkerhed.

Hvad skal afgørelsen være?

På basis af rundspørgen om Nords problem er det rimeligt at sætte sandsynligheden for en invit fra Nord til cirka 20‑33%.

Rundspørgen om Syds problem efter en invit indikerer, at sandsynligheden for at nå 4♠ efter en invit i 3♣ eller 3 er cirka 60‑80%.

Herefter er vi klar til at bestemme den justerede score! Vi ser på N-S og Ø-V hver for sig.

Først N-S. I forhold til Nords meldeproblem er N-S ikke‐fejlende, og da vi skal lade tvivlen komme dem til gode, lader vi Nord invitere i 33% af tilfældene. Men Nords 4♠‑melding er ulovlig, og derfor er Nord skyld i, at vi ikke fik at se, om Syd ville acceptere efter 3♣/. Når vi lader tvivlen gå imod dem på dette punkt, lader vi dem kun komme i 4♠ i 60% af de tilfælde, hvor Nord inviterer. Alt i alt betyder dette, at vi lader N-S melde 4♠ i 60% af de 33%, dvs. 20% af tilfældene.

Herefter Ø-V. De er naturligvis ikke‐fejlende hele vejen igennem, så for at lade tvivlen komme dem til gode sætter vi sandsynligheden for en invit fra Syd i den anden ende af intervallet 20‑33%, altså 20%. Ergo ville N-S nå 4♠ i 60% af 20%, dvs. 12% af tilfældene. Lad os i stedet sige 12½% – 1 af 8 lyder mindre kunstigt end 12%.

Den justerede score bliver altså følgende:

  • For N-S: +620 i 1 af 5 tilfælde, +170 ellers.
  • For Ø-V: −620 i 1 af 8 tilfælde, −170 ellers.

Skal Nord ved det foregående bord straffes?

Nord ved det foregående bord kunne have afværget problemet ved at blande sine kort. Men kan vi straffe ham for det? Lad os se på § 7C:

Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne.

Ordet “bør” fortæller, at Nord har overtrådt reglerne ved ikke at blande sine kort, før han lagde dem tilbage i mappen, men at vi normalt ikke straffer det.

Men her havde overtrædelsen direkte indflydelse på spillet ved det næste bord, og situationen burde have været undgået. Derfor ville jeg straffe det ved at fradrage 10% af scoren for en top.

Konklusion

Beskrivelsen af, hvordan turneringslederen skal arbejde sig igennem sagen, er lang og indebærer en del arbejde.

Mange vil måske mene, at det er meget kompliceret, men alle trin i processen er simple, og de enkelte udregninger ligeså. Hvis man arbejder sagligt og metodisk, kommer man frem til en fornuftig afgørelse. Elementært.

Sommerferie

Sæsonen i bridgeklubberne nærmer sig sin afslutning, og bridgeregler.dk går på sommerferie. Vi er tilbage med nye lovproblemer fredag den 14. september.

København er dyr

København er som bekendt en af Europas dyreste byer at bo i. Det er dog ikke dét, overskriften refererer til, men København‐konventionen. Den fungerer således: Efter modpartens 1‑åbning i farve er følgende springindmeldinger kunstige og viser mindst 5‑5 i to farver:

  • 2ut = de to laveste umeldte farver.
  • 3♣ = højeste og laveste umeldte farve.
  • 3 = de to højeste umeldte farver.

Det er med rette en af de mest udskældte konventioner, for selvom den er meget populær blandt klubspillere, fører den i praksis til et hav af meldemisforståelser. Og det er tit dyrt. Vi skal se et typisk eksempel fra en parturnering i en klub:


Syd glemte, at parret spillede København, og sprang ind med 3 for at spærre naturligt. Det havde også været en fin melding, hvis den ellers havde været i overensstemmelse med N-S’s aftaler.

Men Nord alertede, og Vest fik på forespørgsel den aftalte betydning at vide. Nord præfererede til 3♠, men det var Syd ikke optaget af efter at have hørt Nords forklaring, og han tog ud i 4. Vest havde nu et svært problem, og han valgte at doble.

Syd gik 2 ned, +300 til Ø-V, og Vest tilkaldte turneringslederen efter spillet.

Ubeføjede oplysninger

Når den ene spiller i et par spiller naturligt og den anden København, opstår der næsten altid store problemer på grund af de ubeføjede oplysninger, som melderen får.

Det er klart, at Syd her har fået hjælp til at melde 4 frem for at stole på sparfarven. Derfor må Syd kun melde 4, hvis det ikke er et logisk alternativ at satse på spartilpasningen. Så det må vi undersøge.

Måske tænker du, at Syd kan se af Nords 3♠‑melding, at der er sket en misforståelse. Men de fleste er tilbøjelige til at stole på makker, når de ikke har fået at vide, at der er sket en misforståelse. Jeg har givet Syds hånd som meldeproblem til en række spillere – uden at nævne noget om København‐konventionen, for det var jo Syds udgangspunkt, at 3 var naturlig.

Kun én ville melde 4! Alle de øvrige forestillede sig, at Nord havde en rimelig 5‑ eller 6‑farve i spar samt lidt tilpasning i ruder. Lidt over halvdelen ville hæve til 4♠ som et two‐way shot, mens resten ville passe. Både pas og 4♠ er således logiske alternativer, og det er klart, at 4 er bedste melding, når man har hørt Nords forklaring af 3.

Så 4‑meldingen er aldeles ulovlig! Og de ubeføjede oplysninger fortæller, at 4♠ er værre end pas, og dermed bliver det også ulovligt at passe til 3♠.

Syd har altså overtrådt lovene ved at melde 4 og ikke 4♠! Det er sandsynligvis uforsætligt, men det bliver det ikke lovligt af.

Justeret score

Når Ø-V er skadet af, at Syd har meldt ulovligt efter at have fået ubeføjede oplysninger fra makker, skal der gives justeret score.

Vi skal se på, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde overtrådt reglerne, hvilket her vil sige, at Syd havde meldt 4♠ i stedet for 4:

I denne zonestilling er det ikke helt klart, om Vest vil doble. Vest ved jo ikke – og har heller ikke ret til at få at vide – at Syd har meldt forkert, og tror derfor, at Øst har single eller renonce i spar, samt at Vest har god fordeling.

Også dette meldeproblem har jeg givet til en række spillere – men naturligvis ikke de samme spillere, som fik Syds problem, for de kendte jo allerede pointen. 5 af 6 adspurgte ville doble, mens den sidste vaklede mellem 5♣ og 6♣ (hvortil Øst utvivlsomt vil passe).

Øst tager 10‑12 stik i en klørkontrakt afhængigt af udspillet og hjertergættet, mens der sikkert bliver 3 stik til Nord i en doblet sparkontrakt.

Da næsten alle ville doble 4♠, og vi skal lade lidt tvivl komme den ikke‐fejlende side til gode, er den bedste afgørelse at justere scoren til N 4♠‑D 3 = −1700!

I teorien kunne vi give en vægtet score, hvor −1700 indgår med en vægt på 90%, mens vi spreder resten ud på 5♣ og 6♣ med 10‑12 stik. Men normalt vil vi ikke medtage så små vægte, og da Ø-V er ikke‐fejlende, er det ikke så bekymrende, hvis de måske får nogle få procent for meget.

Får Ø-V for meget?

Det gør tit ondt på folk at justere scoren fra noget relativt normalt til −1700. Og Ø-V gjorde jo slet intet selv for at få de 1700. Derfor kan der være en tendens til at give Ø-V et “normalt” resultat, fx 10 stik i 3ut eller 12 stik i 5♣.

Men dette er en forkert tankegang – det normale resultat ved dette bord er −1700! Det ville sandsynligvis fremkomme, hvis bare Syd undlod at drage ulovlig fordel af de ubeføjede oplysninger fra Nords forklaring. Så der er ikke tale om at vi “giver Ø-V +1700”, men at Syd fratog Ø-V de +1700, som de stod til, og som vi derfor giver dem tilbage.

Det er selvfølgelig heldigt for Ø-V, men det er jo en del af spillet, at man ofte får et godt resultat uden at gøre en indsats, når modstanderne glemmer deres system. Det er ikke rimeligt, at modstanderne skal kunne forhindre dette resultat ved at overtræde reglerne.

Og problemet skyldtes jo, at Syd glemte København‐konventionen. I dette tilfælde var fejlen meget dyrere end så mange andre misforståelser, men det er næppe svært at forstå, at det kan blive meget dyrt, når en spiller i et konkurrerende meldeforløb prøver at vise 7‑farve i ruder med en melding, der viser 5‑5 i major.

Glem København!

På trods af de hyppige misforståelser har København‐konventionen bevaret sin popularitet. Det skyldes formentlig, at den primært anvendes på klubniveau, hvor mange spillere slet ikke er opmærksomme på reglerne om ubeføjede oplysninger. Og derfor går mange misforståelser ustraffet hen.

Hvis turneringslederen blev tilkaldt og bedømte situationerne korrekt, tror jeg, at mange af konventionens anvendere ville lægge fircifrede beløb ofte nok til, at de ville begynde at spørge sig selv, om det ikke var på tide at begynde at spille med naturlige spærremeldinger i stedet.

Og det er også mit råd både som spiller og som turneringsleder. Glem København‐konventionen! På divisionsniveau spiller næsten alle med Michaels Cuebid og praktisk taget ingen med København, endda selvom de sjældent glemmer deres grundlæggende aftaler. Som klubspiller bør man overveje, om ikke det er velbegrundet!

Skadet af etisk pas

I dagens spil følte Øst sig tvunget til at stå ude af slem, fordi makker havde holdt en tænkepause:


Trods kun 5 HP viste Vest sin hånd som et godt hæv, da hånden havde 3 potentielle stik (♣E og to rudertrumfninger). Efter makkers 4♣, der viste korthed i klør og sleminteresse, fik han dog kolde fødder. Han overvejede i nogen tid, om han skulle afgive et cuebid i 4 på vejen, men besluttede til sidst at slå af i 4♠.

Øst havde en fantastisk hånd til sin 1♠‑åbning, men slem kunne være problematisk, hvis makker havde spild i klør. Han vurderede, at pas til 4♠ var et logisk alternativ, og da makkers pause indikerede, at slem stadig kunne være god, følte han sig forpligtet til at passe pga. de ubeføjede oplysninger fra tænkepausen.

Aktuelt var makkers klørværdier fine, men singletonen sad i den forkerte farve, og værdierne var minimale. Med begge hjerterhonnører ude af plads blev der 11 stik til Øst.

Skal scoren justeres?

Syd var ikke tilfreds. Han mente, at Øst under normale omstændigheder ville have meldt slem, og at pausen havde fået ham til at passe. Derfor følte Syd sig skadet.

Det var meget konservativt af Øst at passe til 4♠ … men vi skal forholde os til, om det er lovligt at passe. Det er ulovligt, hvis Vests tænkepause gør passen mere nærliggende – men det forholder sig bestemt modsat! Vests tænkepause fortæller, at hans kort ikke er helt uegnede til slem, selvom han har slået af i 4♠.

Så pausen gør det nærliggende at melde videre, ikke at passe. Derfor er pasmeldingen lovlig, og scoren skal stå ved magt.

Med andre ord – vi kan ikke både sige, at det er ulovligt at melde videre, og at vi vil justere scoren, hvis Øst afgiver den eneste lovlige melding. Det ville være at straffe Vest alene for at forsøge at løse sit bridgemæssige problem, og det kan vi selvfølgelig ikke gøre.

Efterskrift

Da spillet forekom i praksis, blev der spillet med skærme. Slæden havde været hos Syd og Vest i cirka 40 sekunder, men det viste sig, at Vest højst havde overvejet sin melding i 10 sekunder, mens resten af tiden var gået med at forklare meldingerne til Syd.

Da en pause på 10 sekunder normalt ikke kan regnes for mærkbar ved spil med skærme, havde Vest slet ikke givet sin makker ubeføjede oplysninger. Så selv hvis Øst var gået videre og havde haft held med dette – 6♠ er fremragende over for ♠xxx x 10xxxx ♣EBxx – ville scoren skulle stå ved magt i dette tilfælde.

Vi vil vinde rigtigt

I dagens spil gjorde spilfører sig skyldig i en tanketorsk, men modspillerne var ikke meget for at drage fordel af situationen.


Vests tynde 1♠‑indmelding fjernede sparfarven fra N-S’s udsigt, så da Nord konkurrerede i 3♣, og Øst doblede, kunne Syd ikke med sikkerhed tage ud.

Dermed blev Syd spilfører på en skrøbelig 4‑2 i klør, doblet!

Spilforløbet

Vest spillede B ud til K, og Øst skiftede til en lille ruder, der gik til 10 og B. Syd fortsatte ruder fra bordet, og Øst stak med E og spillede en tredje runde til Syds K. Syd spillede en spar, dykket af Vest og trumfet af Øst, hvorefter følgende position fremkom:

Øst spillede E, Syd og Vest bekendte, og Syd bad om ♠9 fra bordet og umiddelbart derefter “nej, en trumf!”

Herefter tilkaldte Øst turneringslederen. Syd forklarede, at hans plan var at trumfe og derefter spille spar.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Ikke en fortalelse

Spilfører kan ændre det tilspillede kort fra bordet, hvis der er tale om en fortalelse. Men det er ikke det, der er sket her! Syd ønskede at spille ♠9 – ganske vist i næste stik – og derfor kan tilspillet ikke ændres, uanset hvor stor en fejl der er tale om, og uanset hvor hurtigt rettelsen sker.

Situationen kan sammenlignes med, hvis Nord er spilfører og spiller ♠9, fordi han er et stik foran i tankerne, og umiddelbart efter tager kortet op for at trumfe i stedet. Her fanger bordet selvfølgelig, og derfor er det naturligt, at det samme gælder ved spil af kort fra bordet.

Frafald af fordel

Efter at turneringslederen havde fortalt, at Syds tilspil af ♠9 fra bordet stod ved magt, spurgte Vest, om det var muligt for modspillerne at acceptere, at Syd ændrede sit tilspil. Turneringslederen forklarede, at dette ikke var muligt – ♠9 var spillet.

Måske ønskede Vest ikke at vinde på noget, som han opfattede som en teknikalitet. Vest kan bede turneringslederen om, at Syd ikke “straffes” for sin fejl. Men Vest kan ikke forlange dette, og der skal være en god grund, for at turneringslederen må lade Syd tage ♠9 tilbage.

En god grund kunne være, at Ø-V har bidraget til Syds fejl ved at distrahere ham i et kritisk øjeblik. Men det er ikke en god grund, at Vest synes, at det er synd for Syd, eller at Vest helst vil vinde “rigtigt”. Derfor bestemte turneringslederen, at Syd skulle spille ♠9, trods Vests forslag.