Spærrende eller inviterende?

Du spiller parturnering og er udstyret med følgende hånd:

♠ET943 96 T85 ♣EB8

Makker åbner 1♠, og du vælger at invitere med 3♠. MTV dobler, makker passer, og MTH melder 4. Hvad melder du nu?

Det er ikke noget åbenlyst valg mellem pas, D og 4♠.

Forestil dig nu, at MTV inden sin dobling spurgte din makker om betydningen af 3♠, og at makker forklarede 3♠ som spærrende. Dermed ved du, at makker meget vel kan have en fornuftig hånd til sin pas, og at I dermed har 4♠ i kortene.

Da du har fået ubeføjede oplysninger fra din makkers uventede forklaring, må du overveje, om de fortæller, hvilken af mulighederne du skal vælge. Her er det oplagt, at D og 4♠ er blevet meget mere attraktive. For at undgå at drage fordel af de ubeføjede oplysninger, er du derfor nødt til at vælge den tredje mulighed, pas.

Det er underordnet, hvem af dig og din makker der har husket aftalen korrekt, for de ubeføjede oplysninger er lige værdifulde for dig i begge tilfælde – de fortæller, at I har misforstået hinanden, og at du har meget bedre kort, end makker forventer.

Hele spillet

Hele fordelingen så således ud:

I praksis meldte Vest pas i overensstemmelse med reglerne, og det giver ham grund til at være godt tilfreds med sig selv og sin bridgeetik. Mange ville ikke kunne se bort fra de ubeføjede oplysninger og ville melde 4♠.

Kontrakten gik 3 ned. Havde Vest meldt 4♠ og scoret +620, ville scoren være blevet justeret, fordi N-S ville være skadet af Vests ulovlige melding.

Men der var et yderligere problem. Da spillet var slut, tilkaldte Nord turneringslederen og forklarede, at han ikke ville have doblet, hvis han havde vidst, at Vest havde så gode kort.

Før turneringslederen foretager sig andet, skal han undersøge, hvad Ø-V’s aftale er. Hvis det er klart, at Øst har forklaret aftalen korrekt og Vest dermed har meldt forkert, kan turneringslederen ikke hjælpe. Men har Øst forklaret forkert, herunder hvis Ø-V ikke har en klar aftale og Øst alligevel har givet udtryk for, at der var, skal turneringslederen vurdere, om det har skadet N-S, og i så fald justere scoren.

Det viste sig, at det var Vest, der huskede systemet korrekt. Dermed havde Nord fået en forkert forklaring af Ø-V’s makkeraftale.

Er N-S skadet?

Mange vil tænke på følgende måde: Øst forklarede forkert, fordi han havde glemt den aftalte betydning af 3♠. Hvis han havde husket korrekt, ville han have meldt 4♠ og taget +620, og derfor er N-S ikke skadet.

Det er imidlertid ikke den rigtige måde at tænke på! Vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Nord havde haft den korrekte forklaring, men vi interesserer os ikke for, hvorfor han ikke fik den. Vi giver altså hypotetisk den korrekte forklaring til Nord uden samtidig at give den til Øst.

Hvis Nord havde meldt pas, ville det være helt usandsynligt, at Øst havde meldt 4♠, når han ikke aktuelt gjorde det. Og hvis Vest har, hvad Øst forventer, vil der normalt være 8‑9 stik i kortene, så på den måde meldte Øst fornuftigt – han huskede bare dårligt.

Men det er ikke åbenlyst, at Nord ville have passet, hvis han havde haft den korrekte forklaring. Derfor gav turneringslederen Nords hånd som et meldeproblem til et antal spillere. Alle ville doble, hvis 3♠ var spærrende, men noget over halvdelen ville også have doblet, hvis de i stedet fik at vide, at 3♠ var inviterende. Turneringslederen lod noget tvivl komme den ikke‐fejlende side til gode og vurderede, at Nord med 40% sandsynlighed ville have passet med korrekt forklaring, og det førte til følgende vægtede score:

  • 40% af Ø 3♠ 10 = −170
  • 60% af S 4 7 = −300

Eftersom næsten hele feltet stod i 4♠, havde det givet 95% at slippe med 3 udoblede beter i 4, så skaden var til at overse. Alligevel skal turneringslederen forsøge at give den korrekte afgørelse, for Ø-V må selvfølgelig ikke tjene på den forkerte forklaring, uanset hvor dårlig en score de fik ved bordet.

Efter at scoren blev justeret som vist ovenfor, steg N-S’s score på spillet til 96%. Dermed fik tilkaldet ikke den store betydning denne gang, men det gør ikke spillets pointer mindre væsentlige.

Skærmreglerne

Jeg får af og til spørgsmål om skærmreglerne. Den danske divisionsturnering starter i morgen, og derfor er det passende at samle op på nogle af disse spørgsmål.

I alle tilfælde gælder det, at turneringslederen skal tilkaldes, medmindre det er åbenlyst for spillerne, hvad der skal ske.

Spiller du ikke turneringer med skærme, behøver du ikke slette dit link til bridgeregler.dk – vi er tilbage med mere almengyldige problemstillinger i næste uge!

1. Må jeg acceptere en melding uden for tur?

Nej! Hvis din skærmfælle melder uden for tur, har du pligt til straks at gøre opmærksom på fejlen. Din skærmfælle tager herefter sin melding tilbage. Spillerne på den anden side får ikke at vide, at der er meldt uden for tur, og slet ikke hvad der er meldt.

Der er ingen straf for melding uden for tur i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning. Sådanne regler findes, fordi den fejlendes makker har fået vigtige oplysninger om hånden – men det er der jo ikke tale om, når der spilles med skærme.

Hvis meldingen sendes over på den anden side af skærmen, regnes den for accepteret. Da det ikke er tilladt at acceptere meldingen, er begge spillere fejlende i dette tilfælde. Normalt vil turneringslederen dog ikke gøre noget, da begge fejl potentielt kan skade spilleren, der har begået fejlen.

2. Må jeg acceptere en utilstrækkelig melding?

Nej! Det er fuldstændig samme princip som melding uden for tur. Og derfor er der heller ingen straf i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning.

Da det utilstrækkelige bud kan skabe forvirring om, hvad meldingen (eller de efterfølgende meldinger) er ment som, kan turneringslederen justere scoren, hvis et par er skadet af dette.

3. Må jeg ændre min melding, hvis den ikke er sendt over på den anden side?

Her er reglerne de samme som uden skærme. Et fejlgreb kan rettes, men en tilsigtet (uigennemtænkt) melding må ikke rettes.

Hvis du fortryder din melding, fx fordi du har overset en modstanders melding, fordi du havde overset et kort på din hånd, eller fordi du kortvarigt havde glemt dit system, står meldingen ved magt – den må ikke rettes.

Der er dog væsentlig forskel i forhold til spil uden skærme, og den ligger i, hvornår en melding regnes for afgivet:

  • Uden skærme: Så snart meldingskortet er taget ud af meldekassen.
  • Med skærme: Når meldingskortet er lagt på slæden og sluppet.

Forskellen skyldes naturligvis, at makkeren ikke ser meldingen, når der spilles med skærme. Du har således mulighed for at ombestemme dig, så længe du har meldingskortet i hånden – men ikke længere end dét.

Er der tale om en melding uden for tur eller en utilstrækkelig melding, skal den naturligvis rettes – reglerne beskrevet under de første spørgsmål i denne artikel har forrang.

4. Må jeg acceptere et åbningsudspil uden for tur?

Nej! Samme argument som melding uden for tur. Du har pligt til at gøre opmærksom på fejlen, hvis din skærmfælle spiller ud uden for tur til første stik.

Hvis skærmen åbnes, og der ligger et åbningsudspil med billedsiden opad fra den forkert hånd, er der tre muligheder:

  • Den fejlende side åbnede skærmen: Samme regler som uden skærme (spilfører har 5 valgmuligheder).
  • Spilførers side åbnede skærmen: Udspillet regnes for accepteret. Turneringslederen justerer scoren, hvis en af siderne har fået en forventelig fordel af fejlen.
  • Begge modspillere har spillet ud med åbent kort, uanset hvem der åbnede skærmen: Det korrekte udspil står ved magt, og det forkerte udspil bliver et stort strafkort.

Se senere i artiklen, hvorfor tilfælde 1 (den fejlende side åbnede skærmen) ikke bør forekomme i praksis!

5. Hvem fjerner slæden?

Det er altid spilførers side, der fjerner slæden, når meldeforløbet er slut.

Denne regel blev indført, efter at det i 2015 blev opdaget, at nogle kreative spillere ved at placere mappen på et bestemt sted på bordet indikerede, hvilken farve de gerne ville have udspil i.

Internationalt skal slæden være væk fra bordet under spillet af kortene. I Danmark er det dog tilladt at lade slæden ligge, hvis spillerne enes om dette.

6. Hvem åbner skærmen?

Det er altid spilførers side, der åbner skærmen, når et korrekt åbningsudspil er foretaget. Samme grund som før.

Og hvis udspillet foretages på den modsatte side af, hvor skærmen åbnes, er det altid spilførers side, der banker på skærmen eller på anden måde beder de andre åbne skærmen. Igen for at undgå særprægede signaler fra kreative modspillere.

7. Hvem støver af?

Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær havde succes med en forestilling med dette navn på Privat Teatret, men det hjælper os ikke til at finde ud af, hvem der støver af i spillelokalet. Og det har egentlig heller ikke noget med skærmreglerne at gøre.

8. Ubeføjede oplysninger fra en tænkepause

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger fra en tænkepause, bør tilkaldet komme fra den modsatte side af skærmen.

Kommer tilkaldet fra den forkerte side af skærmen, vil turneringslederen i tvivlstilfælde vurdere, at pausen ikke var mærkbar.

Så hvis din skærmfælle er længe om en melding, skal du ikke skynde dig at tilkalde turneringslederen! Lad din makker gøre det – ellers risikerer du at ødelægge sagen for din side.

Hvis din makker sover, kan du blive nødt til at kalde selv. I Danmark er vi så heldige, at spillerne på den anden side normalt vil være ærlige omkring, hvordan de oplevede meldetempoet, så sagen er ikke automatisk gået i vasken.

9. Ubeføjede oplysninger fra en lynmelding

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger ved hjælp af en lynmelding, har du kun dig selv at bebrejde:

Hvis du sidder N-S, kan du vente med at sende slæden over, hvis det hele er gået lidt for stærkt; dog bør slæden ikke være på din side længere end cirka 20 sekunder i dette tilfælde.

På den måde kan spillerne på den anden side ikke vide, at der blev meldt lynhurtigt. Og samtidig undgår du, at de kan lægge noget i en pause på 10‑20 sekunder.

Første gang vil din skærmfælle sikkert kigge underligt på dig, men så kan du jo forklare, hvad du har gang i.

Sidder du Ø-V, kan du lægge din melding foran slæden et øjeblik, indtil den nødvendige tid er gået.

Nogle spillere kan godt lide at signalere selvtillid ved at tage et solidt greb i meldekassen og smække meldingen op på slæden for at forsøge at vinde det psykologiske slag ved bordet. Og det er selvfølgelig ulovligt, hvis det bliver gjort på en støjende måde, fordi det fortæller makker, hvornår der er meldt – meld altid lydløst!

Er meldeforløbet slut?

I dagens spil forsøgte spillerne efter bedste evne at rydde op efter en manglende alert.

Før udspillet spørger Øst om betydningen af Nords 2‑melding, da Syds pas er kommet bag på ham, og han får svaret “mindst 4‑farve, 0‑9 HP”.

Øst spørger, om meldingen så ikke skulle have været alertet, og Syd medgiver dette (det viste sig siden, at Nord havde glemt, at han skulle have redoblet for at vise 10+).

Øst siger nu, at han gerne vil melde om pga. den manglende alert. Syd accepterer dette, og Øst ændrer meldingen til 2.

Da jeg fik tilsendt dette problem, ønskede man at få at vide, om 2 dermed var slutkontrakten, da meldeforløbet jo var slut, eller om de øvrige spillere måtte melde igen.

Det er noget, der af og til går galt på klubplan, men svaret er let: Når Øst ændrer sin melding, bliver hans pas og efterfølgende meldinger annulleret.

Derfor er meldeforløbet ikke slut alligevel, men fortsætter som normalt efter Østs 2.

Det dømte spillerne heldigvis også ved bordet, når de nu ikke fik tilkaldt turneringslederen. Meldeforløbet fortsatte således:

Syd vandt 10 stik; +180.

Sagen indeholder dog flere problemer end bare det spørgsmål, som jeg blev stillet.

Må Øst ændre sin melding?

Når en spiller ønsker at ændre en melding, fordi han har fået forkert forklaring, må dette kun ske, såfremt der er tale om den ikke‐fejlende sides seneste melding.

I dette tilfælde ville det altså kun være Vest, der potientielt ville kunne få lov at ændre sin afsluttende pas.

Det betyder dog ikke, at Øst må finde sig i situationen. Hvis turneringslederen efter spillet vurderer, at Øst er skadet af den forkerte forklaring, justeres scoren.

Reglerne er sådan, fordi det ofte vil være uoverskueligt at redde situationen, når Øst har hørt yderligere en melding fra makker.

Og når Øst ikke har lov at ændre sin melding og alligevel siger, at han ønsker at gøre dette, er det faktisk en ubeføjet oplysning for makker.

Disse problemer kunne være undgået, hvis spillerne havde tilkaldt turneringslederen i stedet for at dømme selv – og faktisk forlanger reglerne, at den fejlende side gør dette.

Skal spillernes afgørelse stå ved magt?

Det er ikke klart, om turneringslederen skal lade scoren stå ved magt, når den skyldtes spillernes forkerte afgørelse.

En korrekt afgørelse havde ført til, at Nord havde spillet 2 med 10 eller 11 stik. Øst er således skadet af, at han fik lov at melde om. En naturlig reaktion ville være at sige, at han selv var ude om det.

Jeg ville dog anvende § 11A:

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.

Øst har meldt 2 i uvidenhed om, at reglerne beskyttede ham i form af muligheden for at få justeret score, hvis han var skadet af den forkerte forklaring. N-S har fået en fordel heraf, fordi de scorede +180 i stedet for +130 eller +150.

§ 11A fortæller nu, at Ø-V må leve med resultatet ved bordet, mens scoren for N-S’s vedkommende justeres til en passende vægtning mellem 2 med enten 10 eller 11 stik (i praksis ser 11 stik mest sandsynligt ud). Der bliver altså tale om en ubalanceret score, og i en parturnering vil scorerne for de to par normalt give mindre end 100% tilsammen.

Nord har ubeføjede oplysninger

Nord har den ubeføjede oplysning, at Syd opfatter 2 som visende 0‑9 HP.

Det er muligt, at Nords 2ut‑melding er afgivet under indflydelse af Syds forklaring – han har jo mere, end han i Syds øjne kan have.

Men 2 ville være gået 3‑4 zonebeter. Ø-V er således ikke skadet af, at Nord meldte 2ut, og dermed er det uden betydning, om 2ut er lovlig eller ej.

Hvad spillede de andre?

I dagens spil, der stammer fra en parturnering, fik Øst en forkert forklaring og landede i den forkerte udgang.

Nord alertede og forklarede på forespørgsel 2♣ som begge minor. Øst vurderede nu, at hånden var bedst egnet til en farvekontrakt, og sprang til 4. Det var ingen succes, idet kontrakten gik én ned (omend den kan vinde med et godt kig).

Øst undrede sig efter spillet over, at der var så mange ruder i spillet, og Syd sagde, at Nords forklaring var noget vrøvl – 2♣ var en naturlig melding. Øst sagde, at han ville have meldt 3ut, hvis han havde fået denne forklaring, og derfor tilkaldte han turneringslederen.

Hvordan skal sagen bedømmes?

Det er fristende at hoppe med på Østs forklaring. Jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at melde 4, når Syd havde meldt 2♣ naturligt, med en lille doubleton i hjerter samt en ♣K af tvivlsom værdi. Og med maximum samt en ♣K, der skal beskyttes, ligger 3ut lige for.

Et kig på resultaterne viste, at kontrakten var 3ut ved 10 ud af de øvrige 13 borde (de resterende tre kontrakter var 4ut, 2 og 6!). Så er det ikke bare at justere til 3ut, når dette er et sandsynligt resultat?

Det vil være for overfladisk. Det er altid farligt at basere en afgørelse på spørgsmålet “hvad spillede de andre?” For det er ikke særlig sandsynligt, at denne Øst, der jo meldte 4 med en formodet tofarvet minorhånd til venstre, i stedet ville styre parret i 3ut med en naturlig klørmelding til venstre.

Det er vigtigt at beskytte ♣K, uanset om Syd har begge minor eller kun klør, og der er større risiko for, at hjerterne sidder hårdt imod, hvis Syd har begge minor, end hvis Syd kun har klør. Dette gør det til en tvivlsom påstand, at det var forklaringen, der fik Øst til at melde 4. Man kan næsten argumentere for, at forklaringen burde have hjulpet Øst til at melde sans.

Det er dog muligt, at forklaringen om begge minor har gjort Øst loren ved en sanskontrakt, fordi ruderne ikke kan udnyttes, og det kan være et argument for at melde hjerter.

Forslag til afgørelse

Den bedste måde at forsøge at veje argumenterne op mod hinanden er at foretage en rundspørge på Østs meldeproblem. Dette giver turneringslederen en god fornemmelse af, hvilken indflydelse Syds forkerte forklaring faktisk havde. Det er svært for turneringslederen at foretage denne bedømmelse på fri hånd, for dels bliver bedømmelsen let påvirket af kendskabet til fordelingen og resultatet, og dels tænker spillere forskelligt. Øst har givet svaret på spørgsmålet ved bordet, men det kan dårligt kaldes en objektiv vurdering!

Jeg tænker, at det er rimeligt at give en vægtet score, hvor Øst får lov at melde 3ut i fx 20% af tilfældene (og 4 ellers). Antallet af stik i 3ut er uklart, og en mulig justeret score kunne være:

  • 80% af Ø 4 9 = +100
  • 5% af Ø 3ut 9 = −600
  • 10% af Ø 3ut 10 = −630
  • 5% af Ø 3ut 11 = −660

Normalt ville jeg ikke bruge vægte helt ned til 5%, men der er jo kun 20% at fordele i 3ut. Hvis du ville foretrække en gennemsnitsbetragtning og blot slå de 20% sammen til 3ut med 10 stik, vil det næppe gøre den store forskel i dette tilfælde.

Skulle Øst have regnet det ud selv?

Nords forklaring er mildest talt uventet, og man kunne være fristet til at sige, at det burde være klart for Øst, at 2♣ var en naturlig melding uanset forklaringen (i hvilket fald scoren ikke skulle justeres).

Det mener jeg dog ikke. Folk aftaler de særeste ting, og måske har N-S regnet noget smart ud hjemmefra efter Syds forhåndspas. Derudover er det ikke klart, hvad Nord har forvekslet situationen med.

Så i forhold til at tage Nords forklaring for gode varer anser jeg Øst for uskyldig, og dermed er det relevant at justere scoren, hvis Øst er skadet af forklaringen.

Må man tænke i bridge?

Velkommen tilbage til en ny bridgesæson! Jeg håber, at du får en masse spændende problemer at tænke over, men må man altid tænke i bridge? Det skal vi se på i dagens spil, som er fra DM‑finalen for åbent par.

Vest spiller ♠3 ud, 3./5.‑højeste. Med denne udspilsmetode er det fra 3 små i makkers farve bedst at spille laveste ud, når du ikke har støttet, så makker ikke tror, at du har doubleton. Har du støttet (og ikke blot præfereret), er det bedst at spille højeste, så makker ved, at du ikke har en honnør – makker ved fra meldingerne, at du ikke har doubleton.

Øst vinder med ♠D og skifter til 6. Syd tænker en 10 sekunders tid og stikker med E. Herefter spiller Syd B, som holder stikket, fulgt af endnu en ruder til Østs E.

Øst tænker, at Syd må have EKB pga. tænkepausen i stik 2. I så fald kan Syd om et øjeblik trække trumf og ende på bordet, hvorefter bordets ruderfarve giver en byge af stik, og spilfører får 11 stik i alt. Derfor trækker Øst ♠E for at korte bordet i trumf og holde kontrakten i 10 stik.

Men aktuelt er det ikke det vindende modspil, for dermed får Syd to spartrumfninger og vinder sin kontrakt. Havde Øst fortsat i trumf, var han gået bet. Øst tilkalder nu TL, fordi tænkepausen har vildledt hende.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Østs argument er overbevisende, for det er temmelig sandsynligt, at Syd har EKB til sin tænkepause. Med den aktuelle hånd virker det oplagt at stikke, hvad Syd jo også endte med at gøre.

Når turneringslederen skal vurdere en sag om en ubeføjet oplysning fra en tænkepause, er det centralt, hvad tænkepausen indikerer. Men det er ikke det vigtigste spørgsmål, når det drejer sig om vildledning fra en tænkepause. Her skal turneringslederen først og fremmest vurdere, om spilleren havde et bridgemæssigt problem, dvs. om han “havde noget at tænke over”.

Det har Syd helt klart! Det ser måske fjollet ud at lægge lavt fra hånden, men det ville være den vindende plan, hvis Øst havde skiftet til trumf fra DBx. Det må Syd naturligvis gerne vurdere.

Når dette er tilfældet, spiller det ingen rolle, at Øst drager en i øvrigt yderst rimelig slutning på grundlag af tænkepausen. Så længe Syd har et bridgemæssigt problem, er enhver slutning af Øst på egen risiko, og scoren skal derfor stå ved magt.

Det er således tilladt at tænke i bridge – når blot man har noget reelt at tænke over!

Det kan ikke passe!

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, fik Øst en forklaring, der umuligt kunne være rigtig:

Nord alertede ikke sin 1ut‑melding, men da meldingen næppe var naturlig efter Nords forhåndspas, spurgte Øst om betydningen. Til hans overraskelse svarede Nord “6‑9”. For en sikkerheds skyld bad Øst om, at Nord skrev det ned, og Nord skrev “6‑9” på blokken. Herefter strafdoblede Øst i håb om en fed gevinst.

Der var selvfølgelig tale om, at Nord havde bildt sig selv ind, at det var makker, der havde åbnet 1♣. På den anden side af skærmen gav Øst den forklaring, der passede til N-S’s aftale, nemlig at 1ut viste de umeldte farver.

Under de omstændigheder var Østs dobling “Support Double”, dvs. 3‑kortstøtte og ukendt hånd i øvrigt. Derfor sprang Vest til 4♠.

Nord var stadig ikke kommet ud af sin vildfarelse og strafdoblede, idet han forventede en revershånd hos makker!

Nu tilkaldte Øst turneringslederen. Det var sandsynligt, at Vest havde fået en anden forklaring end Øst og dermed ikke opfattede Østs dobling som straf. Turneringslederen kunne dog ikke gøre andet end at lade spillerne fortsætte. Øst meldte 5♣ og tog 11 stik, hvorefter han tilkaldte turneringslederen igen.

Er forklaringen forkert?

Det første spørgsmål er altid, om forklaringen er korrekt, for i givet fald er der ingen sag. Og Nord har jo forklaret Øst, præcis hvad han havde!

Men Nord skal ikke forklare Øst, hvad han har, men hvad parrets aftale om meldingen er. Som vi kan se, påvirker betydningen af 1ut Ø-V’s meldinger. Derfor er turneringslederen nødt til at behandle sagen, selvom Nords fejl tydeligvis var uforsætlig.

Ved sin fejl udsatte Nord sig samtidig for en stor risiko, hvad der let kunne have kostet −800 eller mere, men dette er uden betydning for turneringslederens behandling af sagen.

Turneringslederens afgørelse

Hvis Nord havde opdaget sin fejl i tide, havde Øst sikkert meldt 3♣, hvorefter Vest havde taget 10‑11 stik i 3ut. Eller måske havde Syd meldt 3, hvilket sikkert var blevet mødt af en strafdobling til cirka −1100.

Hvis du har fulgt godt med i artiklerne om forkert forklaring og vægtet score, tænker du måske, at scoren skal justeres til en vægtet score mellem +430, +460 og +1100 til Ø-V.

Men det er ikke den rigtige afgørelse i denne sag! Det var helt åbenlyst for Øst, at Nords forklaring var forkert. Den forkerte forklaring var nok anledning til Østs dobling, men årsagen til doblingen var, at Øst ikke søgte den korrekte forklaring. Øst kunne have kigget på systemkortet, eller Øst kunne have forklaret Nord, at det altså ikke var Syd, der havde åbnet. Øst var således selv skyld i, at han ikke fik den korrekte forklaring.

Kan man altid dømme sådan?

Det er afgørende i denne sag, at Nords forklaring er åbenlyst forkert, og at Øst burde have skaffet sig den korrekte forklaring. N-S kan umuligt kan have aftalt 1ut som naturlig med 6‑9 HP (oven i købet alene i zonen), og Øst burde have undersøgt det nærmere.

I følgende tre situationer skal turneringslederen derimod justere scoren, hvis Nords forkerte forklaring medfører et dårligere resultat for Ø-V end en korrekt forklaring:

Hvis Øst ikke er tilstrækkelig rutineret til, at han bør indse, at Nords forklaring er forkert, kan man heller ikke sige, at Øst selv er skyld i misforståelsen (i den aktuelle sag var Øst en meget stærk spiller).

Hvis Nord forklarer, at 1ut viser begge minor, er dette plausibelt for Øst. Derfor har Øst ingen særlig grund til at mistro forklaringen, og han kan ikke forventes at søge nærmere oplysninger.

Hvis Nord siger, at han ikke kan huske aftalen, kan Øst ikke gøre mere, medmindre Nord opfordrer ham til at kigge på systemkortet. Derfor kan man heller ikke pålægge Øst noget ansvar i denne situation.

Sommerferie

Hermed går bridgeregler.dk på sommerferie. Vi ses igen fredag den 13. september!

Systemkort

Der findes spillere, der kritiserer deres modstandere for at spørge om meldinger, som de lige så vel kunne finde i systemkortet. Men denne kritik er forkert – modstanderne har ret til en korrekt (og høflig!) forklaring, selvom meldingen er forklaret på systemkortet.

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp, konsulterede Vest systemkortet, men det gav også problemer.

Over for Nords meget svage sans forventede Syd at blive doblet, og han besluttede sig for at bluffe med 2.

Nord alertede ikke, og Vest kiggede i systemkortet, hvor der stod “transfers”. Med længde i Syds formodede sparfarve valgte han at passe, men han blev noget overrasket, da 2 blev passet ud.

Modspillet var langtfra perfekt, blandt andet fordi Syds bluff gjorde det svært at gennemskue fordelingen, og Syd slap med to beter.

Den korrekte forklaring

Vest var hverken tilfreds med forklaringen eller Syds hånd, og han tilkaldte turneringslederen.

N-S forklarede, at de kun spillede transfers efter stærke sanser. 1ut viste 15‑17 i zonen samt i 4. hånd uanset zone, og ellers 10‑13. Efter en svag sans var 2 (og 2♠) naturligt afslag, og Nord havde netop undladt at alerte, fordi meldingen var naturlig.

Vest forklarede, at han gik ud fra, at systemkortet var korrekt, og at han ville have meldt 2♠, hvis han havde fået at vide, at 2 var naturlig.

Turneringslederens afgørelse

Det er ret oplagt, at Vest ville have meldt 2♠, hvis han havde vidst, at 2 var en naturlig melding. Det er uden betydning, at Syd aktuelt har 3‑3 i major, for det er jo ikke noget, Vest ved under meldeforløbet. Det afgørende for Vests melding er, hvilken majorfarve Syd har vist.

At Syd har bluffet, har ingen indflydelse på afgørelsen – Syds bluff er tilladt.

Burde Vest have forstået, at 2 var naturlig, når den ikke blev alertet? Som udgangspunkt ja, men systemkortets forklaring var entydig, og Vest havde ingen grund til at mistro denne oplysning.

Mulige udfald

Vi skal give en justeret score baseret på følgende meldeforløb:

N-S passer naturligvis herefter, men hvad med Øst? Han har kun 9 HP, men de sidder i langfarverne, og han har gode mellemkort til makker. Især i zonen er det tænkeligt at invitere med 2ut, og den vil Vest naturligvis acceptere.

Vi kan altså forudse to mulige meldeforløb:

Her står Syds valg i åbningsudspillet mellem ruder og klør. Udspil i klør giver større håb om at rejse stik, hvis makker skulle have farven, men er også mere risikabelt. Valget afhænger primært af den enkelte spillers filosofi.

Ruder ud fører sandsynligvis til præcis 9 stik, mens N-S skal spille præcist imod for at holde den i 9 stik efter klørudspil.

I denne situation vil Nord med stor sikkerhed spille E ud – husk, at han hverken ved, at makker har bluffet, eller at Øst har godt hold til en sanskontrakt. Derefter har Vest temmelig gode chancer for at vinde 10 stik.

Procenter

Den sværeste vurdering i spillet er, hvor sandsynligt Øst vil melde 2ut. Derfor bør man præsentere Østs meldeproblem for et antal spillere i en rundspørge.

I praksis viste en rundspørge, at cirka halvdelen ville melde 2ut som Øst. Lad os runde op til 60% for at beskytte den ikke‐fejlende side. Jf. diskussionen ovenfor skal disse 60% fordeles mellem 9 og 10 stik, og en fornuftig vægtet score er derfor:

  • 40% af V 2♠ 10 = −170.
  • 40% af Ø 3ut 9 = −600.
  • 20% af Ø 3ut 10 = −630.

Derudover bør turneringslederen give N-S ½ KP straf for fejlen på systemkortet. Turneringslederen skal ikke give strafpoint ved enhver fejl på systemkortet, men når man spiller to helt forskellige sanssystemer, er det let at forudse problemerne ved kun at beskrive det ene, og det burde N-S have forebygget ved at være mere omhyggelige med systemkortet.

Flere procenter

Vi har tidligere set på, hvordan turneringslederen kommer frem til de procenter, han anvender i en vægtet score.

Denne gang skal vi se et kompliceret eksempel, der stammer fra en holdkamp med skærme, hvor turneringslederen kom på overarbejde. Foruden vurderingen af procenterne indeholder spillet også et par yderligere pointer.

Vest fandt ikke udspillet af ♣K, og Syd havde ingen problemer med at trække trumf, trumfe alle håndens tabshjerter samt spille to gange klør hjem mod håndens honnører. Vundet kontrakt!

Men Øst tilkaldte turneringslederen efter spillet, da modstandernes systemkort og Nords forklaring havde givet ham et helt misvisende billede af fordelingen.

Ifølge systemkortet var 2ut en søgemelding med mindst 15 HP, men helt så meget havde Nord ikke. Derudover havde Nord forklaret, at Syds sidefarve var i ruder, så Øst havde frygtet, at der sad honnører bagpå.

2ut‑meldingen

Systemkortets forklaring af 2ut‑meldingen var helt misvisende i forhold til Nords hånd.

Men der er tydeligvis tale om en bluffmelding af Nord. Det er et velkendt nummer at svare 2ut på en svag hånd over for en svag 2‑åbning – naturlig eller kunstig – for at prøve at holde fluerne væk.

Når Ø-V er lige så godt stillet i forhold til at forudse bluffmeldingen som Syd, skal man ikke forklare, at det kan være en bluff. Hvis Øst spørger Nord om betydningen, er det helt korrekt af Nord at holde masken og bare forklare “søgemelding, mindst inviterende, ca. 15+ HP”, sådan som N-S har aftalt.

Øst har således fået den korrekte forklaring af 2ut og kan ikke få kompensation for, at Nords hånd slet ikke passede til forklaringen.

3‑meldingen

Turneringslederen fastlagde Syds forklaring af 3 som den rigtige – maximum med klørfarve – da alt tydede på, at N-S havde aftalt dette.

Øst har en spændende hånd, og måske skulle han have meldt 5 under alle omstændigheder, men det er lettere at udnytte håndens spillestyrke, hvis makker har lidt hjælp i ruder, fx Kxx eller måske bare Bx.

Chancen for hjælp i ruder er langt større, hvis Syd har klør, og det ser derfor ud til, at Ø-V er skadet af den forkerte forklaring. Men det er ikke oplagt, at Øst ville have meldt 5 med korrekt forklaring.

I sådanne situationer bør turneringslederen foretage en rundspørge, og her er det vigtigt både at undersøge, hvad folk ville melde med den aktuelle (forkerte) og med den korrekte forklaring, for ellers kan vi ikke vurdere, om forklaringen havde indflydelse på resultatet.

Resultat af rundspørge

Lad os forestille os, at turneringslederen giver Østs meldeproblem til 6 spillere, og at resultatet falder således ud, idet vi noterer deres svar med henholdsvis aktuel og korrekt forklaring:

Rundspørgen antyder tilsyneladende, at der er 5/6 sandsynlighed for, at Øst melder 5 med korrekt forklaring. Men det er en a priori‐betragtning, og den er ikke et udtryk for, hvad der ville være sket ved dette bord.

Vi ved, at vores Øst ville passe med den aktuelle forklaring, og derfor skal vi i princippet kun betragte svarene fra de spillere, der passede med den aktuelle forklaring. Det var der tre, der gjorde, og heraf ville de to melde 5. Derfor er 2/3 et bedre overslag på sandsynligheden for, at denne Øst ville have meldt 5, hvis han havde fået den korrekte forklaring.

Denne udregning forudsætter, at de adspurgte spillere ville melde det samme hver gang. I praksis svarer folk ofte mindre klart, fx “jeg tror, at jeg ville melde 5, men måske ville jeg melde pas”, og det bør turneringslederen tage i betragtning i sin vurdering af sandsynlighederne.

Udregningen forudsætter også, at spillerne er repræsentative. For at tage højde for usikkerheden runder vi op og lader Øst melde 5 i 80% af tilfældene – Øst er jo ikke‐fejlende, og derfor skal tvivlen komme ham til gode.

Afgørelsen

Hvis Øst havde meldt 5, er det ikke givet, at det var blevet slutkontrakten. Måske havde Nord ofret i 5♠.

Det er heller ikke givet, at 5 vinder. Når Syd har Kxx, er det ikke langt væk at spille singletonen ud og derefter underspille ♠E, når man kommer ind på K.

I den vægtede score skal vi derfor sprede de 80% for en 5‑melding af Øst ud på de resultater, der derefter ville være mulige, mens de resterende 20% går på resultatet i 4♠.

Øst melder 5 i 80% af tilfældene, og lad os sige, at Nord ville ofre mod 5 hver fjerde gang, altså 20% heraf.

Så er der 60% tilbage, hvor Øst spiller 5. Lad os sige, at Syd finder det sættende modspil hver tredje gang, tilfældigvis også 20%.

Dermed kan den vægtede score se således ud:

  • 20% af S 4♠ 10 = +420
  • 20% af S 5♠‑D 10 = −100
  • 20% af Ø 5 10 = +50
  • 40% af Ø 5 11 = −450

Flere muligheder

Måske mener du, at der var endnu flere mulige resultater. Måske ville Syd doble 5. Måske ville Vest finde udspillet af ♣K mod 5♠‑D, selvom han ikke fandt det mod 4♠. Måske ville Ø-V vurdere forkert og melde 6, hvis Nord ofrede.

I så fald er konklusionen, at disse resultater skulle inkluderes i den vægtede score, og da sagen forekom, gav turneringslederen netop en mere detaljeret vægtet score end skitseret ovenfor.

Som vi har set i tidligere sager, kan man erstatte den vægtede score med en kunstig score, hvis det ikke er muligt at fastsætte en fornuftig vægtet score. Den kunstige score giver +3 imp til Ø-V og −3 imp til N-S, da N-S er fejlende side.

Før man erstatter en vægtet score med en kunstig score i en holdkamp, bør man dog undersøge, hvad der skete ved det andet bord. I dette tilfælde var resultatet 5 vundet. Vores vægtede score ovenfor vil give langt mindre end +3 til Ø-V – faktisk vil Ø-V tabe på spillet – og dermed vil det være en stor foræring at give kunstig score i stedet for en vægtet score.

Den bedste løsning er derfor at fastsætte den vægtede score så godt som muligt.

Afsluttende bemærkninger

Man kan dårligt udtale sig om, hvad der er den korrekte afgørelse på et spil som dette. Det vigtigste er, at turneringslederen vurderer mulighederne så godt som muligt og finder en fornuftig vægtet score.

Hvad der til gengæld ikke er en mulighed, er at benytte resultaterne ved de øvrige borde som udgangspunkt for den vægtede score. Østs meldeproblem i dette spil var et helt andet end ved de øvrige borde, hvor meldingerne må have haft en helt anden indledning. Det samme gælder sandsynligheden for at finde det sætte modspil mod 5.

Når forløbet ved andre borde har været det samme, eller når det ikke har haft betydning, er det en god ide at se på de andre borde – det er i så fald den bedste rundspørge, man kan foretage! Men det er ikke tilfældet i denne sag.

Et andet spørgsmål er Vests dobling af 3. Det virker tamt ikke at melde 4, og måske vil du tilskrive doblingen en stor del af æren for, at Ø-V ikke meldte 5. Men det er et tema, vi har set på tidligere – vi skal ikke vurdere de øvrige meldinger i sig selv, men se på, hvilken indflydelse uregelmæssigheden (den forkerte forklaring til Øst) har haft på resultatet.

Dobbeltfejl

Dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, startede med et nemt meldeproblem for Vest:

2ut var den åbenlyse melding med dobbelthold i fjendens farve, især når Ø-V spillede store sanser.

Næste melderunde udviklede sig imidlertid uventet:

Inden sin 4‑melding forklarede Syd, at han havde glemt, at Nords 2 viste 5‑5 i major. For Vest betød dette, at makkers 2 ikke var naturlig, som han først havde antaget, men viste en kravhånd med ruder.

Vest forlod bordet og opsøgte turneringslederen. Han forklarede problemstillingen og sagde, at han ikke længere kunne vise sin støttehånd tilfredsstillende, fordi han ville have støttet i foregående runde, hvis han havde haft den korrekte forklaring fra starten.

Turneringslederen forklarede, at meldingerne ikke kunne gå tilbage, men at Vest måtte melde bedst muligt i den givne situation. Hvis det efter spillet viste sig, at Ø-V var skadet af, at Vest ikke havde den korrekte forklaring til rådighed i forbindelse med 2ut‑meldingen, ville scoren blive justeret.

Da makker havde krævet til game, og Vest havde en temmelig god offensiv hånd, valgte han at passe, hvorefter det næste problem ventede:

Vest forlod igen bordet og beklagede sig til turneringslederen. Syds oprindelige forklaring havde reelt gjort spillet uspilleligt, fordi Vest ikke havde kunnet støtte ruder i 2. melderunde, og Vest foreslog derfor, at spillet blev annulleret.

Turneringslederen gentog imidlertid, at der ikke var andet at gøre end at forsøge at få det bedste ud af situationen – hvis Ø-V var skadet af fejlen, ville scoren blive justeret.

Vest gik noget opgivende tilbage til bordet. Han passede igen, da han fremdeles havde gode offensive værdier, og meldeforløbet blev afsluttet således:

Det var svært at regne ud, hvad der præcis var foregået. Hele fordelingen så således ud:

Da det hele var overstået, var N-S gået 6 doblede zonebeter til −1700, og Vest havde ikke længere brug for at tale med turneringslederen!

Som det fremgår, havde Nord også glemt systemet! Men de store problemer for N-S opstod først, da Syd kom i tanke om systemet.

Set fra et lovmæssigt synspunkt er pointen, at turneringslederen ikke må annullere spillet, men at spillerne er nødt til at fortsætte spillet, når der “bare” er afgivet en forkert forklaring. Enten viser det sig, at den ikke‐fejlende side slet ikke er skadet af fejlen – det var unægtelig tilfældet her – eller også må turneringslederen justere scoren efter spillet, baseret på hvad der ville være sket, hvis der i stedet havde været givet korrekt forklaring.

En fortjent straf?

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp, blev Syd straffet for en temmelig optimistisk melding. Men der var et problem.

Det ville være fornuftigt at slå af i 2 som Syd, især når makker er forhåndspasset. Men Syd opvurderede kortene gevaldigt og inviterede ikke engang til game, men sprang direkte til 4.

Øst udskrev en “fartbøde” med doblingen af 4, og kontrakten gik fortjent 2 ned.

Men Syd tilkaldte turneringslederen, for Vest havde holdt en markant tænkepause efter 4, måske et halvt minut. Øst forklarede, at hvis bare bordet havde en af minorkongerne, kunne hun se 4 nede helt uden hjælp fra makker.

Skal scoren justeres?

Din første tanke er sikkert, at Syd selv er ude om det pga. den lettere hovedløse 4‑melding. Kan man tillade sig at melde så vanvittigt og bede om hjælp hos turneringslederen bagefter? Og Østs argument er godt, så mon ikke hun havde doblet uanset Vests pause?

Det lyder fornuftigt, men vi skal se det fra en anden vinkel. Selvom Øst har et godt argument, må pas være et logisk alternativ – håndens styrke er allerede vist, og selvom der er god defensiv styrke, må Øst forvente, at Syd kan tage 9 eller måske 10 stik. Doblingen koster 5 imp, hvis 4 går hjem, og tjener kun 2 imp ved 1 bet. Så gode er oddsene heller ikke.

Vests pause viser, at hun med al sandsynlighed har et brugbart kort, og det øger chancen for bet gevaldigt. Derfor er det ulovligt for Øst at doble, når pas er et logisk alternativ.

Situationen er altså følgende: Syd har meldt vildt og har fortjent et dårligt resultat, men Øst måtte bryde reglerne for at give Syd som fortjent.

Hvis Øst havde fulgt reglerne, var Syd sluppet udoblet. Syd har selvfølgelig krav på, at Øst overholder reglerne, og derfor skal scoren justeres, for ellers tjener Øst på at bryde reglerne.

Der er ingen regel, der siger, at hvis man har meldt vildt, så giver man samtidig modstanderne lov til at udnytte ubeføjede oplysninger for at være sikre på, at de kan straffe den vilde melding!

Scoren skal således justeres til 4 udoblet med 2 beter.