Fejlgreb, som ikke rettes

I denne uge afslutter vi efterårets tema, som har handlet om de paragraffer, der er relateret til begrebet “tilsvarende melding”.

Der har undervejs i artiklerne været flere eksempler, hvor en spiller har afgivet en tilsvarende melding og derved givet makker brugbare oplysninger. Når dette sker, er oplysningerne beføjede for den fejlendes makker, og det kan give den fejlende side en urimelig fordel, når modstanderne er skadet efter en tilsvarende melding.

Årets sidste spileksempel stammer fra en klubaften, hvor en spiller spørger, hvad der skal ske, hvis man bliver skadet af, at en modstander begår et fejlgreb, der ikke rettes.


Vest greb forkert i meldekassen og meldte 2 i stedet for 1. Han blev straks klar over fejlen, da makker alertede og forklarede det som begge major. Men han var usikker på, om han måtte rette meldingen på dette tidspunkt, så han lod som ingenting.

Der er to vigtige principper om fejlgreb, der skal anvendes her.

Det første princip er, at en utilsigtet melding må rettes, så længe makker ikke har meldt efterfølgende (§ 25A1). Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt meldingskortet er sluppet – fristen for at rette et fejlgreb er meget længere.

Det andet princip er, at selvom makkers alerter og forklaringer er ubeføjede oplysninger, må disse oplysninger gerne bruges til at opdage et fejlgreb (§ 25A3).

Er der tale om et fejlgreb?

Når en spiller ikke opdager fejlen med det samme, kan der ofte opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om et fejlgreb.

I vores tilfælde kunne der være tale om, at Vest faktisk ønskede at vise sin hånd som en svag 2‑åbning. Med et es og to konger samt en hullet ruderfarve er det dog mindre sandsynligt.

Denne gang vil der være en klar indikation af, hvad Vest havde tænkt sig: 2 var jo en springmelding, så hvis Vest har lagt et stopskilt op først, er det åbenlyst, at hensigten var at åbne 2, og så vil der ikke være tale om et fejlgreb – meldingen kan ikke ændres.

Ellers er det sandsynligt, at Vest faktisk ønskede at åbne 1, og at 2 derfor var et fejlgreb.

Når et fejlgreb ikke rettes

Det havde altså været korrekt af Vest at rette sit fejlgreb. Men det gjorde han ikke!

Nu skete noget uventet for Vest, nemlig at Syd meldte 3, efter at Øst havde præfereret.

De fleste ville have konkurreret videre som Øst, og mange ville sikkert have drevet meldingerne til 4‑trinet hurtigst muligt, men denne Øst var en forsigtig spiller. Og det gav pote, da 3 naturligvis var chanceløs og måtte 3 ned.

Skulle Vest ikke have rettet sit fejlgreb, når han blev opmærksom på det?

Der er ingen tvivl om, at det i det lange løb ville være klogt for Vest at rette sin melding. Men det er ikke noget, Vest har pligt til at gøre. Vi kan således ikke justere scoren på dette grundlag.

Årsagen til resultatet var, at Syd ikke havde fået korrekte oplysninger om, hvad Vest havde. Men det er en del af spillet, når Syd har fået en korrekt oplysning om, hvad Ø-V har aftalt om meldingerne.

Normalt ville Ø-V være kommet galt af sted efter Vests fejl, men denne gang var de heldige og fik et godt resultat. Og det kan vi ikke lave om på, når de på ingen måde foretog sig noget ulovligt, fortjent eller ej.

Juleferie

Hermed går bridgeregler.dk på juleferie for i år. Alle læsere ønskes en god jul og et godt nytår! Vi er tilbage med mere lovstof fredag den 19. januar 2018.

Vendt mappe i holdkamp

Det er holdkamp, en mappe bliver lagt forkert op på bordet, og Øst tager Nords kort op på hånden og ser dem. Derefter opdager spillerne fejlen. Turneringsleder!

Hvad skal turneringslederen gøre ved dette? Vi ser først på lovene, og derefter på anvendelsen af dem.

Vi har tidligere beskrevet, hvad turneringslederen skal gøre, når spillerne har siddet forkert i parturnering.

Lovene

Vi skal se på § 16D, der desværre er temmelig ordrig. Først de indledende bemærkninger i § 16D1:

Hvis en spiller ved et tilfælde modtager uvedkommende oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst fra den spiller, der har fået oplysningerne. De uvedkommende oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeforløbet begynder (se også § 13A).

Anden halvdel af § 16D1 fortæller, at vi har fat i den rigtige paragraf. Andre anvendelser af § 16D kan forekomme, hvis et kort ligger synligt i mappen, eller hvis spillerne taler lidt for højt om spillet ved nabobordet, eller hvis en spiller ser sin hånd og derefter opdager, at han har 14 kort.

Første halvdel fortæller, at turneringslederen bør tilkaldes straks. Turneringslederens fremgangsmåde er beskrevet i § 16D2:

Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne sandsynligvis ville have betydning for spillets normale gennemførelse, og ingen har afgivet en melding, kan turneringslederen vælge mellem følgende:
a. Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd.
b. Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1).
c. Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at de uvedkommende oplysninger havde indflydelse på resultatet.
d. Turneringslederen kan justere scoren (§ 12C1) (se § 86B ved holdkampe).

Vi skal se, hvordan disse muligheder fungerer i praksis, når en mappe er blevet vendt ved et uheld.

Spillet ikke påbegyndt ved det andet bord

Turneringslederens første opgave at undersøge, om spillet er påbegyndt (og evt. afsluttet) ved det andet bord.

Hvis ikke dette er tilfældet, beder turneringslederen helt enkelt spillerne ved begge borde om at sidde omvendt i dette spil. Det er den mulighed, der er beskrevet i § 16D2a. Derved får vi to sammenlignelige resultater, som vi skal. Turneringslederen skal naturligvis huske at vende spillet i regnskabet også, så en eventuel imp‐gevinst tilfalder det hold, der har spillet sig til den.

I denne forbindelse bør turneringslederen gøre, hvad han kan for at sikre, at spillerne husker at vende spillet, fx ved at holde sig i nærheden af bordet, indtil problemet er løst.

Spillet allerede påbegyndt ved det andet bord

Når spillet allerede er påbegyndt ved det andet bord, giver det ikke mening at anvende § 16D2a.

De fleste vil nok automatisk annullere spillet og give en kunstig score, dvs. normalt en gevinst på 3 imp til N-S, som er den uskyldige part. Denne mulighed fremgår af § 16D2d. Men så hurtigt behøver det ikke gå! Det er ikke sikkert, at det overhovedet betyder noget, at Øst kender alle Nords kort.

I stedet bør turneringslederen som nævnt i § 16D2c instruere spillerne i at forsøge at afvikle spillet så normalt som muligt. Efter spillet kan turneringslederen vurdere, om oplysningerne havde indflydelse på spillet og give justeret score, evt. kunstig score.

Bemærk, at de sædvanlige regler for ubeføjede oplysninger med logiske alternativer osv. ikke gælder her. De benyttes kun, når oplysningerne kommer fra makker, fx i form af en tænkepause eller en uventet forklaring.

Eksempel

Lad os se på følgende eksempel fra praktisk spil:


Øst kendte Nords kort, men man forsøgte alligevel at afvikle spillet normalt.

Øst spærrede med 2♠ over Nords 1‑åbning, og Nord genåbnede med en dobling. Syd forventede en bedre hånd hos Nord og drev kortene i 3ut.

Vest spillede spar ud gennem bordets ♠D, og da røgen var lettet, noterede Ø-V hele 5 zonebeter.

Skal scoren justeres?

Det er klart, at Østs forhåndskendskab til Nords hånd ikke havde nogen betydning i spillet af kortene, eftersom Nord lagde sin hånd ned, før Øst spillede sit første kort.

I meldingerne har oplysningerne kun kunnet betyde noget for Østs første melding, 2♠. Derefter havde Øst automatiske pasmeldinger.

Havde det nogen betydning for Østs melding, at han kendte Nords kort? Det er svært at sige. Med ♠Dx og en skæv hånd hos Nord er risikoen for at blive strafdoblet i 2♠ begrænset. På den anden side skal Vest ikke have meget for at gøre 4♠ god, og det taler for at melde 1♠.

På baggrund heraf vurderede turneringslederen, at det ikke havde nogen indflydelse på spillet, at Øst kendte hele Nords hånd fra starten. Derfor lod han scoren stå ved magt.

Måske synes du, at det er urimeligt, at N-S ender med −500, når Øst er skyld i problemerne. Men vi vurderer jo netop, at Østs forseelse ikke påvirkede forløbet. Resultatet skyldtes helt enkelt, at Nord og Syd opfattede meldingerne forskelligt, og at kortene sad skidt.

Flere overvejelser

Hvis turneringslederen havde vurderet, at oplysningerne havde indflydelse på Østs melding, ville det være passende med en vægtet score baseret på, hvad der ville være sket, hvis Øst ikke havde kendt Nords kort.

Måske vurderer turneringslederen, at 1♠ og 2♠ havde været cirka lige sandsynlige uden de ekstra oplysninger, men at oplysningerne påvirkede Øst. Tvivlen kommer N-S til gode, da de er ikke‐fejlende side, og vi sætter sandsynligheden for en 1♠‑melding til 60% (og 2♠ til 40%).

Hvad var der sket, hvis Øst havde meldt 1♠? Svært at sige. Det ser naturligt ud, at Ø-V ender i 3♠ med 9 stik. Andre muligheder er 4♠ med 9 stik, eller 4 af Nord med 10 stik. Vi kunne give følgende vægtede score:

  • 15% af N 4 10 = +130.
  • 15% af Ø 4♠ 9 = +100.
  • 30% af Ø 3♠ 9 = -140.
  • 40% af S 3ut 4 = -500.

Vi behøver ikke teoretisere over, hvad der ville være sket, hvis Øst havde meldt 2♠ uden at kende Nords kort. Det ved vi allerede – Syd ville havne i 3ut og gå 5 ned. Det viser fordelen ved at færdiggøre spillet, selvom scoren skal justeres: Vi får flere oplysninger til en eventuel justeret score.

Hvad forløbet efter 1‑1♠ angår, kan turneringslederen overveje at undersøge, hvilke borde i turneringen der havde denne indledning i meldeforløbet, og benytte resultatet ved disse borde som rettesnor for, hvordan de 60% for 1♠‑meldingen skal fordeles i den vægtede score.

Resten af § 16D2

Til slut vil jeg kort fortælle om de øvrige muligheder, som er nævnt i § 16D2.

Omgivning (jf. § 16D2b) kan forekomme, hvis spillerne har fået oplysninger om spillet ved det ene bord, før det er påbegyndt ved det andet bord. Det kan fx være, at nabobordet fortæller, at 3ut vinder, eller at nogle kort ligger med billedsiden opad i mappen.

I teorien kan man også give spillet om, hvis mappen er vendt, men det er der ingen grund til. Spillerne vil sikkert hellere spille de duplikerede kort, og det er også lettere for turneringslederen at rette i regnskabet end at sørge for at blande et nyt spil kort og holde rede på, hvilket borde der skal have hvilke mapper.

Justeret score uden forsøg på at spille spillet (jf. § 16D2d) forekommer typisk, hvis spillerne allerede kender det optimale resultat pga. snak fra nabobordet, og det ikke er muligt at foretage omgivning. Men som udgangspunkt skal man forsøge at spille spillet. Måske har spillerne automatiske meldinger, og så er der ingen grund til at justere scoren.

Og ellers er der intet, der forhindrer turneringslederen i at sadle om og give kunstig score, hvis oplysningerne betød noget på et meget tidligt tidspunkt, eller en vægtet score, hvis indflydelsen fra oplysningerne først gjorde sig gældende senere.

Retten til ikke at spørge om kulørsvigt

Denne uges teoriartikel gennemgår utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres. Det er regler, der er vanskelige at læse op og forstå ved bordet, og derfor anbefaler jeg generelt til turneringsledere, at de forsøger at lære reglerne hjemmefra, også selvom de er lidt vanskelige.

Her skal vi se på en sag med en kulørsvigt, der opstod i den danske 1. division i den forgangne weekend.

Som du ved fra artiklen Kulørsvigt, må modspillerne spørge hinanden om en mulig kulørsvigt, så længe ingen af dem har spillet et kort i det efterfølgende stik. Derved kan man undgå, at en kulørsvigt bliver etableret.

Dorthe Schaltz benyttede sig af denne ret i dagens spil, men det var hun tæt på at fortryde!


Adamsen havde en lovende hånd, men en vanskelig melding. Han valgte at melde 3ut med Dx – måske havde makker hjælp, eller måske kunne Vest overtales til ikke at spille hjerter ud.

Men Dorthe fandt hjerterudspillet til makkers E og fik hjerter tilbage til K. Dermed stod farven, og hun fortsatte med hjerter. Peter Schaltz glemte at bekende og afviste i stedet med ♣9. “Ikke flere, makker?” Jo, Peter havde da en tredje hjerter, og det var nødvendigt at tilkalde turneringslederen.

Strafkort

Etableringen af kulørsvigten var afværget, men det gjorde kun tingene værre for modspillet. ♣9 var spillet bevidst og var dermed et stort strafkort.

Adamsen fik tilbuddet om at kræve eller forbyde klør ud, og han var ikke sen til at kræve klør ud. Peter måtte tage ♣9 op på hånden, hvilket dog var uden betydning for spillet her.

Nu var Dorthes hjerterfarve død! Og det kunne have ført til vundet kontrakt ved hjælp af 6 klørstik, 2 ruderstik og ♠E. Men Adamsen glemte, at strafkortet havde brudt forbindelsen til hjerterfarven, og han indkasserede klørfarven først. Da han havde kastet en ruder fra hånden i stik 3, kunne Peter holde kontrakten i 8 stik ved at falde fra en enkelt gang i ruder.

Retten til ikke at spørge

Strafkortet kunne være blevet en dyr fornøjelse for modspillet. Hvis Dorthe havde fortsat i hjerter uden at afsløre makkers kulørsvigt, havde modspillet taget mindst 6 stik. Overførsel af stik efter kulørsvigt ville give spilfører 1 stik, men kontrakten ville altid være bet.

Med andre ord ville det være fordelagtigt for modspillet at lade kulørsvigten blive etableret frem for at rette kulørsvigten og pådrage sig et strafkort.

Det rejser et interessant spørgsmål. Ved bordet var Dorthe ikke opmærksom på konsekvensen af at spørge om kulørsvigten, men ville hun have haft ret til at undlade at spørge om kulørsvigten, når det nu tjente modspillet bedst?

Lad os se på § 72B2:

I almindelighed har man ikke pligt til at gøre opmærksom på et lovbrud begået af ens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (antal vundne stik)).

Man har altså ikke pligt til at fortælle, når man selv eller makker er kommet til at bryde reglerne, undtagen når der er afgivet forkert forklaring, eller man er blevet enige om et forkert antal stik (se nedenfor angående referencen til § 62A).

Dette betyder, at Dorthe ikke havde pligt til at gøre opmærksom på makkers kulørsvigt! Med andre ord ville det have været fuldt korrekt, hvis hun havde gennemskuet konsekvenserne og skyndt sig at trække en hjerter mere for i det mindste at sikre én bet, før Peter opdagede sin sidste hjerter.

Inden du får for snedige ideer …

Nu er det ikke meningen, at man som spiller skal sidde og spekulere i, hvornår en overtrædelse af reglerne kan gavne. § 72B1:

En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere.

Det betyder, at hvis du fx opdager, at det ikke kan koste dig noget at begå kulørsvigt, er det i sig selv ulovligt at gøre det med vilje.

I teorien kan turneringslederen give strafpoints, hvis han mener, at en spiller har brudt reglerne med vilje, fordi prisen i form af overførte stik, tvungen pas, eller hvad det nu er, ikke overstiger gevinsten. Det sker dog yderst sjældent.

Budskabet i § 72B1 er det helt enkle, at du som spiller overhovedet ikke skal spekulere i at overtræde reglerne. Det overlader vi trygt til fodboldspillerne.

Men skulle uheldet være ude, er du ikke forpligtet til at gøre opmærksom på det.

Konklusion

Det er vigtigt at forstå, at det på ingen måde er uetisk at undlade at spørge makker om en kulørsvigt, hvis man mener, at det kan være til ens egen fordel. Det er uetisk at bryde reglerne med vilje, men skulle uheldet være ude, er man ikke forpligtet til at gøre opmærksom på det (og makker slet ikke).

Nogle vil mene, at reglerne burde sikre, at en etableret kulørsvigt aldrig er bedre for den fejlende side end en ikke‐etableret kulørsvigt. Men det gør de nu engang ikke, og det er heller ikke nødvendigt, for spilfører vil jo altid blive holdt skadesløs i forhold til, hvis kulørsvigten ikke havde fundet sted.

Referencen til § 62A

Referencen fra § 72B2 til § 62A er et efterladenskab fra 2007‐lovene, som ikke giver mening i 2017‐udgaven. Derfor er den ikke relevant, og man bør se helt bort fra den. WBF‑LC har tilsyneladende glemt at fjerne referencen, da de ændrede indholdet af § 62A i 2017‐lovene.

Ubalanceret score

I denne uge kan du læse om, hvordan man udregner resultatet i tilfælde af en ubalanceret score, dvs. når scorerne for N-S og Ø-V ikke modsvarer hinanden.

Dette forekommer hyppigst i forbindelse med kunstig score. I parturnering forekommer det jævnligt, at et spil ikke kan afvikles pga. forhold, som spillerne ikke er skyld i, og i så fald må turneringslederen give 60% til begge sider. Det kan de fleste finde ud af. Men hvordan beregner man resultatet af en holdkamp i et tilsvarende tilfælde?

Vi tager dog udgangspunkt i et lidt mere kompliceret eksempel. I sidste uge så vi et spil, hvor turneringslederen skulle give følgende justerede score:

  • For N-S: S 4 11 = +150
  • For Ø-V: 50% af S 5 11 = +400, 50% af S 4 11 = +150

Det er kompliceret i sig selv, men hvis man arbejder metodisk, er det ikke så svært at nå frem til afgørelsen.

De virkelige problemer opstår, når spillerne spørger, hvad det betyder for deres resultat! Det ser vi på nedenfor.

Holdkamp

Lad os forestille os, at der er tale om en holdkamp over 8 spil, afviklet som spil 9‑16:

Spil 9‑15 gøres op på sædvanlig måde. Spil 16 må vi gøre op for hvert af de to hold.

Det er let at gøre op for Hold A. Casper og Gregers scorede +150 i åbent rum, og det betyder et tab på 6 imp, da William og Morten afleverede −400. Hold A oplever således at tabe kampen med 5‑37, og KP‑tabellen for 8 spil fortæller os, at et nederlag på 32 imp giver holdet 1,32 KP.

For Hold B må vi først beregne imp‐scoren på spillet. Husk, at du ikke må vægte +400 og +150 sammen, før du beregner imp‐scoren. Du skal beregne imp‐scoren for hvert af resultaterne, og derefter vægte imp’ene sammen. Det ser således ud:

  • 50% af scoren for N-S 5 11 = +400 (lige spil) giver 0 imp.
  • 50% af scoren for N-S 5 11 = +150 (en gevinst på 6 imp) giver +3 imp.

Hold B vinder altså 3 imp på spillet og dermed kampen med 34‑5. En sejr på 29 imp giver 18,21 KP.

Dermed ender kampen med 18,21‑1,32 KP til Hold B. Bemærk, at dette giver lidt mindre end 20 KP tilsammen, svarende til, at Hold A ikke fik den score, der modsvarede Hold B’s score på spil 16.

Kunstig score

En ubalanceret kunstig score vil normalt give +3 til begge hold, hvis de er uskyldige, og −3 til begge hold, hvis de begge er skyldige.

Dette kan fx forekomme, hvis fordelingen er blevet ødelagt ved et andet bord, således at de to borde i kampen har spillet med forskellig fordeling. Udregningen forløber fuldstændig som forklaret ovenfor.

Knockoutkampe

I en knockoutkamp kan man risikere, at en ubalanceret score fører til, at begge hold taber kampen! Eller for den sags skyld at begge hold vinder. Det duer selvfølgelig ikke, og § 12C4 tager højde for situationen:

Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.

I stedet for, at Hold A taber 6 imp, og Hold B vinder 3 imp, beregner man gennemsnittet, så Hold B vinder spillet med 4,5 imp, og Hold A taber spillet med de samme cifre. Alternativt kan man se det sådan, at det hold, der taber kampen mindst (eller vinder kampen størst), går videre.

Parturnering

Også hvis en ubalanceret score forekommer i parturnering, skal vi se på de to par hver for sig. Det betyder, at der opstår to frekvenstabeller.

Spillet forekom i en parturnering med 9 borde, og det er enklest at se på N-S, hvor scoren ikke blev justeret. Frekvenstabellen så således ud:

For Ø-V’s vedkommende blev det ene af resultaterne med 4 justeret til en vægtet score med 50% til 5 og 50% til 4. Det fører til følgende frekvenstabel:

Nu kan vi slå de to tabeller sammen:

Bemærk, at scorerne ved de borde, hvor resultatet var 4 eller 5, ikke går lige op. Men summen af alle scorerne giver middel tilsammen både for N-S og for Ø-V, når man ganger de respektive frekvenser på.

Ø-V er naturligvis interesserede i at vide, hvad de konkret scorede på spillet. Det er ganske let: 50% af −3,5 og 50% af +1,5, altså −1 point. N-S’s score er ikke vægtet, så den kan aflæses direkte til −1 for +150.

Tilsammen har N-S og Ø-V ved dette bord således scoret −2. Som det fremgår af tabellen, er den samlede score for de to par lig +0,5 ved de øvrige 4 borde, hvor Syd spillede en ruderkontrakt. Dermed er summen af samtlige pars score på spillet lig middel.

Konklusion

Når turneringslederen giver en ubalanceret score, skal resultatet gøres op for N-S og Ø-V separat.

I en holdkamp betyder det, at antallet af KP i kampen ikke er lig 20.

I en parturnering må man lave to frekvenstabeller. Hver især giver de middel tilsammen, men ved ikke nødvendigvis ved de enkelte borde. Giver man kunstige scorer, vil totalen dog heller ikke give middel.

Bemærkning vedr. BridgeCentral: Den ovenstående procedure er ikke implementeret i BridgeCentral 2, men den er med i BridgeCentral 3, som i øjeblikket testes i udvalgte klubber.

Vi kan kalde senere

I vores artikelserie er vi nået til et af de sidste store emner for klubturneringslederen, nemlig utilstrækkeligt bud. I denne artikel kan du læse om reglerne, når meldingen ikke kan accepteres, når den bliver accepteret, samt når den fejlende retter sin melding uden at afvente turneringslederens afgørelse.

De seneste ugers eksempler har omhandlet forkert forklaring, og i denne uge tager vi et eksempel med en ny krølle. Det bør allerede være klart for dig, at turneringslederen skal tilkaldes, når en forklaring rettes. Det undlod spillerne i eksemplet nedenfor, og det førte til en overraskende afgørelse på sagen.


Spillet foregik på klubniveau, hvad der kan forklare, at Nord ikke så sin hånd som en åbningshånd.

Øst alertede ikke Vests spærrende 3♠, og Vest gjorde opmærksom på fejlen efter den afsluttende pas og foreslog samtidig at tilkalde turneringslederen. Nord mente imidlertid ikke, at dette var nødvendigt.

Syd tog sine 11 topstik, og nu tilkaldte Nord turneringslederen. Havde hun vidst, at Vest havde en svag hånd og ikke inviterende styrke, ville hun have hævet til 5.

Skal 3♠ alertes?

De fleste alerter Vests 3♠ i dette meldeforløb for at signalere, at det ikke er en inviterende melding. Men på divisionsniveau spiller de fleste 3♠ som en spærrende melding, og da meldingen er naturlig, vil det ikke være nødvendigt at alerte.

På klubniveau vil mange uden videre forstå 3♠ som en inviterende melding, og derfor skal man alerte, når meldingen ikke viser dette.

Da spillet forekom på klubniveau, har Nord altså en sag.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Som du utvivlsomt ved fra artiklen Forkert forklaring, må Vest først rette sin makkers forkerte forklaring (en manglende alert sidestilles med dette), når spillet er slut, fordi Vest kom i modspil.

Hvis Ø-V havde fået spillet, havde det været korrekt (og påkrævet) af Vest at tilkalde turneringslederen efter den afsluttende pas.

Baggrunden for disse regler er, at man skal rette makkers forklaring, når det ikke længere giver makker ubeføjede oplysninger, men ikke før.

Hvis turneringslederen var blevet tilkaldt

Som det også fremgår af artiklen Forkert forklaring, skal turneringslederen tilkaldes, når en forklaring rettes. Det gælder også, selvom forklaringen bliver rettet på et forkert tidspunkt.

En væsentlig grund til, at turneringslederen skal tilkaldes, er for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidst afgivne melding, hvis den skyldtes den forkerte forklaring. Var turneringslederen blevet tilkaldt, ville Nord således have fået tilbudt at ændre sin pas efter makkers 4.

Justeret score

Når turneringslederen ikke tilkaldes, og en spiller derfor ikke får mulighed for at ændre sin melding efter forkert forklaring, skal scoren justeres, hvis spilleren er skadet.

Vi kan godt følge, at Nord ville være mere tilbøjelig til at melde 5, hvis hun havde vidst, at Vests 3♠ var spærrende og ikke inviterende. Lad os for eksemplets skyld vurdere, at der havde været 50% sandsynlighed for, at Nord havde meldt 5, hvis 3♠ var blevet alertet. Det peger altså på en vægtet score:

  • 50% af S 5 11 = +400
  • 50% af S 4 11 = +150

Var det ikke Nords egen skyld?

Måske tænker du, at Nord selv var ude om det, når hun ikke ville have turneringslederen tilkaldt, selvom Vest foreslog dette.

Og det er helt korrekt tænkt! Lad os se på § 11A:

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.

Her spillede Nord videre, fordi hun ikke var klar over, at turneringslederen ville kunne give hende lov at melde om. Ø-V fik fordel heraf, og dermed er betingelsen for at anvende § 11A opfyldt. Vi skal altså justere scoren for Ø-V’s vedkommende, men lade scoren stå ved magt for N-S’s vedkommende.

Afgørelsen ser herefter således ud:

  • For N-S: S 4 11 = +150
  • For Ø-V: 50% af S 5 11 = +400, 50% af S 4 11 = +150

Med andre ord vil vi ikke lade Ø-V drage fordel af deres forkerte forklaring, bare fordi modstanderne ikke vil have turneringslederen til bordet. Men N-S er selv ude om det, og derfor giver vi dem ingenting.

Konklusion

Det er på sin plads at repetere, hvornår man skal rette makkers forkerte forklaring. Dette skal ske efter meldeforløbets afslutning, hvis ens egen side køber spillet, og efter spillets afslutning, hvis man kommer i modspil.

Når en forkert forklaring rettes, skal turneringslederen altid tilkaldes med det samme, bl.a. for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidst afgivne melding, hvis denne skyldes den forkerte forklaring.

Hvis et manglende tilkald af turneringslederen medfører, at en spiller ikke får mulighed for at ændre sin melding, og spilleren skades af dette, skal scoren justeres.

Normalt giver vi den fejlende side hele ansvaret for at tilkalde turneringslederen ved rettelse af forkert forklaring. I ovenstående eksempel var det dog fornuftigst at give den ikke‐fejlende side skylden. I et sådant tilfælde justeres scoren kun for den fejlende side.

Det er ikke indlysende, hvilke konsekvenser det har i regnskabet, når scoren kun justeres for den ene side. Det ser vi nærmere på i næste uge.

Begge eller ingen major?

I dagens spil rodede Nord rundt i parrets kunstige svarmeldinger. Det førte til, at modstanderne følte sig vildledt, men i sidste ende skulle turneringslederen ud ad et helt andet spor for at nå den korrekte afgørelse.


Nord alertede og forklarede på forespørgsel, at Syd havde benægtet majorfarver. Vest havde kun doubleton med i makkers farve, men kortene så brugbare ud til en trumfkontrakt, og han genåbnede med 2. Til alles overraskelse meldte Syd 2, og N-S fandt således deres hjerterkontrakt, der vandt 8 stik, +110.

Vest følte sig vildledt af Nords forklaring – da han genåbnede, troede han ikke, at der var risiko for, at fjenden havde en majortilpasning. Derfor tilkaldte han turneringslederen.

Den korrekte forklaring

Når en spiller føler sig vildledt af en forklaring, er turneringslederens første opgave at undersøge, hvilken aftale parret har. Hvis der er tale om, at Syd har glemt systemet og har meldt forkert, skal scoren stå ved magt, for så har N-S ikke begået noget ulovligt.

Her var det dog Syd, der havde meldt korrekt – 1♠ viste 4‑4 i major. Dermed skal vi undersøge, hvad der ville være sket med korrekt forklaring.

Effekten af den forkerte forklaring

Når man hører om Nords misforståelse, er det åbenlyst, at N-S med stor sandsynlighed har en majortilpasning.

Men når turneringslederen skal afgøre en sag med forkert forklaring under meldeforløbet, skal han tage udgangspunkt i, hvad der ville være sket, hvis Vest havde fået den korrekte forklaring i stedet for den forkerte.

Selvom det er urealistisk i praksis, skal vi således forestille os, at Nord havde forklaret “4‑4 i major” og derefter meldt på basis af, at 1♠ benægtede majorfarver.

Havde Vest fået den korrekte forklaring, ville han efter Nords 1ut‑melding gå ud fra, at N-S ikke havde nogen majortilpasning. Det ville være nærmest samme situation som ved bordet, så den forkerte forklaring havde ikke indflydelse på Vests melding. Det er måske en overraskende konklusion, men scoren kan ikke justeres på dette grundlag.

Er der andet i sagen?

Turneringslederens arbejde er dog ikke afsluttet med dette. Som beskrevet i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger skal turneringslederen også tage stilling til de ubeføjede oplysninger fra Nords forklaring.

Når Nord benægter majortilpasning ved at melde 1ut, er det et åbenlyst logisk alternativ for Syd at passe. Men Nords forklaring fortæller, at han meget vel kan have en 4‑farve i major, og det gør det attraktivt at melde 2 i stedet for pas. Her siger reglerne om ubeføjede oplysninger, at det er ulovligt for Syd at melde 2.

Syd skulle med andre ord have meldt pas, og så var slutkontrakten blevet 2 spillet af Øst. Derfor skal vi justere scoren til resultatet af denne kontrakt, medmindre Ø-V fik et bedre resultat ved bordet. Det er svært at forudsige spillet, men turneringslederen vurderede, at følgende vægtede score var retfærdigst:

  • 25% af V 2 8 = −90.
  • 75% af V 2 9 = −110.

Bemærk, at turneringslederen skal justere scoren, selvom spillerne slet ikke har nævnt forholdet om de ubeføjede oplysninger. Når turneringslederen bliver opmærksom på en uregelmæssighed, skal han altid tage sig af den, og derfor må turneringslederen ikke nøjes med at se på, om modparten er blevet vildledt.

Konklusion

Når turneringslederen skal vurdere en sag med forkert forklaring i meldeforløbet, skal følgende fremgangsmåde benyttes:

  • Det skal fastlægges, hvad der faktisk er parrets aftale. Hvis forklaringen er korrekt og meldingen forkert, skal scoren stå ved magt.
  • Der skal tages udgangspunkt i, at den korrekte forklaring var blevet givet i stedet for den forkerte. Modparten har ikke krav på at vide, at der forelå en meldemisforståelse.
  • Uanset om forklaringen var korrekt eller forkert, skal turneringslederen undersøge, om reglerne om ubeføjede oplysninger er blevet overholdt. Dette gælder også, selvom spillerne ved bordet intet har nævnt om det.

Ændring af den afsluttende pas

Først en reklame for ugens teoriartikel, der handler om melding uden for tur, som ikke accepteres. Reglerne for dette er lavet fuldstændig om i 2017‐lovene, og du kan roligt glemme alt om de gamle.

De nye regler er væsentligt enklere end de gamle, men de ikke er helt enkle at læse op ved bordet. Derfor anbefaler jeg, at du om muligt lærer dem udenad, hvis du er turneringsleder.

På denne side skal vi se nærmere på de regler, der gælder, når en spiller kan ændre den afsluttende pas, fordi han har fået forkert forklaring af modparten.

Vi ser på følgende spil:


Vest forklarer 2 som naturlig, men Ø-V har aftalt det som begge major. Skal Øst rette forklaringen efter den afsluttende pas?

Ja! Ø-V har købt spillet, og derfor skal forklaringen rettes, når meldeforløbet er slut (ellers først når spillet er slut). Desuden skal turneringslederen tilkaldes for at sikre, at de relevante regler bliver fulgt. Dette er gennemgået nærmere i artiklen Forkert forklaring.

Når turneringslederen skal tilkaldes nu og ikke først efter spillet, er det bl.a. for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidste melding, hvis denne skyldtes den forkerte forklaring (jf. § 21B1a). Det betyder altså, at Syd kan ændre sin afsluttende pas. Hvis N-S ville have meldt noget andet tidligere, må de ikke sige noget om dette, men det kan efterfølgende håndteres med justeret score (§ 21B3). Alt dette er beskrevet i artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring.

Når Syd får at vide, at Øst slet ikke har ruder, kan han melde 2ut for at vise minorfarverne, og vi forstår, hvorfor han ikke gjorde det, når 2 var forklaret som naturlig.

Meldeforløbet ser nu således ud:

Men hvad nu? Meldeforløbet var jo slut, så Syd er vel spilfører i 2ut nu?

Nej, naturligvis ikke! Når en melding på denne måde ændres, fortsætter spillet, som om det var den melding, der var blevet afgivet fra starten. Med andre ord kan Nord præferere til 3♣, fuldstændig som hvis Vest havde givet den korrekte forklaring fra starten i stedet for at glemme systemet.

Hvad med Vests videre meldinger? Nu ved han jo, at Øst ikke har ruder, men begge major.

Den oplysning er ubeføjet, som altid med makkers forklaring. Pas må være et logisk alternativ for en spiller, der ikke har fået den ubeføjede oplysning, og derfor må Vest ikke drage fordel af oplysningen og melde 3.

Konklusion

Grundprincipperne, når der har været en forkert forklaring under meldeforløbet, kan næppe repeteres ofte nok!

  • Makkeren skal rette forklaringen efter den afsluttende pas, hvis hans side køber spillet (ellers først efter spillets afslutning).
  • Når en forkert forklaring rettes, skal turneringslederen tilkaldes.
  • Den ikke‐fejlende side kan ændre deres sidste melding, hvis denne skyldes den forkerte forklaring.
  • Når den afsluttende pas ændres, går meldeforløbet i gang igen.
  • Enhver forklaring er en ubeføjet oplysning til makkeren.

Ikke alle regler er ændret!

I sidste uge udkom den opdaterede artikel om udspilsbegrænsninger. Disse regler, som fremgår af § 26, anvendes efter ændring af tilsigtet melding (§ 25B), utilstrækkeligt bud (§ 27), melding uden for tur (§ 30‑32) og utilladelig melding (§ 35‑39).

Hvis den fejlende ikke afgiver en tilsvarende melding i sin lovlige tur og siden kommer i modspil, kan spilfører vælge en farve at forbyde udspil i, første gang den fejlendes makker skal spille ud (typisk i åbningsudspillet). Spilfører kan dog ikke vælge en farve, som den fejlende har vist i det lovlige meldeforløb. Spilfører kan aldrig kræve en farve i udspil, når § 26 anvendes.

Det er vigtigt at understrege, at de netop nævnte principper kun gælder udspilsbegrænsninger som følge af ulykker i meldeforløbet i de fire nævne situationer!

Når der er tale om udspilsbegrænsninger som følge af et strafkort, er reglerne uændret i forhold til de gamle love. Det betyder, at reglerne i de to situationer er vidt forskellige, hvor de i 2007‐lovene var næsten ens. Det kan skabe forvirring, så for at understrege forskellen vil jeg i denne uge vise et eksempel på begge typer udspilsbegrænsninger.

Udspilsbegrænsninger efter meldeforløbet

I følgende spil var Syd giver, men Øst havde for travlt og åbnede uden for tur med en svag sans:


Syd accepterede ikke denne melding, og det lovlige meldeforløb gik således:

De præcise regler for melding uden for tur, der ikke accepteres, vil blive gennemgået i en teoriartikel i næste uge. Men som vi allerede så i sidste uges indlæg, er Vest i første omgang frit stillet, fordi Vest skulle melde før Øst. Men oplysningerne fra Østs melding var på dette tidspunkt ubeføjede for Vest, og i lyset af dette ville det være ulovligt for Vest at afgive en oplysningsdobling på underlødige værdier (Vest ville så at sige melde på Østs kendte værdier).

Oven på 4 havde Øst ingen tilsvarende melding til en 12‑14 sans, så uanset hvad Øst meldte, skulle Vest passe i næste melderunde. Øst valgte at passe – dermed blev Syd spilfører i 4, og der er udspilsbegrænsninger mod Vest.

Da Øst ikke har vist nogen farve i det lovlige meldeforløb, er det let: Syd kan vælge en vilkårlig farve og forbyde Vest at spille ud i denne i åbningsudspillet. Forbuddet gælder, så længe Vest bevarer udspillet. Hvis Syd fx vælger at forbyde klør ud, og Vest trækker E, må Vest ikke skifte til klør i stik 2. Kommer Vest ind senere, kan spilfører ikke længere pålægge Vest udspilsbegrænsninger.

Åbningsudspil uden for tur

Lad os se på en anden variant af ovenstående spil, denne gang uden uregelmæssigheder i meldeforløbet:

Syd er blevet spilfører, men Øst er for hurtig og spiller 7 ud. Denne situation er behandlet indgående i artiklen Åbningsudspil uden for tur.

Her accepterer Syd ikke udspillet, og dermed gælder reglerne for stort strafkort. Grundprincipperne er ganske enkle:

  • Syd kan kræve eller forbyde ruder ud fra Vest. I så fald kan Øst tage 7 op på hånden igen. Hvis Syd har valgt at forbyde ruder ud, gælder forbuddet, så længe Vest bevarer udspillet.
  • Eller skal 7 skal blive liggende som strafkort. Dermed skal kortet spilles, så snart det er lovligt. Hvis Øst fx vinder første stik, skal 7 spilles ud til stik 2.

Bemærk, at disse regler er helt forskellige fra de regler, der gælder om udspilsbegrænsninger som følge af meldeforløbet.

Konklusion

Reglerne for udspilsbegrænsninger er ikke komplicerede, men de er meget forskellige, alt efter om udspilsbegrænsningerne stammer fra meldingerne eller fra et strafkort.

  • Ved udspilsbegrænsninger som følge af meldeforløbet kan spilfører vælge en af de farver, som den fejlende ikke viste i det lovlige meldeforløb, og forbyde udspil i denne. Spilfører kan ikke kræve en bestemt farve ud.
  • Ved udspilsbegrænsninger som følge af et strafkort kan spilfører kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve. Spilfører kan ikke kræve eller forbyde udspil i nogen af de øvrige farver.
  • I begge tilfælde gælder et evt. forbud om udspil i en farve, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

Melding i makkers tur

I efteråret 2017 udgiver bridgeregler.dk en stribe teoriartikler om de nye regler for melding uden for tur og utilstrækkeligt bud, som indholder de største ændringer i 2017‐lovene.

Vi har varmet op med artiklerne Tilsvarende meldinger og Tilsvarende melding eller ej? I denne uge kan du læse om de nye regler for udspilsbegrænsninger. Disse tre artikler er grundlæggende, når en sag med en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud skal behandles.

Da reglerne har ændret sig markant, kan vi ikke få eksempler nok, og nedenfor kan du læse om et dugfrisk eksempel fra praktisk spil:


Nord er giver, men Syd åbner, og Vest tilkalder derfor turneringslederen. Vest ønsker ikke at acceptere meldingen.

I de gamle regler skulle Nord nu passe hele meldeforløbet, men de nye regler er langt mildere mod den fejlende side. Når Syd har meldt i Nords (eller Vests) tur, og Nord således skal melde før Syd, er Nord i første omgang frit stillet. Syds åbningsmelding er dog en ubeføjet oplysning for Nord på dette tidspunkt.

Aktuelt vælger Nord at passe, og Øst åbner meldingerne:

Syd ved således (beføjet), at Nord ikke har en åbningshånd. Allerede her er Syd bedre stillet end i de gamle regler.

Om den fejlendes første melding siger reglerne følgende:

  • Hvis Syd afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1♣‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er beføjede for Nord (men scoren skal justeres, hvis Nord drager fordel heraf).
  • Ellers skal Nord passe i næste runde, der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er ubeføjede for Nord.

For at turneringslederen kan afgøre, om Syd afgiver en tilsvarende melding, er han nødt til at kende N-S’s system.

Hvilke tilsvarende meldinger har Syd til rådighed?

Her viste 1♣ mindst doubleton. Med andre ord har Syd vist enten en ubalanceret hånd med længst klør eller 4♣(441) eller en jævn hånd, hvor der måske er benægtet visse fordelinger med 4‑ eller 5‑farve i ruder.

Lad os se på forskellige meldinger og vurdere, om der er tale om en tilsvarende melding.

Indmelding 2♣

Indmeldingen 2♣ viser (næsten) en ubalanceret åbningshånd med længst klør, altså en delmængde af de betydninger, som åbningsmeldingen havde. Det er en tilsvarende melding.

Indmelding 1ut

Indmeldingen 1ut er en tilsvarende melding, hvis Syd havde åbnet 1♣ på en sådan hånd. Det er fx tilfældet i Nusine, hvor alle hænder med 15‑19 jævne åbnes med 1♣.

Men de fleste, der i vore dage spiller “1♣ viser mindst doubleton”, benytter stærke sanser i åbningsmeldingen. Det gjorde N-S også i dagens spil, og 1ut vil således ikke være en tilsvarende melding.

Dobling

Hvad med en oplysningsdobling? Du tænker nok, at det ikke har meget med en 1♣‑åbning at gøre, men prøv at overveje, hvad en oplysningsdobling kan indeholde:

  • 3‑4 kort i begge major og normalt højst double ruder, 10/11+ HP.
  • 18+ jævne.
  • 18+ med mindst 5‑farve i klør (oftest mindst 6‑farve).
  • 17/18+ med mindst 5‑farve i en major.

Hvis vi udelukkende ser på fordelingen, svarer de tre første muligheder alle til en 1♣‑åbning i N-S’s system. Minimum til doblingen er cirka 1 HP lavere end til åbning 1♣, og doblingen er ubegrænset opadtil, hvor 1♣ er begrænset til cirka 20 HP. Dette kan uden videre rummes i begrebet “lignende betydning” (se artiklen Tilsvarende meldinger).

Hvad med den fjerde mulighed – den overstærke indmelding i major? Den er sjælden nok til, at jeg vil acceptere den negative slutning, at Syd ikke har en sådan hånd. Her spiller det også ind, at Syds 1♣‑åbning ikke lover længde i farven – det er ikke uden risiko for Nord at melde klør efter Syds oplysningsdobling.

En oplysningsdobling af Syd er altså en tilsvarende melding!

I artiklen Tilsvarende melding eller ej? findes et lignende eksempel: Syd åbner 1 og dobler siden Østs 1‑åbning. Det var ikke en tilsvarende melding, primært fordi Syd med sin åbning uden for tur har fortalt om en 4‑farve i ruder, hvad doblingen ikke lover.

Når Østs åbning er 1, forholder det sig anderledes: Nu er det svært at forestille sig en almindelig fordelingsbaseret oplysningsdobling, der ikke åbner 1♣. Derfor har disse to næsten ens eksempler forskellige konklusioner.

Dette viser også, at grænsen for, om en melding regnes for tilsvarende eller ej, ikke er skarpt defineret.

Det fortsatte meldeforløb

Syd har en soleklar oplysningsdobling, og da det også er en tilsvarende melding, kan Syd trygt doble, hvorefter spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse, dvs. Nord kan melde frit i hele meldeforløbet, og der vil ikke være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Husk, at Nord gerne må udnytte oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning. Men netop fordi Syd – når vi ser bort fra de sjældne stærke hænder – ikke har indikeret bedre klørlængde med sin åbning end med den lovlige dobling, er det tvivlsomt, om oplysningerne fra 1♣‑åbningen er til gavn for Nord.

Mener man alligevel, at Nord i det konkrete spil har haft gavn af de ekstra oplysninger fra meldingen uden for tur, skal turneringslederen overveje at justere scoren efter spillet. Den justerede score skal svare til, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis Syd ikke havde åbnet uden for tur (forudsat at dette ville være bedre for Ø-V). Det kan meget vel blive til en vægtet score, hvor scoren opnået ved bordet indgår med en stor vægt, fordi fordelen ved de ekstra oplysninger ikke er åbenbar.

Konklusion

De nye regler for melding uden for tur medfører, at spillet ofte kan gennemføres uden tvungen pas.

Hvis den fejlende meldte i makkers (eller MTV’s) tur, er makker i første omgang frit stillet, idet oplysningerne fra meldingen uden for tur dog er ubeføjede for makker på dette tidspunkt.

Hvis den fejlende afgiver en tilsvarende melding i sin lovlige tur, vil makker være frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra meldingen uden for tur er nu beføjede (men scoren skal justeres, hvis makker udnytter de ekstra oplysninger og derved får et bedre resultat).

Afgiver den fejlende ikke en tilsvarende melding, skal makker passe i næste melderunde, og der vil være udspilsbegrænsninger mod makker i eventuelt modspil.

Vurderingen af, hvilke meldinger der skal regnes for tilsvarende, er ikke altid ligetil, og det er svært at opstille generelle regler. Turneringslederen må undersøge den fejlende sides system og overveje den konkrete situation.

Glemt sansforsvar

I denne uge skal vi se på et hyppigt forekommende fænomen – en spiller glemmer en af de konventioner, parret spiller med, og det vildleder modparten.


Efter Vests 2‑indmelding spurgte Nord om betydningen og fik forklaringen “begge major”. Herefter sprang Nord til 3ut – majorholdene fejlede ikke noget!

Men Vest forklarede inden sit åbningsudspil, at forklaringen var forkert – 2 viste enten ruderfarve eller begge major. Herefter spillede han D ud. Syd tog K og sine 6 topstik, og kontrakten gik to ned.

Her var hele to lovbrud!

  • Turneringslederen fandt frem til, at Vests forklaring var i overensstemmelse med Ø-V’s aftaler, og dermed var Østs forklaring forkert.
  • Da Vest var i modspil, måtte han ikke rette makkers forklaring før spillets afslutning.

Vi diskuterer disse hver for sig nedenfor.

Skadet af forkert forklaring

Du ville måske have doblet på Nords kort i stedet for at melde 3ut. Men det er ikke en grund til at lade scoren stå ved magt! Vi skal først og fremmest vurdere, om forklaringen har påvirket meldingerne.

Ud fra den aktuelle forklaring kunne Vest sagtens have begge major, og på den baggrund kan vi forstå 3ut‑meldingen. Men med korrekt forklaring havde Nord nok gættet, at Vest havde ruder, hvorefter et hop til 3ut havde været utænkeligt.

Som forklaret i artiklen Skadet af forkert forklaring skal turneringslederen vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået korrekt forklaring. Nords hånd må være god nok til at kræve til game over for 15‑17 jævne, så på den ene eller anden måde var N-S nok endt i 4 eller 4♠. Øst ville næppe kunne undgå at vågne op i modspillet og spille ruder før eller siden, så begge disse kontrakter tager præcis 10 stik, uanset hvem der er spilfører.

Derfor justerede turneringslederen korrekt scoren til +620 til N-S. Hvis resultatet med korrekt forklaring var mindre oplagt, ville en vægtet score være på sin plads.

Flere overvejelser

Mange vil være tilbøjelige til at lade Nords 3ut “koste noget”, fordi de aldrig ville have meldt det selv. Men vi kan umuligt kalde 3ut for en ekstremt alvorlig fejl, og det er heller ikke et sats, der er begrundet i en forventning om at få justeret score bagefter. Derfor skal vi give samme score til begge sider – det skal man stort set altid i sager med en fejlende og en ikke‐fejlende side.

Den anden mulighed for at lade 3ut‑meldingen koste er, hvis den indikerer, at N-S ville have sværere ved at nå den rigtige kontrakt end andre par i samme situation. I så fald kunne vi give en vægtet score. Men det er der ingen grund til at tro her. Derfor er turneringslederens afgørelse korrekt.

Men hvad med Ø-V? Hvis Nord havde doblet, kunne de meget vel være endt i 2♠‑D til −1100. Har de ikke fortjent at få denne score? Jo, nok har de fortjent det, men sådan kan vi ikke dømme! Vi skal helt enkelt vurdere, hvad vi tror der ville være sket med korrekt forklaring. Der er ingen grund til at tro, at Nord ville have fundet en dobling frem i stedet for 3ut, hvis han havde fået fortalt, at Vest kunne have en ruderfarve.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Det kan ikke repeteres tit nok, hvornår man skal rette en forkert forklaring:

  • Egen forkerte forklaring kan rettes når som helst, og skal rettes senest ved meldeforløbets afslutning.
  • Makkers forkerte forklaring skal rettes efter den afsluttende pas, når man selv køber spillet, men først efter spillets afslutning, når man kommer i modspil.

Hvis du tænker over baggrunden, er det ikke svært at forstå reglerne. Hovedideen er at minimere de ubeføjede oplysninger til makker.

Derfor er det aldrig et problem at rette egen forklaring – her er det kun de ubeføjede oplysninger fra den forkerte forklaring, der er et problem, og den skade er jo sket. Dog er det tilladt at vente med at rette forklaringen, til meldeforløbet er slut, fordi man ikke er forpligtet til at afsløre en meldemisforståelse over for modstanderne, før meldefoløbet er slut. Til gengæld risikerer man at forøge effekten af de ubeføjede oplysninger eller af den forkerte forklaring. Det er op til spilleren selv at vurdere.

Når man retter makkers forklaring, giver man ham ubeføjede oplysninger på stedet, og derfor må makkers forklaring først rettes, når oplysningen ikke længere kan hjælpe makker – og det afhænger af, hvem der får spillet.