Bridgeregler

Tidligere på ugen blev jeg pr. email bedt om at afgøre en sag fra en klub. Sagen udsprang af, at en spiller afgav en naturlig melding, som makker alertede i den tro, at meldingen var overføring. Det gav spilleren en ubeføjet oplysning om, at makker havde misforstået meldingen.

Det var allerede planlagt, at denne uges artikel skulle handle om de problemer, der opstår, fordi en forklaring af en melding giver makker ubeføjede oplysninger. Da sagen illustrerer problemstillingen perfekt, har jeg medtaget den i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger. Artiklen indeholder yderligere et eksempel, og du kan også læse om, hvordan du skal forklare meldingerne, når makker med sine forklaringer har demonstreret, at I ikke er på bølgelængde.

Dermed slutter vores artikelserie om forkert forklaring, hvor jeg har gennemgået alle de nødvendige grundprincipper fra lovene til at behandle sådanne sager. Hvad enten sagerne handler om, at modparten kan være skadet på grund af den forkerte forklaring, eller at de ubeføjede oplysninger måske har hjulpet den fejlende side, eller begge dele, er turneringslederen nødt til både at foretage bridgevurderinger, der kan være vanskelige, og at benytte lovene korrekt. Lovene kan man lære, men bridgevurderinger bliver man aldrig helt udlært i, og jeg kan derfor allerede nu garantere, at der på et senere tidspunkt vil komme flere artikler om emnet.

I denne uge ser vi på, hvordan turneringslederen skal afgøre sager, hvor et par er Skadet af forkert forklaring.

Turneringslederen skal i disse sager vurdere, om der var tale om en forkert forklaring (og ikke blot en forkert melding), om den forkerte forklaring har påvirket spillet, og om den ikke‐fejlende side blev skadet heraf.

Hvis alle disse betingelser er opfyldt, skal scoren justeres til det, der sandsynligvis havde været resultatet, hvis den korrekte forklaring var givet.

Artiklen giver et lille indblik i de metoder, som turneringslederen skal anvende. I praksis kan sagerne og de tilhørende vurderinger være næsten vilkårligt komplekse, og da vores primære fokus for tiden er på klubturneringslederne, vil vi i denne omgang koncentrere os om at få grundprincipperne på plads. Lykkes dette for dig, vil du til gengæld også kunne håndtere de fleste sager om forkert forklaring i praksis.

I sidste uge så vi, hvad spillerne skal forklare om deres meldinger, og hvornår de skal rette deres egne eller makkers forkerte forklaringer. Det håber jeg, at alle prøver at få greb om.

Men også i denne uge beskriver jeg en regel, som det er vigtigt for spillerne at kende til, nemlig reglen om, hvornår en ikke‐fejlende spiller kan foretage en Ændring af melding efter forkert forklaring. Desværre overser mange spillerne denne mulighed i praksis. Det medfører uvægerligt skrivebordsafgørelser, og de færreste spillere kan bedre lide dét end at få lov til at afgøre spillet selv.

Så hvis du gerne vil medvirke til, at færre spil bliver afgjort ved skrivebordet, kan jeg anbefale dig at læse denne uges artikel – og huske at tilkalde turneringslederen, når en forkert forklaring bliver rettet!

I denne uge indleder bridgeregler.dk et nyt tema: Forkert forklaring. Temaet er yderst relevant for både spillere og turneringsledere på alle niveauer.

Spillere bør fx kende svarene på følgende spørgsmål: Hvordan forklarer jeg en melding, som vi ikke har en ordentlig aftale om? Hvornår skal jeg rette makkers forkerte forklaring? Kan jeg lave en melding om, når modparten har forklaret forkert? Og hvordan forholder jeg mig i almindelighed, når der har været en forkert forklaring?

For turneringsledere er der tale om et af de største og mest komplekse emner, og det er en hyppigt forekommende situation. Derfor er det vigtigt, at turneringslederen har en god grundforståelse af de principper, der skal anvendes i sager med forkert forklaring.

Temaet skal give dig denne grundforståelse, og i denne uges indledende artikel, Forkert forklaring, beskæftiger vi os med det mest grundlæggende, nemlig at definere, hvad vi forstår ved en korrekt forklaring. Derudover ser vi på, hvornår en spiller skal rette en forkert forklaring.

Denne uges artikel, Ingen overførsel af stik efter kulørsvigt, omhandler nogle regler, som desværre er langt mindre kendt end de øvrige regler om kulørsvigt: Kan bordet svigte kulør? Og kan der gøres noget, hvis en kulørsvigt først opdages efter rundens afslutning?

Mange kender ikke svaret på disse spørgsmål, og derfor er det måske den vigtigste af de fire artikler, du kan finde om emnet på dette website.

Dermed er temaet om kulørsvigt afsluttet. Hvis du har læst og forstået alle fire artikler, vil jeg vove den påstand, at du er ekspert i at dømme kulørsvigt korrekt.

I kvartfinalen mellem FCK og Randers blev et mål annulleret for offside. I den efterfølgende diskussion var det ikke klart, om spillere og trænere faktisk kendte de relevante detaljer i reglerne. Det gjorde dommeren utvivlsomt; til gengæld var hans vurdering også til debat.

Et tilsvarende forløb oplever vi ofte i bridge. Mange tror, at topspillerne kan alle reglerne, men det er slet ikke tilfældet – og det er heller ikke nødvendigt. Som spiller skal man først og fremmest vide, hvad der er lovligt og ulovligt, hvorefter man skal kunne forlade sig på turneringslederens regelkendskab. Hvad de efterfølgende vurderinger angår, kan turneringslederen eventuelt rådføre sig med neutrale spillere.

Når det drejer sig om en etableret kulørsvigt, er turneringslederens regelkendskab yderst vigtigt. Men måske skal der også foretages en bridgemæssig vurdering. Det kan du læse om i denne uges artikel, Overførsel af stik efter kulørsvigt.

Efter at have startet temaet om kulørsvigt i fredags var jeg i den efterfølgende weekend turneringsleder i åbent rum ved divisionskampene i København. Artiklen må have virket som voodoo på spillerne, for jeg blev tilkaldt i hele 5 tilfælde af kulørsvigt i løbet af lørdagen. Hvis der er en sammenhæng, er jeg glad for, at jeg ikke i stedet havde skrevet om appelproceduren.

Sidste uges artikel om kulørsvigt indeholdt en række enkle regler, som du ofte vil få brug for, og nogle mere komplicerede regler, som kun sjældent vil være relevante. Her skal fokus naturligvis være på de enkle og hyppigt anvendelige regler, og jeg har derfor ændret strukturen i artiklen, således at de svære og sjældne nu er blevet gemt væk i bunden af artiklen.

Hvis kulørsvigten opdages i tide, så den kan nå at blive rettet, er skaden mindst. Det kan du læse om i denne uges artikel, Rettelse af kulørsvigt.

I de kommende uger vil bridgeregler.dk køre et tema om kulørsvigt. Jeg vil forsøge at give dig den forståelse af emnet, der kræves for at dømme kulørsvigt korrekt – ikke bare de dagligdags tilkald, men også de knap så kendte varianter.

Det lyder ambitiøst, men du vil opdage, at hovedparten af reglerne er ganske enkle – der er måske bare lidt flere, end du vidste. Vi gennemgår dem en for en, så du er godt rustet til at finde den rigtige paragraf og bruge den korrekt.

Denne uges artikel indleder temaet med to vigtige grundregler: Hvornår en kulørsvigt regnes for etableret, og hvem man som spiller må spørge “ikke flere?”

bridgeregler.dk blev lanceret fredag eftermiddag i sidste uge. Det virker fornuftigt at have en fast dag for udgivelse af nye artikler, og jeg vil derfor forsøge at udgive en artikel hver fredag ved aftenstid.

I denne uges artikel skal vi se på et almindeligt forekommende fænomen, nemlig fejlgreb i meldeforløbet. Kan man rette et fejlgreb, når det ikke sker nærmest i samme bevægelse? Kan man rette en uovervejet melding, når blot det sker i samme bevægelse? Læs alt om emnet her!

Jeg er blevet spurgt, om artiklernes indhold gælder generelt eller kun under Danmarks Bridgeforbund. Lovene er de samme i alle forbund, og derfor kan du regne med, at artiklerne også gælder i dit forbund, hvis jeg ikke skriver andet.

Tak fordi du kigger med – god fornøjelse!

Velkommen til bridgeregler.dk – et nyt website, hvor jeg planlægger at publicere artikler om bridgereglerne. Med tiden håber jeg, at turneringsledere på alle niveauer her vil kunne finde relevante artikler om emner, som de gerne vil lære mere om. Spillere stiller også tit spørgsmål om reglerne, og de er naturligvis lige så velkomne.

I den første periode vil jeg fokusere på at skrive artikler, der handler om den type tilkald, som du typisk kommer ud for som turneringsleder i klubben, fx kulørsvigt, melding eller udspil uden for tur, utilstrækkelig melding. Senere vil jeg behandle mere avancerede emner.

Du kan også være med til at påvirke processen. På Skriv til os kan du fortælle, hvad du gerne vil kunne læse om her, eller stille spørgsmål om reglerne.

For nylig modtog jeg en mail fra en gammel ven, der som spilfører var blevet dømt til at spille et kort fra hånden, efter at en af modspillerne havde set dette kort. Han ønskede at vide, hvordan reglerne var på dette punkt. Det er han næppe ene om, så derfor er det passende, at den første artikel handler om, hvornår bordet fanger i forbindelse med spillet af kortene.

Med disse ord vil jeg ønske dig god fornøjelse med bridgeregler.dk – jeg håber, at du vil få gavn af det, og jeg glæder mig til at høre fra dig!