Udspilsbegrænsninger

I visse situationer kan spilfører vælge at kræve eller forbyde udspil i en eller flere farver, enten som følge af en uregelmæssighed i meldeforløbet eller som følge af et stort strafkort.

I denne artikel vil vi beskæftige os med udspilsbegrænsninger, der følger af meldeforløbet.

Dette kan forekomme efter følgende typer uregelmæssigheder, og ingen andre:

Udspilsbegrænsninger kan – ligesom strafkort – kun ramme modspillet, fordi udspilsbegrænsningerne er udløst af, at en modspiller har fået oplysninger om sin makkers hånd via en annulleret melding.

Er der udspilsbegrænsninger?

Lad os starte med at se på § 26, som definerer, hvornår der er udspilsbegrænsninger, og hvad disse består af:

A. Ingen udspilsbegrænsninger
Når en fejlende spiller tager sin melding tilbage og i stedet afgiver en tilsvarende melding (se § 23A) og den fejlende siden bliver modspiller, er der ingen udspilsbegrænsninger for modspillet. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) skal ikke anvendes, men se § 23C (den ikke‐fejlende side er skadet).

B. Udspilsbegrænsninger
Når en fejlende spiller tager sin melding tilbage og i stedet afgiver en melding, der ikke er en tilsvarende melding (se § 23A), og den fejlende siden bliver modspiller, kan spilfører vælge en farve, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb, og forbyde den fejlendes makker at spille ud i denne farve, første gang denne skal spille ud (det kan dreje sig om åbningsudspillet). Forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

Hvorvidt der er udspilsbegrænsninger, er således ganske enkelt at besvare:

I visse tilfælde har den fejlende ingen tilsvarende melding til rådighed, og i så fald vil der altid være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Hvis en spiller overser en melding uden for tur, siger § 28B, at “retten til at få berigtiget meldingen uden for tur mistes” (se også artiklen Melding uden for tur). Udspilsbegrænsninger er en berigtigelse, og derfor gælder § 26 ikke i dette tilfælde – og heller ikke i øvrige tilfælde, hvor formuleringen i den relevante paragraf indikerer noget tilsvarende. Men i dette tilfælde gælder, at oplysningerne fra den tilbagetagne melding er ubeføjede for makker (medmindre de kan udledes at det lovlige meldeforløb).

Når der ikke er udspilsbegrænsninger

Når den fejlende har afgivet en tilsvarende melding, bortfalder alle begrænsninger i både meldinger og modspil.

Et eksempel: Nord er giver, men Øst åbner 2♦ uden for tur, hvilket er Multi. Syd accepterer ikke, og herefter sker følgende:

Østs 2♠ er en tilsvarende melding, og dermed er Vest frit stillet i udspillet. Syd kan ikke pålægge Vest nogen udspilsbegrænsninger.

Når den fejlende har afgivet en tilsvarende melding, bliver oplysningerne fra den ulovlige melding beføjede for makker. Den fejlendes makker må således gerne udnytte, hvad han ved fra den ulovlige melding. Men hvis dette giver den fejlende side en fordel, justeres scoren efterfølgende på basis af, hvad der ville være sket, hvis den ulovlige melding ikke var forekommet. Princippet er nærmere beskrevet i artiklen Skadet efter tilsvarende melding.

Hvordan virker udspilsbegrænsningerne?

Som det fremgår af § 26B, er mekanismen for udspilsbegrænsninger fra meldeforløbet yderst enkel: Når den fejlendes makker kommer ind første gang – evt. fordi han har åbningsudspillet – kan spilfører forbyde en farve i udspil, men han kan ikke kræve en farve i udspil.

Forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker beholder udspillet. Hvis den fejlendes makker mister udspillet og kommer ind igen senere, er der ikke længere udspilsbegrænsninger mod ham. Dette princip er det samme som for strafkort.

Spilfører kan altid kun vælge én farve at forbyde. Som udgangspunkt kan han vælge blandt alle 4 farver, men hver farve, som den fejlende har vist i det lovlige meldeforøb, fjernes fra udvalget. Lad os se nogle eksempler:

Syd er giver, men Øst åbner 1♠. Syd accepterer ikke, og det nye meldeforløb går således:

Syd kan nu pålægge Vest udspilsbegrænsninger i åbningsudspillet, og da Øst ikke har vist nogen farve i det lovlige meldeforløb, kan Syd vælge en vilkårlig farve at forbyde i udspil. Medmindre han er godt polstret i spar, vil det være naturligt at forbyde spar ud.

Men Syd kan fx vælge i stedet at forbyde ruder ud. Her skal man huske, at oplysningerne fra Østs 1♠‑melding er ubeføjede for Vest, så hvis Vest har logiske alternativer til sparudspillet, vil det være ulovligt at spille spar ud. Men Syd kan ikke vide på forhånd, om dette er tilfældet. Måske har Vest ♠B109x og et oplagt sparudspil.

I vores næste eksempel er Nord kortgiver, men Øst åbner 2♠ uden for tur, hvilket viser spar og en minor, men Syd accepterer ikke. Herefter går meldingerne på følgende måde:

Øst kunne ikke finde en tilsvarende melding, når Nord åbnede 1♣, og dermed kan Syd pålægge Vest udspilsbegrænsninger. Syd kan ikke forbyde Vest at spille spar ud, da Øst har vist denne farve i det lovlige meldeforløb, så han må vælge en af de andre farver, fx ruder. Igen skal vi huske, at Vest har ubeføjede oplysninger om, at Øst har en minorfarve, men i praksis vil der sikkert altid komme spar ud, medmindre Vest er meget kort i farven eller har et godt udspil på egen hånd (og Syd ikke har forbudt udspil i denne farve).

Lad os til sidst se et eksempel, hvor den fejlende selv skal spille ud i det blinde udspil. Nord er giver, men Vest åbner 1♦ uden for tur, ikke accepteret:

Vest skal ikke nyde noget af at vove sig ind på 3‑trinet, når N-S sidder på det hele. Der er ingen begrænsninger for Vest i åbningsudspillet, men første gang Øst kommer ind, kan Syd vælge en vilkårlig farve og forbyde Øst at spille tilbage i denne farve. Også her har Øst ubeføjede oplysninger fra Vests åbningsmelding, men meldinger og spil kan gøre, at Øst ikke har logiske alternativer.

Bliv ved bordet!

Til sidst vil jeg give et godt råd til turneringslederen:

Bliv ved bordet, så længe der kan være udspilsbegrænsninger!

Det hænder, at spillerne glemmer eller har misforstået mulighederne, og det er ikke meningen, at en sådan forglemmelse eller misforståelse skal påvirke spillet.

Når den modspiller, der kan pålægges udspilsbegrænsninger, får udspillet – enten fordi dennes MTH bliver spilfører, eller fordi modspilleren selv tager et stik – bør turneringslederen sikre, at spillet standser, og repetere udspilsbegrænsingerne, fx ved at sige “og nu kan spilfører vælge at forbyde enhver farve ud, dog ikke hjerter”.

Når der ikke længere kan være udspilsbegrænsninger, kan turneringslederen tilsvarende sige “så er der ikke flere problemer” og forlade bordet, således at spillerne er helt klar over situationen.

Konklusion

Udspilsbegrænsninger forekommer efter en af følgende fire typer uregelmæssigheder:

Hvis den fejlende afgiver en melding, der ikke er en tilsvarende melding, og kommer i modspil, vil spilfører kunne pålægge den fejlendes makker udspilsbegrænsninger, når denne er inde første gang (typisk i åbningsudspillet).

Når spilfører har denne mulighed, kan han vælge en vilkårlig farve, som den fejlende ikke har vist det lovlige meldeforløb, og forbyde ud spil i denne. Spilfører kan aldrig kræve en farve i udspil.