Bridgeregler

I denne uge afsluttes temaet om krav og afkald med artiklen Fortrydelse efter krav og afkald, hvor du kan læse om, under hvilke omstændigheder et resultat kan ændres, efter at et krav eller et afkald er fremsat.

Her fortsætter vi med at se på de kommende ændringer i bridgelovene. En af de store regelændringer i 2017‐lovene angår udspilsbegrænsninger fra meldingerne (altså ikke strafkort). Reglerne er forenklet væsentligt, men samtidig er nogle fundamentale principper ændret, så for den øvede turneringsleder er det vigtigt at lære reglerne “forfra”.

Selve reglerne for udspilsbegrænsninger finder du i § 26, men det er desuden nødvendigt at kende begrebet “tilsvarende melding”, som introduceres i § 23 i de nye love.

Hvornår kommer udspilsbegrænsninger på tale?

Der er 4 situationer, hvor udspilsbegrænsninger kommer på tale:

• Ændring af tilsigtet melding (§ 25B).
• Utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres (§ 27B).
• Melding uden for tur, som ikke accepteres (§ 30‑32).
• Utilladelig melding (§ 35‑39).

I tilfælde af utilstrækkeligt bud og melding uden for tur bortfalder udspilsbegrænsningerne automatisk, hvis meldingen accepteres af MTV. Ellers kan den fejlende undgå udspilsbegrænsninger i følgende tilfælde:

Efter et utilstrækkeligt bud, hvis den fejlende:

1. afgiver den billigste melding, der viser samme benævnelse(r) som det utilstrækkelige bud, eller
2. erstatter meldingen med en tilsvarende melding.

Efter en melding uden for tur, hvis den fejlende i sin rigtige tur:

1. obligatorisk gentager sin pas efter at have passet i MTH’s tur, eller
2. obligatorisk gentager sin melding i MTH’s tur, såfremt MTH passer, eller
3. afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den melding, der ikke blev accepteret).

Når der er tale om en ændring af en tilsigtet melding (§ 25B) eller en utilladelig melding (§ 35‑39), vil den fejlende ikke kunne redde sig ud af eventuelle udspilsbegrænsninger (men de kan dog bortfalde, hvis modstanderne melder videre uden at tilkalde turneringslederen).

Under alle omstændigheder gælder udspilsbegrænsninger kun, hvis den fejlende kommer i modspil, og de vil gælde, første gang den fejlendes makker er inde (evt. i åbningsudspillet). Denne del er helt uændret i forhold til tidligere.

Hvordan fungerer udspilsbegrænsningerne?

Reglerne for, hvad spilfører kan kræve eller forbyde i udspil, når der er udspilsbegrænsninger gældende, vil fremover være ganske enkle: Spilfører kan vælge enhver farve, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb (før eller efter den annullerede melding), og forbyde udspil i denne farve. Spilfører kan aldrig kræve udspil i en farve (det er således kun muligt at kræve en farve i udspil i forbindelse med strafkort).

Dette er helt uafhængigt af, hvad den annullerede melding viste, om der er ukendte farver osv. Hvis den fejlende kun har vist spar i det lovlige meldeforløb, kan spilfører forbyde udspil i hver af de andre farver. Som tidligere gælder, at et forbud gælder, så længe spilleren bevarer udspillet.

Konklusion

Reglerne for udspilsbegrænsninger bliver væsentligt enklere i de nye love.

Den fejlende kan slippe ud af udspilsbegrænsningerne ved at afgive en tilsvarende melding i sin lovlige tur. Når dette ikke sker, kan spilfører forbyde udspil i en af de farver, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb, første gang den fejlendes makker er inde. Spilfører kan aldrig kræve udspil i en farve (det kan han kun ved strafkort).

Efter fire “for dummies”‐artikler om justeret score er det på tide at skifte emne! I de kommende uger vil jeg se på nogle af reglerne for uregelmæssigheder i meldeforløbet, som de kommer til at se ud i 2017‐lovene.

Et nyt begreb, som vi skal vænne os til, er “tilsvarende meldinger”. Hvis et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur ikke accepteres af MTV, og den fejlende afgiver en tilsvarende melding (i sin lovlige tur), vil der slet ikke være nogen begrænsninger, hverken i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsninger!

Dette er en fornuftig ændring: Hvis den fejlende med sin lovlige melding får givet makker alle de oplysninger, som den ulovlige melding gav, er der sådan set ingen skade sket. Og så forekommer det urimeligt hårdt at straffe med tvungen pas.

Men en sådan regel kræver en definition af begrebet “tilsvarende melding”, og det ser vi på i næste afsnit.

Hvad er en tilsvarende melding?

WBF‑LC har valgt at dedikere en hel paragraf til begrebet “tilsvarende melding”. Da de nødig vil ændre i paragrafnumrene, bliver det eksisterende indhold af § 23 flyttet om i § 72, hvor det emnemæssigt hører fint hjemme. Derved er § 23 blevet frigivet til i stedet at omhandle tilsvarende meldinger.

En melding kaldes “tilsvarende” (i forhold til den oprindelige melding), hvis et af følgende tre kriterier er opfyldt:

1. De to meldinger har samme eller lignende betydning.
2. Den nye meldings betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den oprindelige melding.
3. De to meldinger har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ).

Det er umiddelbart mulighed 2, der er sværest at overskue i praksis, og jeg vil belyse fortolkningen heraf med nogle eksempler.

Eksempler

I alle de nedenstående eksempler begår Syd en uregelmæssighed i form af en melding uden for tur, og Vest accepterer ikke.

Multi uden for tur

Øst er giver, men Syd åbner 2♦ Multi.

I det lovlige meldeforløb åbner Øst 1♣. Nu kan Syd løse alle problemer ved at springe til 2♠, såfremt dette viser en svag 2‑åbning i spar, for:

• 2♦ viser en svag 2‑åbning i spar eller en svag 2‑åbning i hjerter (eller evt. en eller flere stærke varianter).
• Springet til 2♠ (den lovlige melding) viser den ene af de mulige betydninger for 2♦ Multi.

Dermed er der ingen tvungen pas og ingen udspilsbegrænsninger mod Nord.

En forhåndspas i makkers tur

Nord er giver, men Syd indleder meldeforløbet med pas.

I det lovlige meldeforløb åbner Nord 1♥, og Syd hæver til 2♥ (jeg vil i en senere artikel forklare, hvorfor Syd ikke er tvunget til at passe; også her er reglerne ændret). Igen er alle problemer løst:

• Selvom vi ikke normalt tænker på den måde, kan vi opfatte Syds indledende pas som en melding med fire mulige betydninger: 0‑5 uanset fordeling, 6‑9 uden hjerterstøtte, 6‑9 med hjerterstøtte, og 10‑11 relativt jævne.
• Hævet til 2♥ (den lovlige melding) viser den ene af disse muligheder.

Ergo ingen tvungen pas og ingen udspilsbegrænsninger.

Endnu en forhåndspas i makkers tur

Nord er giver, men Syd indleder meldeforløbet med pas.

I det lovlige meldeforløb åbner Nord 1♥, og Syd svarer 1♠.

1♠ er ikke en tilsvarende melding:

• Den indledende pas viser 0‑5 uanset fordeling, 6‑11 med mindst 4 spar, eller 6‑11 uden sparfarve.
• Svaret 1♠ (den lovlige melding) viser 6‑11 med sparfarve, eller 12+ med sparfarve.

12+ med sparfarve er ikke en af de mulige betydninger af den oprindelige melding, og dermed er 1♠ ikke en “tilsvarende melding”.

Vi kan også se det sådan, at Nord ved, at Syd aktuelt ikke har en åbningshånd til sit 1♠‐svar, som han ellers let kunne have haft.

Det bringer N-S i problemer – præcis hvilke skal vi se på i en senere artikel.

En delmængde af oplysninger

Øst er giver, men Syd åbner 2♠ visende spar og en minor.

I det lovlige meldeforløb åbner Øst 1♦, og Syd melder 1♠ ind. Det viser spar, og Syd har dermed givet makker en delmængde af de oplysninger, han gav med 2♠ (spar og en minor).

Her skal vi passe på. “En delmængde af oplysninger” er netop det modsatte af “betydningen er en delmængde af de mulige betydninger”. Derfor er 1♠ ikke en tilsvarende melding:

• De mulige betydninger af 2♠ er “spar+ruder” og “spar+klør”.
• En af de mulige betydninger af 1♠ (den lovlige melding) er “spar uden sidefarve”.

Betydningen “spar uden sidefarve” var ikke en mulighed til åbningen 2♠, og igen er N-S i problemer (og derudover er “åbningshånd med sparfarve” en mulig betydning af 1♠, men ikke af 2♠).

Her kan vi også bruge et ræsonnement som i det foregående eksempel: Nord ved, at Syd har en sidefarve til sin 1♠‐indmelding, hvad han slet ikke har lovet.

Konklusion

Begrebet “tilsvarende meldinger” er i 2017‑lovene centralt i forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur, når disse ikke accepteres. Hvis den fejlende (i sin lovlige tur) afgiver en tilsvarende melding i forhold til den oprindelige, vil der nemlig ikke være nogen konsekvenser i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsninger.

Denne nye regel betyder, at der oftere bliver tale om en normal afvikling af spillet efter de nævnte uregelmæssigheder, og det er godt for spillet. Men det kræver en ny måde at tænke på for turneringslederne.

Mit råd er, at du forsøger at vænne dig til de ræsonnementer, du skal foretage som turneringsleder i den forbindelse. Husk, at formålet med reglen er at tillade normal afvikling af spillet, hvis den fejlendes makker ikke er blevet klogere af den ulovlige melding, end han bliver af den lovlige melding.

Dette er i reglerne udtrykt ved de tre varianter af “tilsvarende meldinger”, som det betaler sig at forsøge at lære udenad:

1. De to meldinger har samme eller lignende betydning.
2. Den nye meldings betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den oprindelige melding.
3. De to meldinger har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ).

I vores teoretiske tema om krav og afgivelse er vi nået til den vigtigste artikel, Vurdering af krav, hvor du kan læse om, hvordan turneringslederen skal gå frem, når en spiller kræver et antal stik, men en modstander erklærer sig uenig. Som bekendt koster det ofte stik, som spilleren sandsynligvis ville have vundet i praktisk spil, men som du vil kunne se, er der dog grænser for galskaben.

Her fortsætter vi med vores “for dummies”‐serie om justeret score! I denne uge handler det om kunstig score – 60‑40, 60‑60 og den slags.

Kunstig score forekommer ganske hyppigt … men i praksis også alt for hyppigt! Hvis meldeforløbet først er påbegyndt, er det sjældent korrekt at give kunstig score, og det vil altid kræve en nøjere overvejelse.

Der er kun tre sagstyper, hvor turneringslederen må benytte kunstig score:

• Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
• Når lovene foreskriver kunstig score.
• Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.

Lad os se to eksempler. Det første eksempel tjener som en advarsel for dem, der tror, at kunstig score er en almindelig løsning!

Uspilleligt spil

Fordelingen i følgende spil var usædvanlig:

Efter et naturligt meldeforløb, hvor nogen måske ville have passet første gang på Nords hånd, spillede Vest ♣B ud. Nord lagde sine kort ned, hvorefter Syd bemærkede, at udspillet var løjerligt, når Nord også havde ♣B.

Vest opdagede nu, at han var kommet til at tage kortene fra det næste spil. Turneringsleder!

Hvad siger lovene?

Tilfældet er behandlet i § 15A. Lad os se på § 15A1 og § 15A2a:

1. Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).
2a. Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Dette er en lidt kringlet måde at sige, at spillet kan reddes, hvis Vest når at opdage fejlen, inden Øst har meldt efterfølgende. Hvis Vest ikke når dette, skal scoren justeres, dvs. spillet skal stoppes på dette tidspunkt.

Her nåede Øst at melde flere gange efter Vests første, forkerte melding, og vi skal derfor justere scoren.

Er spillet påvirket af Vests fejl?

Aktuelt havde Vest ♠EK95 ♥8542 ♦E ♣K1043. For de fleste spillere er dette en automatisk pas, og det er derfor rimeligt at mene, at Vests fejl ikke påvirkede meldeforløbet. N-S har meldt 3♥ ved egen kraft på de rigtige kort.

Hvis du tænker på denne måde, har du forstået en masse om justeret score! Vests forseelse har ikke påvirket meldeforløbet, og det er retfærdigt at give justeret score på basis af det sandsynlige resultat i 3♥ spillet af Syd, hvor vi naturligvis udstyrer Vest med de rigtige kort. Her skal der altså ikke gives kunstig score!

Men er det nu så sikkert, at Vest melder pas? Mange har den filosofi, at man bør melde ind med en åbningshånd, en rimelig 4‑farve at melde på 1‑trinet samt længde uden lavhonnører i åbningsfarven. Intet problem – turneringslederen fastlægger en sandsynlighed for en 1♠‑indmelding, fx 30%, vurderer sandsynlige resultater herefter (3♠ med én bet ser sandsynligt ud), og blander dette ind i en vægtet score.

Hvad med næste spil?

§ 15A3 fortæller, hvad vi skal gøre med næste spil:

3. Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis den fejlendes melding afviger^*) fra den annullerede melding.
*) Den nye melding afviger fra den annullerede melding, hvis den har en væsentlig anderledes betydning eller er bluff.

Det er også lidt kryptisk – hvad forstår vi ved “den” annullerede melding, når Vest har afgivet flere meldinger? Dette skal ses i sammenhæng med den mulighed, som § 15A2a giver for at redde spillet, når Vest kun har afgivet én melding, og Øst ikke har meldt efterfølgende. Her kan vi ofte redde begge spil, hvis Vest afgiver samme melding igen i det nye spil.

Hvis Vest har nået at afgive flere meldinger, og/eller hvis Vest som i vores eksempel ovenfor har foretaget et åbningsudspil, er det tvivlsomt, om vi kan gennemføre næste spil, men det fremgår ikke klart af § 15A3. Måske har Vest passet hele vejen og gør det også i næste spil – i så fald er der ikke sket den store skade.

Hvorom alting er: Konsekvensen vil ofte være, at næste spil må annulleres med kunstig score, 60‑40, fordi spillet bliver afbrudt på et tidligt tidspunkt.

Kunstig score: Et specialtilfælde af justeret score

Lad os nu se på følgende spil fra junior‑EM.

N-S var et polsk par, der ikke tidligere havde spillet uden for Polen. Derfor var de ikke vant til at alerte 1♣ og 1♦, men det er naturligvis nødvendigt i EM – først og fremmest er meldingerne jo kunstige. Vest anede ikke uråd og satte 11+ HP til venstre og 5+ HP til højre. Så var der ikke meget tilbage til makker, og med jævn fordeling valgte han at følge sin dobling op med en konservativ 2♥.

Vest tog 11 stik, og når Syd hverken havde ruderfarve eller honnørstyrke, tilkaldte han turneringslederen.

Hvad skal turneringslederen gøre ved denne sag? Forkert forklaring, mulig skade … frem med standardmetoden, som du kender fra Justeret score for dummies og Vægtet score for dummies!

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Identifikation af lovbruddet

Lovbruddet er let at identificere – både 1♣ og 1♦ skulle have været alertet, og dette er skyld i, at Vest ikke fik den rigtige forklaring om meldingerne.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Overfladisk betragtet kommer Vest nok i 3ut, men om den tager 9, 10 eller 11 stik, er ret uklart. Det peger på en vægtet score.

Men er det så oplagt, at Vest ville komme i 3ut? Øst har en skæv, svag hånd med en fornuftig sparfarve. Kunne han finde på at drive kortene i 4♠ i stedet? Det kunne han vel, men hvor mange stik tager den mon? Det er ikke klart – hvis der ikke kommer klør ud, kan Øst kaste sin klørtaber på hjerter før trumftrækningen.

Der er også muligheden for, at Vest bliver spilfører i 4♥, fordi Øst har ganske god støtte til Vests primære farve. Eller måske standser Ø-V i en delkontrakt – kortene er svære at melde, fordi Vest ikke har nogen farve at overmelde i.

Det var analysen. Du er turneringsleder – værsgo at sætte sandsynligheder på, så vi kan give en retfærdig vægtet score!

Denne opgave giver ikke mening. Der er uden videre 6‑8 plausible resultater spredt ud over spektret, og det er vanskeligt at estimere sandsynlighederne med rimelighed. Umiddelbart efter § 12C1c om vægtet score finder vi § 12C1d:

Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score (se § 12C2).

Det passer fint til vores situation. Vi har forsøgt at lave en vægtet score, men der er alt for mange muligheder. I en sådan situation har vi altså lov at give kunstig score.

Grundprincipperne for en kunstig score fremgår af § 12C2a:

Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet, tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:

• Middel minus (i parturneringer højst 40% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.
• Middel (i parturneringer 50% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.
• Middel plus (i parturneringer mindst 60% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.

Turneringslederens afgørelse er altså at give 60‑40 til Ø-V, da N-S var skyld i uregelmæssigheden.

Bemærk, at fordi de mulige resultater er så spredte, kan et forsøg på at give en vægtet score meget vel give tæt på 60% til Ø-V, når vi lader tvivlen komme dem til gode i forbindelse med fastsættelse af sandsynlighederne for de forskellige resultater. Derfor kan vi opfatte en kunstig score som en tilnærmelse til en vægtet score i netop de tilfælde, som § 12C1d beskriver.

Justeret score

Turneringslederen vil altså give 60% til Ø-V. Men først skal han kontrollere, at Ø-V er skadet, dvs. at Ø-V får under 60%, hvis scoren ikke justeres. Aktuelt gav en delkontrakt langt under middel, så turneringslederen skal justere scoren til 60‑40 til Ø-V.

Nogle advarende bemærkninger

Kunstig score er en løsning, som turneringsledere ofte tyr til, fx i følgende situationer:

• En spiller har begået et lovbrud under spillet, fx udnyttet ubeføjede oplysninger fra makker.
• Spillerne har i fællesskab ødelagt spillet ved bordet, men turneringslederen kan ikke afgøre, hvilken handling der udgør et lovbrud.
• Turneringslederen kan ikke afgøre, om der har været et lovbrud.
• Turneringslederen kan ikke finde en god afgørelse og vælger en salomonisk løsning.
• Turneringslederen ønsker at straffe en af parterne.
• Der har været givet en forkert afgørelse ved bordet, enten af turneringslederen eller af spillerne selv.

Efter at du nu (forhåbentlig) har læst 4 artikler i “for dummies”‐serien om justeret score, vil du være klar over, at det vil være helt forkert af turneringslederen at gå direkte til kunstig score i ovenstående situationer.

I stedet skal turneringslederen gå frem efter vores sædvanlige fremgangsmåde: Identificer lovbruddet; vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted; og juster scoren, hvis den ikke‑fejlende side er skadet hhv. den fejlende side har fået en fordel.

Det er muligt, at der faktisk vil blive tale om en kunstig score, men det er kun tilladt, når turneringslederen har forsøgt at give en vægtet score og derefter kommer frem til, at den vægtede score kommer til at indeholde mange forskellige resultater.

Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvis lovbruddet forekommer senere end første melderunde, skal der næsten aldrig gives kunstig score. Og selv hvis lovbruddet forekommer i første melderunde, er kunstig score ikke nødvendigvis den rigtige løsning.

Konklusion

Mange turneringsledere giver gerne kunstig score i vanskelige sager, men det er kun tilladt i følgende tre situationer:

• Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
• Når lovene foreskriver kunstig score.
• Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.

Med andre ord: Hvis meldeforløbet har været påbegyndt, og lovene ikke direkte kræver kunstig score, skal turneringslederen forsøge at give en vægtet score (eller måske endda en almindelig justeret score).

Først hvis det nødvendige analysearbejde viser, at der ville være mange forskellige sandsynlige resultater, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted, kan turneringslederen give kunstig score.

En kunstig score er således ikke en standardløsning på turneringslederens problemer, men en nøje valgt løsning, når alternativet ville være en vægtet score med uoverskueligt mange vægte.

WBF‑LC har i denne uge udsendt den endelige udgave af 2017‐bridgelovene. Vi er i fuld gang med oversættelsen i DBf, men det er endnu ikke afklaret, hvornår lovene træder i kraft i de enkelte nationale forbund.

Som tidligere nævnt er en af de vigtigste ændringer, at vægtet score bliver obligatorisk i situationer, hvor turneringslederen justerer scoren efter et lovbrud og ikke med sikkerhed kan fastslå, hvilket resultat der ville være opnået uden lovbruddet.

Derfor fortsætter vi i denne uge med at behandle vægtet score. I sidste uges indlæg, Vægtet score for dummies, så vi på de generelle principper for vægtet score og gennemgik desuden, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i holdkamp.

Denne gang skal vi se, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i parturnering. For træningens skyld tager vi et nyt eksempel på tildeling af vægtet score.

Regneriet er mere komplekst i parturnering, fordi man skal sammenligne den vægtede score med alle andre borde – i modsætning til holdturnering, hvor man kun skal sammenligne med det andet bord i kampen. I praksis foretager regnskabsprogrammet de nødvendige beregninger, når man indtaster den vægtede score, og derfor er det ikke nødvendigt at kunne danne en frekvenstabel med vægtede scorer. Det er dog en fordel at kende teknikken, så man forstår resultaterne.

Efter Syds stærke indledning meldte Nord 3♦ som fornyet afslag. Syd troede imidlertid, at Nord viste en halvpositiv hånd med ruderfarve, og meldte 3ut for at beskytte hjerterne i udspillet.

Da Nord mente, at 3♦ skulle have været alertet, og N-S købte spillet, tilkaldte han turneringslederen efter den afsluttende pas og gjorde opmærksom på dette (artiklen Forkert forklaring beskriver nærmere, hvornår en forkert forklaring skal rettes).

Turneringslederen forklarede, at Øst måtte ændre sin afsluttende pas, hvis denne skyldtes den manglende alert (se artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring), men hvis tidligere meldinger kunne henføres til den manglende alert, stod de ved magt, og scoren kunne eventuelt blive justeret efterfølgende.

Øst ville have doblet 3♦, hvis denne var blevet alertet, men det kunne ikke laves om nu, så han sagde intet – et udsagn herom ville være en ubeføjet oplysning til hans makker. I stedet nøjedes han med at sige, at han ikke ønskede at ændre sin afsluttende pas.

Vest spillede ♥6 ud, og Syd vandt kontrakten med et overstik efter lidt sløset modspil. Herefter tilkaldte Øst turneringslederen og fortalte, at han ville have doblet 3♦. Farven var ganske vist tynd, men da han ikke havde doblet 2♦, ville doblingen af 3♦ ikke love en stærk farve.

Turneringslederens fremgangsmåde

Da vi overvejer justeret score, går vi som sædvanlig frem på følgende måde:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Identifikation af lovbruddet

For at afgøre, om der har været en forkert forklaring, er turneringslederen først nødt til at finde ud af, hvad N-S’s aftale er. N-S forklarede, at de kun havde spillet sammen få gange. Nord var gået ud fra den aftale, som han havde med andre makkere. Syd var usikker på, hvad 3♦ skulle opfattes som, og valgte derfor at gå ud fra den naturlige betydning.

Den korrekte forklaring var således, at det ikke var afklaret, om meldingen var naturlig eller fornyet afslag, og meldingen skulle derfor have været alertet.

Lovbruddet er således, at 3♦ ikke blev alertet.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Hvad ville der være sket, hvis der ikke havde været et lovbrud? Øst lyder måske overbevisende, men doblingen af 3♦ er langtfra oplagt. I et sådant dilemma er det nødvendigt at sætte sandsynligheder på mulighederne. Situationen er ofte uklar efter en forkert forklaring, og derfor er vægtet score hyppigt konsekvensen af en forkert forklaring.

Her vurderede turneringslederen, at Øst havde doblet med 40% sandsynlighed, mens han havde passet i de øvrige 60% af tilfældene. Havde Øst passet, var resultatet naturligvis blevet 3ut med 10 stik som ved bordet, fordi Ø-V havde den korrekte forklaring under spillet af kortene.

Hvad ville der være sket efter en dobling? Sandsynligvis melder Syd pas, hvorefter Nord med sikkerhed vil melde 3♠, hævet til 4♠ af Syd (efter Østs dobling forstår Syd, at Nords 3♦ var ment kunstigt). Øst har et oplagt hjerterudspil, og kontrakten går 1 ned, medmindre Syd har kigget i kortene.

Men måske melder Syd 3ut oven på Østs dobling i stedet for at passe. Den kan Nord næppe flytte. Vest spiller ruder ud til Østs ♦E, og spilfører holdes relativt let i 9 stik efter en ruderretur fra Øst. Men i lyset af Syds 3ut‑melding er et hjerterskift fra Øst nærliggende, hvilket ser ud til at føre til 3 beter.

Der er således mange muligheder i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler 3♦: N 4♠ 9, S 3ut 9 og S 3ut 6. Lad os for eksemplets skyld fastsætte procenterne på følgende måde:

• S 3ut 10: 60% (Øst dobler ikke 3♦).
• S 3ut 9: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut, men Øst finder ikke hjerterskiftet).
• N 4♠ 9: 20% (Øst dobler, og Syd passer, hvorefter N-S finder spartilpasningen).
• S 3ut 6: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut; Øst finder siden hjerterskiftet).

Ø-V er tydeligvis skadet af den manglende alert, og turneringslederen giver en vægtet score baseret på ovenstående sandsynligheder.

Frekvenstabeller med vægtede scorer

Det er ikke svært at beregne konsekvensen af en vægtet score i holdkamp (se Vægtet score for dummies). I en parturnering vil der være en del regneteknisk besvær, og for de fleste vil det være tilstrækkeligt at stole på regnskabsprogrammets output.

Medmindre du er nysgerrig for at vide, hvordan vægtede scorer omsættes til et parturneringsresultat i praksis, kan du således trygt springe dette afsnit over! Men for dem, der besidder denne nysgerrighed, vil jeg forklare de nødvendige regneregler her.

Når vi skal indregne den vægtede score, kan vi bruge samme tænkemåde som i en holdkamp (se Vægtet score for dummies): Vi sammenligner med hvert af de øvrige borde og ganger vægtene på efterhånden. Men fordi vi ikke bare skal sammenligne med ét bord som i holdturnering, bliver udregningerne mere komplicerede.

Spillet forekom i en parturnering med 9 borde. Lad os først se frekvenstabellen, som den så ud, før turneringslederen justerede scoren, idet scoren ved “vores” bord er anført i kursiv:

Som sædvanlig kan man beregne scoren for N-S ved et bord som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”. Lad os prøve med S 3ut 9. Har man opnået dette resultat som N-S, vinder man over de 2 borde, der har −50, og taber til de 5 borde, der har +490, +430 eller +420 – altså 2−5=−3 points.

Nu justerer turneringslederen S 3ut 10 til den vægtede score, som vi fastlagde tidligere. Vi erstatter således resultatet S 3ut 10 med den vægtede score. Vi kan bruge præcis samme metode med en almindelig frekvenstabel, men fordi der er tale om en vægtet score, må vi bruge decimaltal. Den vægtede score betyder, at resultatet S 3ut 10 er forekommet 0,6 gange ved dette bord, S 3ut 9 er forekommet 0,1 gange osv.

Scoren for N-S for de enkelte resultater beregnes fortsat som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”, og den endelige frekvenstabel kommer til at se således ud:

I sig selv er der intet nyt i denne måde at tælle points på – man skal bare vænne sig til decimalerne.

Scoren for S 3ut 6 ser underlig ud. Da der er 9 borde i turneringen, er toppen +8. Men Ø-V scorer +8,9 for at sætte 3ut 3 gange, altså mere end en top! Dette er imidlertid intet problem, for Ø-V har kun scoret 10% af dette resultat, og deres samlede score vil aldrig være højere end en top. Vi ser i næste afsnit på, hvad de implicerede par faktisk scorede på spillet.

Konsekvensen for de implicerede par

Hvad får N-S ud af den vægtede score ved dette bord? Dette kan vi let beregne ved at gange vægtene på de points, der fremgår af frekvenstabellen for spillet, som vi beregnede ovenfor:

• 60% af +6,4 = +3,84.
• 10% af -2,3 = -0,23.
• 20% af -6,6 = -1,32.
• 10% af -8,9 = -0,89.

N-S’s score på spillet er lig summen af disse tal, dvs. +1,4, og Ø-V scorer derfor −1,4. Denne beregning vil også blive foretaget af regnskabsprogrammet.

Kontroller, om scoren skal justeres!

Det er vigtigt at beregne scoren ved det bord, hvor den justerede score er givet, og sammenligne den med det, der ville have været resultatet uden scorejusteringen. Scoren skal jo kun justeres, hvis den ikke‐fejlende side er skadet.

Her er det oplagt, at Ø-V er skadet, for i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler, bliver deres score forbedret.

Lad os i stedet som et hypotetisk eksempel antage, at scoren opnået ved bordet var S 3ut 9, og at turneringslederen derefter kommer frem til, at scoren skal justeres til den samme vægtede score som ovenfor (altså med 60% for S 3ut 10 – vi ser bort fra, at dette er urealistisk i den aktuelle sag).

Hvis scoren ikke justeres, ser frekvenstabellen således ud:

Ø-V har således scoret +2 på spillet ved bordet. Som tidligere beregnet giver den justerede score −1,4 til Ø-V. Scorejusteringen koster Ø-V points, og det svarer til, at Ø-V ikke er skadet af uregelmæssigheden – tværtimod – og dermed skal scoren ikke justeres. Turneringslederen ser således helt bort fra sin fine vægtede score og lader i stedet S 3ut 9 stå ved magt.

Af denne grund er det vigtigt, at turneringslederen kontrollerer effekten af den justerede score. Scoren skal kun justeres, når den ikke‐fejlende side er skadet!

Afsluttende bemærkninger

Resultatberegningen i parturnering i forbindelse med vægtede scorer giver en del besvær. Den letteste måde er at opbygge en frekvenstabel på sædvanlig vis, idet den vægtede score indgår med decimaltal i antallene. Dette fører også til decimaltal i de resulterende parpoints.

Hvis der bliver givet vægtet score ved flere borde, er teknikken den samme: Alle de vægtede scorer indsættes i frekvenstabellen som deres respektive decimaltal, og for de enkelte par beregnes resultatet ved at gange vægtene på de scorer, der fremgår af frekvenstabellen.

Selvom principperne er enkle, er konsekvenserne af vægtede scorer i parturnering noget af det sværeste for en turneringsleder at beregne. Til alt held kan man i praksis overlade alt regnearbejdet til sit regnskabsprogram, men det er nyttigt at vide, hvordan beregningerne foretages.

Bemærkning vedr. BridgeCentral: Den ovenstående procedure er endnu ikke implementeret i BridgeCentral, men forventes at være med i næste hovedversion. Indtil dette sker, benytter BridgeCentral en tilnærmet metode, hvor decimaler ikke benyttes i det endelige resultat.

I denne uge starter vi et nyt tema i vores serie af teoriartikler: Krav og afkald (populært også kaldet claims). Hvordan skal det bedømmes, når en spiller kræver rest, og modstanderne ikke er enige? Det ser vi på i de kommende uger, og i den indledende artikel Krav og afkald kan du læse om de grundlæggende begreber.

I sidste uge kunne du læse om Justeret score for dummies, og jeg håber, at du har fået begreberne på plads. I denne uge skal vi se på vægtet score. Måske tænker du, at det lyder meget avanceret, men hvis du forstår de principper, jeg gennemgik i sidste uge, er du 100% parat til at forstå, hvordan man giver vægtet score!

Lad os tage udgangspunkt i følgende spil fra en holdkamp:

Efter at Syd havde åbnet med 2♦, spurgte Vest om betydningen heraf, og Nord svarede “svag 2‑åbning i en majorfarve”. Øst genåbnede med 2♠, og selvom Nords forklaring var ubeføjet for Syd, var det oplagt at springe til 3ut med 25 gode points.

Syd tog 11 stik i denne kontrakt, men Øst var ikke tilfreds – hvis han havde vidst, at Syd havde en stærk hånd, ville han naturligvis have passet. Derfor tilkaldte han turneringslederen.

Turneringslederens fremgangsmåde

Som vi så i Justeret score for dummies, skal turneringslederen benytte følgende fremgangsmåde:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Vi tager igen punkterne ét ad gangen.

Identifikation af lovbruddet

Som beskrevet i artiklen Forkert forklaring, skal turneringslederen først og fremmest slå fast, hvad der faktisk er N-S’s makkeraftale. Her forklarede Nord selv, at han havde glemt, at der også kunne være stærke varianter i deres Multi.

Vi har dermed identificeret lovbruddet: Nord gav den forkerte forklaring til Ø-V.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Vi skal nu vurdere, hvad der var sket, hvis der ikke havde været et lovbrud – med andre ord hvis Nord i stedet havde forklaret, at der foruden en svag 2‑åbning i major var mulighed for 25‑27 jævne eller en kravhånd med ruder.

Det er klart, at Øst altid vil melde 2♠, når han får at vide, at Syd har en svag 2‑åbning i major. Med den korrekte forklaring er det imidlertid mindre klart. Øst skal jo ikke have at vide, at Syd har en stærk hånd – kun at der er mulighed for en stærk hånd. Hvis Syd har en svag 2‑åbning i hjerter, vil det være meget mislykket at passe med 7‑farve i spar.

Vi kan altså ikke vurdere med sikkerhed, hvad der ville være sket, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring. Måske havde Øst passet, og måske havde han alligevel meldt 2♠.

I en sådan situation må vi sætte sandsynligheder på. Det kan man i praksis gøre ved at foretage en rundspørge, hvad jeg vil fortælle om ved en senere lejlighed, eller fx ved blot at diskutere sagen med andre. I nødstilfælde må man vurdere det på egen hånd.

Lad os i dette eksempel vurdere, at der havde været 40% sandsynlighed for, at Øst havde meldt pas, hvis han havde fået den korrekte forklaring. Hvis Øst havde meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 2♦ spillet af Syd, og den tager altid 12 stik = +170.

I de andre 60% af tilfældene, hvor Øst alligevel melder 2♠, ville resultatet naturligvis blive 3ut med 11 stik, sådan som det skete ved bordet = +460.

Hvad siger reglerne?

I eksemplet i Justeret score for dummies var vi sikre på, hvad resultatet ville være blevet, hvis der ikke var noget lovbrud. Når vi ikke kan vurdere resultatet med sikkerhed, skal vi benytte § 12C1c:

En korrigeret score kan dannes som en vægtet score, der afspejler sandsynligheden for flere mulige resultater. Kun resultater, der kunne være opnået på lovlig vis, må indgå i den vægtede score.

Dette er græsk, men det betyder helt enkelt, at turneringslederen skal vurdere sandsynlighederne for de tænkelige resultater. Baseret på de sandsynligheder, vi fastlagde ovenfor, fører dette til følgende:

• 60% sandsynlighed for +460.
• 40% sandsynlighed for +170.

Lad os se, hvordan man omsætter dette til et resultat i holdkampen.

Beregning af den vægtede score

Ved det andet bord spillede Syd også 3ut med 11 stik = +460. Dette betyder, at spillet umiddelbart er scoret som et lige spil.

Vi skal nu beregne imp‐scoren for de mulige resultater og derefter gange de procenter på, som vi har fastlagt. Lad os beregne det set fra N-S ved dette bord.

• 60% af scoren for +460. Det ville have været et lige spil, altså 60% af 0 imp = 0 imp.
• 40% af scoren for +170. Sammenlignet med de +460 ved det andet bord ville det have givet N-S et tab på 7 imp, altså 40% af −7 imp = −2,8 imp.

Summen af disse to resultater er −2,8 imp. Det betyder med andre ord, at vi vurderer, at Ø-V havde stået til at vinde 2,8 imp (i gennemsnit) i stedet for at få et lige spil, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring.

Ø-V er således blevet skadet af den forkerte forklaring, og derfor skal vi justere scoren. Da skalaen for kamppoint er baseret på, at imp‐scoren altid er i heltal, runder vi af til nærmeste hele tal, således at Ø-V vinder 3 imp på spillet.

Af historiske årsager foreskriver DBf’s turneringsbestemmelser, at decimaler altid skal afrundes til ugunst for den fejlende side. Denne regel vil blive afskaffet i forbindelse med den næste hovedversion af BridgeCentral.

I praksis kan man naturligvis komme ud for spil med mere end to muligheder. Det kan føre til, at man fx sætter sandsynligheder på 3‑4 forskellige resultater, men sjældent flere. Spilanalysen vil naturligvis være mere kompliceret, men regneprincipperne er præcis de samme.

Det er vigtigt, at vi ikke ganger procenterne direkte på henholdsvis +460 og +170 og derefter beregner imp‐scoren for det resultat, der kommer ud af det. Det vil ikke altid give det samme resultat, og den rigtige fremgangsmåde er at beregne imp‐scoren for de enkelte resultater først og derefter summere.

Afsluttende bemærkninger

Der er ikke noget mystisk ved en vægtet score. Turneringslederen skal altid tage udgangspunkt i fremgangsmåden:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Hvis spørgsmål 2 ikke har et entydigt svar, må man give et flertydigt svar og sætte procenter på. Det giver selvfølgelig mere besvær, jo flere spilforløb man skal analysere, men dette arbejde kan baseres på rene bridgevurderinger, som man ikke behøver være turneringsleder for at foretage.

Det efterfølgende regnetekniske arbejde er ikke vanskeligt, når der er tale om en holdkamp. For så vidt heller ikke i parturnering, men det vil være ret besværligt, og derfor har man forhåbentlig et regnskabsprogram til at foretage beregningerne.

Som øvelsesopgave kan du prøve at beregne imp‐scoren, hvis N-S havde meldt og vundet 6♦ ved det andet bord. Før scorejusteringen ville Ø-V ved dette bord vinde 10 imp på spillet (920−460). Hvis du kommer frem til, at Ø-V vinder 11,2 imp på spillet, når scoren justeres, har du lært alt, hvad du behøver lære i denne uge!

I de kommende uger vil jeg fokusere på begrebet “justeret score”, som er et af de vigtigste lovtekniske emner, når man dømmer på distriktsniveau eller højere.

Vi tager i denne uge et grundlæggende eksempel, som jeg har fået tilsendt for nylig, hvor jeg dog har tilpasset historien til artiklen.

Du er meget velkommen til at skrive til os og fortælle, hvis der er noget i gennemgangen, du finder vanskeligt. Så vil det måske være muligt at tage hensyn til dette i de følgende ugers indlæg.

Nord holdt en markant tænkepause før afslaget i 3♠. Syd forstod dog, at Nord måtte have noget ekstra, og da han selv havde maximum, lagde han på til 4♠. Da ♠K sad blank, vandt kontrakten heldigt.

Men nu tilkaldte Ø-V turneringslederen. De mente ikke, at Syd kunne melde 4♠ efter Nords tænkepause.

De fleste vil have en fornemmelse af, at kontrakten skal dømmes tilbage til 3♠ med 10 stik. Men det vil ikke være usædvanligt at høre nogen argumentere med, at 4♠ jo var en dårlig kontrakt, og at Ø-V næppe ville have tilkaldt turneringslederen, hvis 4♠ var gået bet.

Dette er reelt en diskussion om, hvad der er retfærdigt. Det er naturligvis vigtigt at være retfærdig, men …

Det er nødvendigt, at vi går frem efter reglerne!

Hvad siger reglerne?

Lad os starte med at læse § 12B1:

Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke‐fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Disse kringlede formuleringer giver os tre opgaver:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Det er disse opgaver, vi skal udføre, hver eneste gang vi overvejer justeret score! Lad os prøve på den aktuelle sag.

Identifikation af lovbruddet

Man skal huske, at ubeføjede oplysninger til makker ikke er udtryk for et lovbrud. Nord kan på ingen måde kritiseres for at bruge tid på at overveje, om Syd kan dække 3 af Nords tabere – bridge er en tankesport.

De lovmæssige problemer omkring ubeføjede oplysninger vedrører således udelukkende Syds 4♠‑melding.

For at afgøre, om en melding udgør et lovbrud på grund af ubeføjede oplysninger fra makker, skal vi stille to spørgsmål:

1. Er der et logisk alternativ?
2. Gør de ubeføjede oplysninger det nærliggende at vælge den aktuelle melding?

Kan vi svare ja til begge spørgsmål, er der tale om et lovbrud.

Har Syd et logisk alternativ til at melde 4♠? I den grad! Hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause, ville det være automatisk at passe til 3♠.

Har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at melde 4♠? Helt klart – Nords pause afslører, at der er tillæg.

Vi har dermed gennemført første skridt i vores fremgangsmåde: Syds 4♠ er identificeret som et lovbrud.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Andet skridt i vores fremgangsmåde er at vurdere, hvad der ville være sket, hvis der ikke var sket et lovbrud. Det betyder her, at vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Syd havde afgivet en lovlig melding i stedet for 4♠.

Syds eneste rimelige melding, der ikke drager fordel af Nords tænkepause, er pas. Havde Syd meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 3♠, og resultatet ville også her være blevet 10 stik.

Bemærk, at vi i dette trin ikke stiller spørgsmålet “hvad ville der være sket, hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause” – tænkepausen er jo ikke et lovbrud.

Justeret score

Vi kan nu afgøre sagen. Resultatet uden lovbruddet ville have været N 3♠ 10 = +170, og da Ø-V er skadet af N-S’s lovbrud, justeres scoren til dette resultat.

Det er også let at besvare, hvad vi skal gøre, hvis 4♠ går bet. Nu betyder lovbruddet, at scoren bliver N 4♠ 9 = −100 i stedet for N 3♠ 9 = +140. Ø-V er således ikke skadet af lovbruddet, og derfor skal scoren stå ved magt. Vi giver ikke justeret score, når den fejlende side skades af sit eget lovbrud. Argumenter som “de have jo ikke kaldt, hvis 4♠ var gået ned” er således helt værdiløse.

Konklusion

Man behøver absolut ikke tage den store turneringsledereksamen for at gennemføre de nødvendige ræsonnementer i forbindelse med en justeret score! I denne sag skulle vi vurdere følgende spørgsmål:

1. Var Syds 4♠ ulovlig, dvs:
   • Havde Syd et logisk alternativ til 4♠?
   • Fortalte de ubeføjede oplysninger, at Syd hellere skulle melde 4♠?
2. Hvad var resultatet blevet, hvis Syd ikke havde meldt 4♠?

Denne slags spørgsmål kan enhver bridgespiller besvare lige så godt som en turneringsleder. Og det gælder, nærmest hver gang der skal overvejes justeret score.

Det vigtige er at benytte den rigtige fremgangsmåde hver gang: Identificer lovbruddet, og vurder derefter, hvad der ville være sket uden lovbruddet.

I de kommende uger ser vi på mere komplicerede eksempler – men som du vil opdage, er de bridgemæssige vurderinger næsten altid det centrale. Dem kan man foretage, uafhængigt af om man har studeret bridgelovene.

I denne uge afslutter vi temaet om udspil uden for tur, og det sker med artiklen For tidlige ud‑ eller tilspil.

Dagens eksempel handler om åbningsudspil uden for tur, men med et nyt twist:

Øst var blevet rundtosset af Nords overføringsmeldinger og spurgte, om det var hans udspil. Nord troede et øjeblik, at kontrakten var 2♥, og svarede derfor ja.

Herefter spillede Øst ♦D ud med billedsiden opad. Nu sagde Syd, at det da var ham, der havde meldt spar først, og han tilkaldte turneringslederen, mens Nord undskyldte til Øst.

Syd var allerede klar til at kræve ruder ud for ikke at få ♦K gennemspillet, og da turneringslederen ankom til bordet, forklarede Syd, at han var spilfører, men at Øst havde spillet ud uden for tur.

Som det første sagde turneringslederen nu til Øst: “Var der nogen, der fortalte dig, at du skulle spille ud?” I 99 ud af 100 tilfælde vil svaret være et halvflovt “nej” eller måske noget vittigt i retning af “ja, der var en indre stemme i mit hoved”, men ikke denne gang.

I stedet for at give spilfører de sædvanlige 5 valgmuligheder (se artiklen Åbningsudspil uden for tur) læste turneringslederen § 47E1 op:

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation, og § 63A1 (etableret kulørsvigt) skal ikke anvendes.

Syd kan altså ikke acceptere udspillet, og at der “ikke er nogen yderligere berigtigelse”, betyder, at ♦D ikke er et strafkort. Dermed bortfalder alle de sædvanlige valgmuligheder i forbindelse med åbningsudspil uden for tur. Vest skal således spille ud og er frit stillet i udspillet.

Hvad med oplysningerne fra Østs udspil af ♦D? Referencen til § 16C hentyder til, at sådanne oplysninger er ubeføjede for den fejlende side, men beføjede for den ikke‐fejlende side. Her vil vi regne Nord for den skyldige, dvs. Vest må frit udnytte oplysningen om, at Øst sandsynligvis har ♦DB, mens Syd ikke benytte denne oplysning – end ikke, at Øst har ♦D, selvom kortet har været vist.

Referencen til § 63A1 betyder blot, at et udspil uden for tur, som er fremprovokeret af en modstander, ikke etablerer en eventuel kulørsvigt.

Konklusion

I forbindelse med melding uden for tur, åbningsudspil uden for tur og udspil uden for tur skader det ikke, at turneringslederen starter med at spørge den fejlende, om der var nogen, der havde fortalt ham, at det var hans tur.

Det er sjældent tilfældet, men når det sker, skal turneringslederen skyde skylden på den spiller, der gav den forkerte oplysning. Det betyder, at de sædvanlige regler for melding eller udspil uden for tur ikke kommer i spil – i stedet går turen blot tilbage til den rigtige spiller, og der er ingen konsekvenser i form af tvungen pas eller strafkort.

Jeg har benyttet lejligheden til at udvide de ovenfor nævnte artikler med denne pointe.

Ugens indlæg er skrevet af den hollandske turneringsleder Marieke Quant.

Sidste sommer deltog jeg som turneringsleder ved Dansk Bridgefestival – en herlig festival, hvor der spilles bridge i ti dage. Ud over de nationale mesterskaber – mixed par, åbent par, damepar og seniorpar – spilles mange andre turneringer, herunder en holdturnering over to dage med deltagelse af mere end 150 hold.

Der er naturligvis mange afgørelser for turneringslederne under festivalen, og vi diskuterer så vidt muligt alle afgørelser, der ikke er åbenlyse. Her vil jeg fortælle om en af de afgørelser, som jeg var indblandet i:

Syds 2♣ bliver alertet og forklaret som mindst 5‑4 i major. Vest er lidt fraværende og melder 1ut. Det er et utilstrækkeligt bud, og Nord tilkalder turneringslederen.

Efter at turneringslederen har forklaret mulighederne, vælger Nord ikke at acceptere 1ut, og Vest gør sit bud tilstrækkeligt ved at melde 2ut. Meldeforløbet fortsætter uden yderligere berigtigelse (jf. § 27B1a), og 2ut bliver passet ud. Vest tager 6 stik, og N-S noterer +100.

Alligevel føler N-S sig skadet og tilkalder igen turneringslederen. De mener, at Øst burde have meldt 3ut med 14 gode HP. Øst ved, at pas er den rigtige melding, fordi Vest først meldte 1ut og dermed højst har 10 HP, men er det ikke en ubeføjet oplysning?

Hvad siger lovene?

Lad os se, hvad § 27B1a siger om situationen:

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til det laveste tilstrækkelige bud, som viser samme benævnelse(r) som den tilbagetagne melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) og § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) er ikke i kraft, men se § 27D.

§ 27B1a giver et klart svar på spørgsmålet. § 16D, som fortæller, at oplysninger fra tilbagetagne meldinger er ubeføjede for den fejlende side, er ikke i kraft. Øst må derfor gerne benytte den oplysning, at Vest oprindeligt ønskede at melde 1ut og derfor højst har 10 HP. Der er således intet galt i, at Øst passer 2ut ud.

Men turneringslederens arbejde er stadig ikke forbi, for § 27B1a indeholder også en reference til § 27D. Her står:

Hvis turneringslederen har anvendt § 27B1 og efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1). Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet.

Hvad betyder dette? I denne sag har vi netop anvendt § 27B1. Turneringslederen skal nu overveje, om resultatet sandsynligvis ville have været anderledes, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet. Og hvis dette andet resultat havde været mere gunstigt for den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen give justeret score.

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederen skal nu vurdere, hvad der ville være sket, hvis Vest havde opdaget, at han ikke kunne melde 1ut, fordi det var utilstrækkeligt. Med begge major hos Syd kan Vest ikke gøre meget andet end at passe. Nord præfererer til 2♠, som sandsynligvis bliver passet ud. Så uden det utilstrækkelige bud ville kontrakten efter al sandsynlighed være blevet 2♠ spillet af Nord. Her kan Nord tage 9 stik, og N-S ville således have scoret +140 i stedet for +100.

Dette betyder, at N-S blev skadet af det utilstrækkelige bud, men § 27D sikrer, at turneringslederen kan holde N-S skadesløse ved at tildele den justerede score på +140.

Afsluttende bemærkninger

§ 27D forekommer ikke så ofte i praksis, så det er godt at gennemgå et eksempel fra praktisk spil her.

Det er vigtigt at huske, at når du som turneringsleder anvender § 27B1, er der ingen ubeføjede oplysninger for den fejlendes makker. Dette bør du også fortælle til spillerne ved bordet.

Men hvis resultatet sandsynligvis have været anderledes uden det utilstrækkelige bud og derved skader den ikke‐fejlende side, kan du afhjælpe denne skade ved hjælp af § 27D. Også dette kan du fortælle ved bordet, for eksempel ved at fortælle spillerne, at de kan tilkalde dig igen, hvis de efter spillet føler sig skadet. Det er dog også altid godt selv at kontrollere spillets fordeling og overveje, om § 27D skal anvendes, og om nødvendigt gå tilbage til bordet.

Det kan ikke undgås, at turneringslederen en gang imellem dømmer forkert ved bordet. Hvis det ikke er muligt at rette fejlen i tide, og fejlen ender med at påvirke resultatet, skal turneringslederen justere scoren. Dette gælder, uanset om turneringslederen bliver opmærksom på fejlen af egen kraft, eller om spillerne appellerer turneringslederens afgørelse.

Ugens teoriartikel

Ugens teoretiske artikel omhandler Udspil uden for tur (bortset fra åbningsudspillet). Hovedprincippet er enkelt: Udspillet kan accepteres, og ellers bliver det udspillede kort et stort strafkort, hvis der er tale om en modspiller.

Men der er nogle hjørner i reglerne, som du bør kende til, især omkring udspil fra forkert hånd af spilfører, og dem kan du læse om i artiklen.

En forkert afgørelse ved bordet

Dagens eksempel illustrerer, hvordan turneringslederen skal gå frem for at finde den rette justerede score efter en forkert afgørelse ved bordet, her i forbindelse med en utilstrækkelig melding.

Syd overså Østs 1ut‑åbning og åbnede selv 1ut, hvorefter Vest tilkaldte turneringslederen. Denne fortalte, at medmindre Vest accepterede meldingen, ville Syd have følgende muligheder ifølge § 27B:

NB! Dette spil blev afviklet efter 2007‐lovene. Reglerne for utilstrækkeligt bud er ændret i 2017‐lovene. Gennemgangen af § 27 nedenfor svarer derfor ikke til de gældende love. Fremgangsmåden i forbindelse med turneringslederfejl er derimod uændret.

• § 27B1a: Ændre meldingen til 2ut, såfremt denne melding var naturlig i systemet, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne (kom ikke på tale, da 2ut ville vise begge minor).
• § 27B1b: Afgive en anden melding med samme (eller snævrere) betydning som 1ut, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne.
• § 27B2: Afgive en anden melding, dog ikke en dobling, men i så fald skulle Nord passe resten af meldeforløbet (og udspilsbegrænsninger kunne komme på tale, hvis Ø-V købte spillet).

Vest spurgte, om Syd også kunne ændre meldingen til en dobling under § 27B1b, hvilket turneringslederen bekræftede. Vest var naturligvis ikke interesseret i at blive doblet, og derfor valgte han at acceptere Syds 1ut. Herefter meldte N-S sig uforstyrret i 3ut, og Syd tog 9 stik.

Ø-V protesterer mod afgørelsen

Efter rundens afslutning henvendte Ø-V sig til turneringslederen, fordi de ikke mente, at en dobling fra kunne tillades. Den ville ganske vist vise en stærk hånd ligesom 1ut, men der kunne let være mere end 17 HP, og fordelingen behøvede ikke være jævn. Altså var der ikke tale om, at doblingen havde “samme eller snævrere betydning” som 1ut – tværtimod havde 1ut snævrere betydning end doblingen.

Vest forklarede, at hvis han havde fået at vide, at Syd ikke ville kunne doble, ville han ikke have accepteret 1ut.

Turneringslederen måtte medgive, at hans afgørelse ved bordet var forkert. Den korrekte afgørelse havde været, at Syd hverken ville kunne ændre sin melding under § 27B1a eller § 27B1b, og at § 27B2 derfor skulle benyttes, hvis Vest ikke accepterede 1ut‑meldingen.

Den justerede score

Hver gang turneringslederen skal justere scoren, er det centrale spørgsmål: “Hvad ville der være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted?” Hvis dette ikke kan fastslås med sikkerhed, lader turneringslederen tvivlen komme den ikke‐fejlende side til gode.

Her består uregelmæssigheden i turneringslederens forkerte afgørelse. Dermed er begge sider ikke‐fejlende. Syd er naturligvis fejlende i forhold til at have afgivet en utilstrækkelig melding, men det er ikke denne uregelmæssighed, der fører til den justerede score.

Der er næppe tvivl om, at Vest ikke havde accepteret 1ut, hvis han havde fået den korrekte oplysning fra turneringslederen. Herefter ville Syd skulle gætte på en slutkontrakt, idet Nord ville være tvunget til at passe hele meldeforløbet, og en dobling ville ikke være tilladt.

Syd kan placere Nord med 5 HP i gennemsnit, og dermed er det nok mindre sandsynligt, at Syd vil melde 3ut, men det kan tænkes. Syd kunne melde 2ut i håb om præcis 8 stik, men det virker usandsynligt. Endelig kunne Syd passe til 1ut. Hvad Syd end vælger, vil meldingen utvivlsomt blive passet ud.

Lad os vurdere resultatet i de mulige slutkontrakter. Ved de øvrige borde var Syd spilfører i 3ut ved 6 borde og i 2ut ved 1 bord; i alle tilfælde med 10 stik. Men ved vores bord tog Syd kun 9 stik, og det særprægede forløb kan ikke siges at have haft indflydelse på antallet af stik. Derfor fastsætter vi resultatet i den hypotetiske kontrakt 3ut (eller 2ut) til 9 stik.

Modspillet mod 1ut er vanskeligt i praksis, fordi Syd før eller siden skal skifte til ♠K for at score 4 beter. Det er ikke så let, og ved begge de borde, hvor Øst faktisk var spilfører i 1ut (det ene sted doblet), skrabede Øst 4 stik sammen. Derfor er det fornuftigt at gå ud fra 3 beter, men 2 borde er en meget lille stikprøve, og 4 beter er ikke helt usandsynligt.

Vi er nu klar til at fastsætte den justerede score. En rimelig mulighed er følgende:

• N-S: 1/3 af Ø 1ut 3 = +200, 2/3 af Ø 1ut 4 = +150.
• Ø-V: 1/6 af Ø 1ut 3 = +200, 5/6 af Ø 1ut 4 = +150.

På denne måde har vi taget højde for usikkerheden omkring antallet af stik i 1ut. Vi har anslået sandsynligheden for 3 stik til at ligge mellem 1/6 og 1/3, og vi har ladet tvivlen komme hver af de ikke‐fejlende sider til gode.

Hvis man mener, at der er en lille sandsynlighed for, at Syd havde meldt 2ut eller 3ut, kan man inkludere dette med en lille vægt i den justerede score på tilsvarende vis, måske kun for N-S’s vedkommende.

Spillet er ødelagt

Mange ville nok uden videre konstatere, at turneringslederens forkerte afgørelse havde ødelagt spillet, og på basis heraf give kunstig score på spillet – 60‑60, da begge sider er ikke‐fejlende.

Men dette er en forkert fremgangsmåde. Spillerne skal naturligvis holdes skadesløse for turneringslederens fejl, men selvom de dårligt fik lov at røre kortene, er de ikke automatisk berettiget til 60%. Syds egen fejl betød, at N-S stod til et dårligt resultat – 3 udoblede beter ville give en medbund, mens 4 udoblede beter ville give cirka middel, så den foreslåede justerede score ville give cirka 20% til N-S og cirka 90% til Ø-V. Syd betaler således en dyr pris for sin egen fejl, men har fået en lille smule pga. tvivlen om resultatet i 1ut.

Vi giver kun kunstig score, når vi ikke kan forudse resultatet, og her har vi et fornuftigt udgangspunkt for forudsigelserne. Nogle kunne være fristet til at give 60% til N-S og scoren for 3 udoblede beter til Ø-V, men det duer heller ikke: Hvis vi kan forudsige et resultat for Ø-V, kan vi ikke samtidig sige, at resultatet for N-S er uforudsigeligt.

Andre kunne finde på at give 40% til N-S og 60% til Ø-V, fordi N-S havde begået uregelmæssigheden i meldingerne. Dette er faktisk endnu værre. N-S er ikke‐fejlende i forhold til den uregelmæssighed, der udløser den justerede score, og derfor skal de have 60%, hvis der gives kunstig score.

Afsluttende bemærkninger

Mit væsentligste formål med denne artikel er at beskrive den generelle fremgangsmåde, som turneringslederen skal anvende, når der er givet en forkert afgørelse ved bordet – gerne med to vægtede scorer, hvor vægtene er skubbet lidt (men ikke alt for meget) i hver sin retning for at holde begge sider skadesløse.

Men samtidig vil jeg understrege, at man skal forsøge at finde det resultat, der ville være fremkommet efter en korrekt afgørelse. Du synes måske, at det er mest retfærdigt at give en kunstig score, men det er ikke det, lovene lægger op til – og den kunstige score vil faktisk ofte være uretfærdig, også i dette eksempel.

Til slut vil jeg påpege, at § 27 om utilstrækkelige meldinger er en af de regler, der vil blive opdateret i 2017‐lovene. Det ser ud til, at hovedprincipperne vil være de samme, men at det vil være muligt lidt oftere end før at gennemføre spillet, uden at den fejlendes makker skal passe resten af meldeforløbet.

§ 27 er en vanskelig paragraf, men den er næsten umulig at læse op og fortolke ved bordet. Derfor anbefaler jeg turneringsledere at forsøge at lære den udenad, og da ændringerne forventes at være små, vil tiden ikke være spildt. En egentlig teoriartikel om § 27 kommer dog først, når vi kender den endelige udgave af 2017‐lovene.

Vi har tidligere set et eksempel, hvor en spiller har gennemført spillet med blot 12 kort på hånden (Bordet har kun 12 kort), fordi et af kortene havde begået et midlertidigt forsvindingsnummer.

I dagens spil havde det manglende kort sneget sig over på makkers hånd:

Syd blev spilfører i 4♥ efter et naturligt meldeforløb, hvor ikke alle ville have fundet en svarmelding frem som Syd.

Vest spillede ♣K ud, og Syd stak på bordet, trak ♥E, gik hjem på ♠K og spillede hjerter mod bordet. Da ♥D viste sig hos Vest, vandt Syd med ♥K, kastede en ruder på ♠E, trumfede en spar hjem og kneb i ruder. Øst vandt stikket med ♦D, hvorefter Syd viste sin hånd og lagde ned for 10 stik.

Nogen tid efter blev turneringslederen tilkaldt af de næste, der skulle spille denne mappe, fordi Øst havde 14 kort og Vest 12. Turneringslederen fjernede mappen og bad spillerne påbegynde det efterfølgende spil, mens de ventede. I enrum fandt han kortfordelingerne frem og konstaterede, at Vests ♠6 var havnet hos Øst.

Nu gik han hen til “vores” bord og viste Ø-V’s kort til spillerne for at høre, om dette var den korrekte fordeling. Særligt spurgte han til, om sparene havde siddet på denne måde. Både Øst og Vest var overbevist om, at sparene havde siddet som vist. Turneringslederen forklarede derefter problemet og spurgte, om Øst dermed havde gennemført spillet med 14 kort og Vest med 12. Spillerne mente, at det nok var sådan, det var gået til.

Turneringslederens afgørelse

Når et kort helt har manglet i spillet, skal turneringslederen benytte § 14, som vi så i artiklen Bordet har kun 12 kort. Men når en anden spiller har haft det manglende kort, skal turneringslederen i stedet benytte § 13.

Når spillet som her er afsluttet, benyttes § 13D, hvor vi nøjes med at se på første halvdel:

Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort, skal spillets resultat annulleres, og scoren skal justeres (§ 12C1).

Turneringslederen starter således med at annullere resultatet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der skal gives kunstig score. § 13D omtaler det generelle begreb “justeret score”, og det betyder, at turneringslederen skal vurdere, hvad der ville være sket uden uregelmæssigheden, dvs. hvis Vest havde haft ♠6 fra starten.

I det aktuelle tilfælde er hverken meldinger eller spil tilsyneladende påvirket af uregelmæssigheden. Turneringslederen fastsætter derfor scoren til 4♥ vundet af Syd med 10 stik.

Havde turneringslederen vurderet, at uregelmæssigheden muligvis havde påvirket resultatet, ville en vægtet score være på sin plads – eller en kunstig score, hvis det ikke var muligt at give rimelige sandsynligheder for, hvad der ville være sket med korrekt fordeling, fx hvis fejlen så ud til at påvirke åbningsmeldingen.